Jeg bliver mere sikker, og alligevel?

Efter en hård graviditet og fødsels anden gang, fik jeg ogs kæmpet mig til at måtte vælge mellem pks og alm tredjegang, jeg havde valgt pks fået en dag der hed tirsdag D. 7 januar (termin D 11)

Selvom alt var planlagt var jeg på intet tidspunkt 100 % tryg eller sikker og det endte faktisk med at jeg ringede fredag D. 3 og fik sat igang at jeg hellere ville føde selv, dog på betingelse af igangsættelse på termin (blev så fredag D. 10) og at der blev understreget at min tideligere fødsel var tæt på at gå galt, plus at jeg skulle ha epiduralblokade lagt hvis jeg ønskede dette, selv tideligt i forløbet.

Anonym skriver:

Ja, men kan man øve det inden? Og hvordan evt?

- jeg sys bare det er SÅ svært i den smerte Og træthed der kommer næsten med det samme /:

Det er svært, men når man ved at det hjælper kroppen mere end at modarbejde ved at holde vejret så puster man alt hvad man kan.

Jeg brugte bare mit instinkt, men mange har taget et fødselsforberedelse s kursus..

lineog4 skriver:

Kender en del der taler varmt for smertefri fødsel og siger det gav dem rigtig gode redskaber.

har det givet komplikationer i de andre fødsler at du var bange og blev træt? For tænker som en af de andre at igangsættelse jo heller ikke giver den tryghed du higer efter. En igangsættelse især før tid kan jo sagtens trække ud, give falske veer osv. Er selv blevet sat i gang en gang en uge over tid og det gav i hvert fald mig en lidt længere fødsel men ellers ingen markant forskel, hvor andre jeg kender siger de aldrig igen vil sættes i gang grundet et langt forløb, vedrop og og og

Ja - ved min første fødte sprækker jeg så meget, og ja /:. Veerne er som sådan ikke så slemt - mere presse veerne, min sidste fødsel sidste år fik jeg den der i rykker - det hjalp MEGET, men da jeg fik presse veer holdt jeg igen, fordi jeg havde så meget kontrol - og det tog derfor tyve min længere at få hende ud.

Men det øjeblik efter fødslen det er ubeskriveligt, og det higer jeg efter - men selve fødslen kunne jeg sagtens være for uden, jeg er meget bange og nervøs for det - specielt fordi jeg Simpelthen ike har kunne arbejde med de veer/presseveer.

Hvis ikke man slapper ordentlig af under veerne, så får man faktisk flere, korte veer, der ikke rigtig giver noget - specielt i latensfasen. Det er super nemt at sige 'slap bare af', men det er SÅ svært, men kroppen arbejder for 2 hvis ikke man kan finde en metode til smerterne. Jeg er selv i praktik som jordemoderstud. på fødegangen i øjeblikket, og Smertefri Fødsel har jeg god erfaring med hos de fødende.  

Jeg har selv siddet i konsultation med kvinder med fødselsangst, og jeg ved, at mange af dem, som får planlagt kejsersnit er kede af det bagefter, og flere bliver dårlige i forløbet (pga. blodtryksfald ved rygmarvsbedøvelsen). Så inden du overvejer planlagt kejsersnit, så skal du tænke på, at det jo ikke er helt 'gratis', men at hvis din psyke slet ikke kan være med i en vaginal fødsel, så er planlagt kejsersnit jo 'billigere' for dig.

Sæt dig ned og skriv en liste. Skriv hvordan punkt for punkt en drømmefødsel skulle være for dig. Smertefri? Badekar? Epidural? Redskaber til at arbejde igennem veerne? Det gør det nemmere for dig og for jordemoderen, hvis du vælger vaginal fødsel. Samtidig kan du også snakke med din konsultationsjordemoder (og evt. blive henvist til en specialjdm) om igangsættelse uge 38-39, epiduralblokade, fordele og ulemper ved at få kejsersnit som 4.gangsfødende (det går jo typisk rimelig tjept...) og alle de andre ting der går dig på. Brug din jordemoder - det er det hun er der for

Håber du finder en god løsning

Anonym skriver:

Jeg skal snart føde for 4 gang - og jeg er skrækslagen!! Sådan VIRKELIG! Jeg er hammer bange og nervøs - jeg har derfor fået lov at vælge mellem pks og normal fødsel - dog med en fødselsplan. Jeg vil som sådan gerne føde selv, hjem bagefter osv - men smerterne skræmmer mig noget så grusomt, jeg er ikke typen der kan slappe af under veer, og spænder derfor i kroppen, og bliver hurtig træt /:. Mon man kan blive sat i gang så maner frisk og udhvilet til det - og måske derfor bedre kan koncentrere sig?
Ellers er jeg nok mere til bøjelig for et ks /:.
Sover dårligt om natten - og generalt er jeg meget stresset, over ikke at vide noget præcis endnu - jeg har brug for den ro og trykhed..
Er der nogle der har stået samme sted som mig i denne frygt?

