Er lige gået fra kæresten :'(

Monski skriver:

Hvis det havde været herhjemme er jeg sikker på min kæreste havde gjort det samme, altså lagt sig til at sove.
- han gør det faktisk næsten hver gang vi er uvenner
Min kæreste er normalt utrolig følsom men når han er sur eller såret så bliver han meget følelseskold indtil han lige har sovet på det eller vi har været væk fra hinanden i et par timer.
Prøv at giv ham til i morgen

Håber virkelig i finder ud af det der er allerbedste for jer alle 3

Anonym skriver:

Ja det er jeg.
Kunne ikke holde det ud mere. Han begyndte at være sur hele tiden og tale grimt.
Før var han glad og forgudede mig og viste hele tiden og hver da at han elskede mig.
Nu brokker han sig, og sætter ikke pris på alt hvad jeg laver. Før var han henrykt over jeg havde vasket tøj.
Han synes selvfølgelig at jeg brokker mig hele tiden, men der er altså mange til der skal laves, og vil da gerne have lidt hjælp.

Vi har en pige på 9 mdr, og ved ikke hvordan jeg skal klare mig økonomisk.
Vores lille piger fortjener ikke at vokse op i denne stemning.
Vi skal på ferie om en uge. Sydpå.

Er faktisk rigtig ked, han gjorde ikke noget "for at få mig tilbage".

I er de eneste jeg kan komme ud med det til lige nu, er bestemt ikke stolt over pludselig at være enlig mor havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet da alt var fryd og gammen indtil for ca 3 mdr siden

Nu har han bare lagt sig til at sove. Han er skide ligeglad

Sender dig et kram. Jeg gik fra min datters far var 8 måneder, kunne ikke holde den dårlige stemning ud.. Nu er min datter 13 måneder og jeg har ikke fortrudt. Du er meget velkommen til at skrive privat, hvis du har brug for det. 

Snoopy77 skriver:

Sender dig et kram. Jeg gik fra min datters far var 8 måneder, kunne ikke holde den dårlige stemning ud.. Nu er min datter 13 måneder og jeg har ikke fortrudt. Du er meget velkommen til at skrive privat, hvis du har brug for det. 

Anonym skriver:

Kom det også pludseligt? Er glad for man kommer ud på den anden side.
Tak, vil jeg nok gøre når jeg er klar

Det blev værre da jeg var blevet gravid, vil jeg sige. Jeg har længe haft ham mistænkt for at have en depression men det var først idag faktisk at han selv sagde det højt. 

Ja det er jeg.
Kunne ikke holde det ud mere. Han begyndte at være sur hele tiden og tale grimt.
Før var han glad og forgudede mig og viste hele tiden og hver da at han elskede mig.
Nu brokker han sig, og sætter ikke pris på alt hvad jeg laver. Før var han henrykt over jeg havde vasket tøj.
Han synes selvfølgelig at jeg brokker mig hele tiden, men der er altså mange til der skal laves, og vil da gerne have lidt hjælp.

Vi har en pige på 9 mdr, og ved ikke hvordan jeg skal klare mig økonomisk.
Vores lille piger fortjener ikke at vokse op i denne stemning.
Vi skal på ferie om en uge. Sydpå.

Er faktisk rigtig ked, han gjorde ikke noget "for at få mig tilbage".

I er de eneste jeg kan komme ud med det til lige nu, er bestemt ikke stolt over pludselig at være enlig mor havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet da alt var fryd og gammen indtil for ca 3 mdr siden

Nu har han bare lagt sig til at sove. Han er skide ligeglad

Det virker som om at I har nogle seriøse kommunikationsproblemer.

Han har det tydeligvis rigtig dårligt, ellers ville han ikke vende på en tallerken på den måde. 

Du hænger dig i om han kommer ind for at hente dig når du lægger dig til at sove et andet sted - petitesser som intet betyder i det store billede. Folk reagerer forskelligt, og han kan have det helt af helvede til over situationen uden at vise det eksplicit. Det virker ærligt talt meget umodent på mig at du hænger dig i sådan en detalje i de fleste af dine indlæg her i tråden.

I behøver hjælp til at forstå hinanden bedre og åbne op over for hinanden.

Jeg synes det virker helt skævt at gå fra hinanden på nuværende tidspunkt. Det er meget voldsomt at blive forældre for første gang, det kan sætte en i en nærmest krise-agtig tilstand, hvor man ikke aner hvordan man reagerer. Derudover nævner du at han har problemer med tilknytningen til jeres barn - så der er jo et konkret problem at tage fat i.

Jeg synes at I begge skal tage en dyb indånding, hyre en god parterapeut hvis I har råd, og ellers hive fat i SP og få noget hjælp via kommunen. Jeg tror godt at jeres problemer kan løses hvis I tager tyren ved hornene og gør en indsats.

Anonym skriver:

Han er også begyndt at være sur på hende og hæve stemmen. Fx vågnede hun kl 6 i morges hvilket er normalt for små børn.
Så hæver han stemmen og siger hin skal tage at sove videre, eller bliver han ikke sjov At være sammen med. Og er voldsom overfor hende hvis hun græder, og så kommer jeg og tager over, hun er mit et og alt jo.

Hun er meget morglad og elsker mig tydeligt, kysser mig og kravler efter mig, vælger mig hele tiden. Men klart når jeg er på barsel med hende.

Han siger hun hader ham. Men hun synes han er sjov, og er tydeligt mere glad for ham end andre folk. Han prøver og prøver at få hende til at være glad for ham, men han har ikke så god føling med hende.

Forstår ikke hvor min kærlige kæreste blev af

Er gået ind og lagt mig på hendes værelse, han har intet sagt.

Det er ikke unormalt at barnet i denne alder mere er knyttet til mor. Hand frustration og usikkerhed omkring hende kan også tyde på at han har fået en efterfødselsreaktion. 

Det med at han har hævet stemmen - ikke fordi det er okay, men det tror jeg mange forældre har kommet til. 

Jeg ville sørge for at han bliver undersøgt. Et menneske ændrer ikke karakter så drastisk uden grund. 

 Hvor er det synd for jer. Måske har din kæreste en depression , det lyder ikke som om han har det godt. Har du spurgt om han har det skidt med sig selv. Måske har han brug for hjælp. Det kan jo være at lidt hjælp, kan få det hele på plads igen.  Håber det bedste for jer alle tre. 

Anonym skriver:

Har lagt mig ind til hende, han sagde intet.
Hun er mit et og alt, jeg vil gøre alt for hende. Ville aldrig glemme hende, kærligheden til hende er større end noget andet. Tror også min (eks) kæreste har følt sig skubbet til side, fordi jeg ubevidst har lagt al kærligheden på hende.

Der er desværre langt til Kolding
Og "tør" ikke rigtig sige det til nogen...

Ja okay

Få snakket med ham. Bare husk at gør hvad der er bedst for dig selv