Nu har jeg aldrig født vaginalt, da jeg har smalt bækken..har dog været ve-arbejdet igennem ved min første fødsel, indtil de gik i sig selv og jeg endte med aks. Jeg fødte mit andet barn for snart 4 uger siden ved pks.

Kan sagtens forstå at du er skræmt af smerten ved almindelig fødsel!!! Det er da heller ikke rart at se frem til, især ikke når du allerede har prøvet det før og ved hvordan det er og hvordan du har det med det... Men der er dælme også meget smerte forbundet med et kejsersnit...det er et helvede at skulle ud af sengen 1. gang efter operationen, også 2., 3., og 4.gang, osv...derefter gør arret og maven ondt i et godt stykke tid efter. Mit blev efterhånden ok efter næsten 2 uger og så gik det lidt hurtigere fremad  I det første stykke tid derefter må du ikke lave fx husarbejde og du må ikke løfte andet en dit barn eller hvad der svarer til vægten end dit barn...Men hold da op, det første jeg sagde denne gang var at nu skulle jeg ikke have flere børn! Havde glemt hvor ondt et kejsersnit gør...men er nu også ganske tilfreds de de to jeg har  

Men hvis du er indstillet på at der er smerte efter et kejsersnit og du derved slipper for den almindelig fødsel, så kunne kejsersnittet hjælpe dig på den måde at du slipper for uvidenheden om hvornår fødslen sker (for det er jo ganske planlagt) og så kan det være at noget af stressen aftager...det er bestemt ikke rart at gå og være bange for sådan noget. Jeg syntes også selv det var rart at kende datoen og have lidt mere kontrol over tingene denne gang, istedet for sidst, hvor det endte i aks 

najabaja skriver:

Hvis ikke man slapper ordentlig af under veerne, så får man faktisk flere, korte veer, der ikke rigtig giver noget - specielt i latensfasen. Det er super nemt at sige 'slap bare af', men det er SÅ svært, men kroppen arbejder for 2 hvis ikke man kan finde en metode til smerterne. Jeg er selv i praktik som jordemoderstud. på fødegangen i øjeblikket, og Smertefri Fødsel har jeg god erfaring med hos de fødende.  

Jeg har selv siddet i konsultation med kvinder med fødselsangst, og jeg ved, at mange af dem, som får planlagt kejsersnit er kede af det bagefter, og flere bliver dårlige i forløbet (pga. blodtryksfald ved rygmarvsbedøvelsen). Så inden du overvejer planlagt kejsersnit, så skal du tænke på, at det jo ikke er helt 'gratis', men at hvis din psyke slet ikke kan være med i en vaginal fødsel, så er planlagt kejsersnit jo 'billigere' for dig.

Sæt dig ned og skriv en liste. Skriv hvordan punkt for punkt en drømmefødsel skulle være for dig. Smertefri? Badekar? Epidural? Redskaber til at arbejde igennem veerne? Det gør det nemmere for dig og for jordemoderen, hvis du vælger vaginal fødsel. Samtidig kan du også snakke med din konsultationsjordemoder (og evt. blive henvist til en specialjdm) om igangsættelse uge 38-39, epiduralblokade, fordele og ulemper ved at få kejsersnit som 4.gangsfødende (det går jo typisk rimelig tjept...) og alle de andre ting der går dig på. Brug din jordemoder - det er det hun er der for

Håber du finder en god løsning

Ja det er det der er problemet - jeg får ikke slappet af under, og jeg står nærmest i en flitsbue af spændinger og det går det jo ikke hurtigere af /:.


Så man kan godt blive sat i gang pga fødselsangst?
Altså så har man jo mulighed for i det mindste at være forberedt, og udhvilet så det ikke bare startet og så skal man derfra finde roen og overblikket /: - vil naturligvis helst føde normalt - men det der med det bare pludselig starter, og så skal man være på , det skræmmer mig

MetteS81 skriver:

Nu har jeg aldrig født vaginalt, da jeg har smalt bækken..har dog været ve-arbejdet igennem ved min første fødsel, indtil de gik i sig selv og jeg endte med aks. Jeg fødte mit andet barn for snart 4 uger siden ved pks.

Kan sagtens forstå at du er skræmt af smerten ved almindelig fødsel!!! Det er da heller ikke rart at se frem til, især ikke når du allerede har prøvet det før og ved hvordan det er og hvordan du har det med det... Men der er dælme også meget smerte forbundet med et kejsersnit...det er et helvede at skulle ud af sengen 1. gang efter operationen, også 2., 3., og 4.gang, osv...derefter gør arret og maven ondt i et godt stykke tid efter. Mit blev efterhånden ok efter næsten 2 uger og så gik det lidt hurtigere fremad  I det første stykke tid derefter må du ikke lave fx husarbejde og du må ikke løfte andet en dit barn eller hvad der svarer til vægten end dit barn...Men hold da op, det første jeg sagde denne gang var at nu skulle jeg ikke have flere børn! Havde glemt hvor ondt et kejsersnit gør...men er nu også ganske tilfreds de de to jeg har  

Men hvis du er indstillet på at der er smerte efter et kejsersnit og du derved slipper for den almindelig fødsel, så kunne kejsersnittet hjælpe dig på den måde at du slipper for uvidenheden om hvornår fødslen sker (for det er jo ganske planlagt) og så kan det være at noget af stressen aftager...det er bestemt ikke rart at gå og være bange for sådan noget. Jeg syntes også selv det var rart at kende datoen og have lidt mere kontrol over tingene denne gang, istedet for sidst, hvor det endte i aks 

Ja, det er præcis det jeg mener - jeg skal til samtale her den 29 - med en læge. Så det er jeg spændt på.

Hvor hurtig var du på benene igen? Og tillykke med baby

Anonym skriver:

Ja, det er præcis det jeg mener - jeg skal til samtale her den 29 - med en læge. Så det er jeg spændt på.

Hvor hurtig var du på benene igen? Og tillykke med baby

Tak  Jeg fik kejsersnit lidt over 11 om formiddagen og var oppe at gå ved 18-tiden tror jeg...der gjorde det dog meget ondt! Var oppe en håndfuld gange mere eller lignende inden vi tog hjem (havde 2 overnatninger). Efter de ca 14 dage gjorde arret ikke så ondt længere, men selv nu snart 4 uger efter, kan jeg stadig blive ret øm efter en gåtur. Men det går da fremad 

Ja det er det der er problemet - jeg får ikke slappet af under, og jeg står nærmest i en flitsbue af spændinger og det går det jo ikke hurtigere af /:.


Så man kan godt blive sat i gang pga fødselsangst?
Altså så har man jo mulighed for i det mindste at være forberedt, og udhvilet så det ikke bare startet og så skal man derfra finde roen og overblikket /: - vil naturligvis helst føde normalt - men det der med det bare pludselig starter, og så skal man være på , det skræmmer mig

Ja, man kan godt blive sat igang pga fødselsangst, indikationen hedder molimina eller maternal request. Men det kan man godt blive sat i gang på. Men man skal være forberedt på et ofte  meget længere og hårdere forløb ved igangsættelse fremfor kroppen går i gang af sig selv. De veer kroppen laver af sig selv gør mindre ondt end dem et ve-drop og misoprostoltabletter laver. Så det er værd at have med.

Tænker du i øvrigt at det gavner noget at blive sat igang? Du skriver du sover dårligt - jamen hvis du frygter fødslen meget, så får du da slet ikke lukket et øje hvis du ved du skal sættes igang dagen efter? Forudsigelighed er ikke altid en god ting 

Find noget fødselsforberedelse, hypnose, psykolog eller lign. der passer til dig. For det lyder som om, at dit problem er psykisk, og det er der jo råd for 

Kroppen og sindet hænger meget sammen, så selvom du slæbes igennem et igangsættelsesforløb, så skal dit hoved stadig være med. Så jeg tænker det er dér du skal sætte ind  Se at få fat i en specialjordemoder. De er eksperter i fødselsplaner, hvis det er den vej du vælger at gå. 

God vind til dig, håber du finder ud af noget!