Har brug for jeres mening.

Anonym skriver:

nej det synes jeg bestemt heller ikke at mit barn skal vokse op i, og jeg har haft samme tanke om at flytte, jeg er igang med at søge lejlighed.
han er bare så ondskabfuld så det kan gøre helt ondt, er sku bange for at han vil prøve at søge forældre myndigheden


men jeg har et andet spørgsmål, vil du mene at jeg skal huske ham på de forskelige scannings tider eller skal jeg bare håbe at han selv husker det. og så bare se igemmem finger med de ting han har gjort.

Det er jo noget du selv bestemmer.
Han kan ikke tvinge sin vilje igennem, hvis du ikke vil have ham med.
Så længe barnet er i din mave, og de første mange måneder, kan han ikke forlange noget som helst.
I realiteten kan du flytte til udlandet eller til den stik modsatte ende af landet, så længe dit barn er i maven på dig.

Og sådan som han behandler dig, fortjener han da ikke at komme med til nogen scanninger.
Så jeg synes bare du skal lade ham passe sig selv og ikke sige noget.
Jo mindre han deltager, jo stærkere står du.
Barnet skal heldigvis have en vis alder før han kan søge samkvem, og går det godt med dig og den lille, så har han da ikke noget foreløbig at søge myndighed over.

Husk fra nu af at gemme ALT hvad han skriver til dig..mails, sms, breve ALT, så du kan dokumentere hvordan han behandler dig.
I det øjeblik du flytter holder du al kontakt til mails.
Hus at være neutral og reel, så det er dig der er den voksne.
Lad ham være pattebarnet, så står du stærkest.
Truer han dig, så går du omgående til politiet og får et tilhold på ham.

Anonym skriver:

det har jeg også haft kommet med, så siger han bare at det ikke er normalt og så kan man ligeså godt gå fra hinanden. 
men det er bare det der med (jeg elsker dig ikke mere, jeg afskyr dig, jeg snakker kun med dig på grund af barnet) jeg forstår det ikke. 

jeg har spurgt ham om hvordan han kunne skrive sådan der til mig, hans svar var bare at det var ærlig snak, og 5  min efter så skrev han i en længere besked at han savnede mig når vi ikke var sammen og elskede mig. jeg ved sku ikke lige hvad jeg skal stole på. 

SussieThyssen skriver:

Det er jo noget du selv bestemmer.
Han kan ikke tvinge sin vilje igennem, hvis du ikke vil have ham med.
Så længe barnet er i din mave, og de første mange måneder, kan han ikke forlange noget som helst.
I realiteten kan du flytte til udlandet eller til den stik modsatte ende af landet, så længe dit barn er i maven på dig.

Og sådan som han behandler dig, fortjener han da ikke at komme med til nogen scanninger.
Så jeg synes bare du skal lade ham passe sig selv og ikke sige noget.
Jo mindre han deltager, jo stærkere står du.
Barnet skal heldigvis have en vis alder før han kan søge samkvem, og går det godt med dig og den lille, så har han da ikke noget foreløbig at søge myndighed over.

Husk fra nu af at gemme ALT hvad han skriver til dig..mails, sms, breve ALT, så du kan dokumentere hvordan han behandler dig.
I det øjeblik du flytter holder du al kontakt til mails.
Hus at være neutral og reel, så det er dig der er den voksne.
Lad ham være pattebarnet, så står du stærkest.
Truer han dig, så går du omgående til politiet og får et tilhold på ham.

 

jeg er super glad for at høre alt det fra dig af. 
men min mor er så snu at hun fortæller ham hvornår vi har de forskellige tider til alle de ting. 

Mettefpigen skriver:

Er det noget du gidet at leve i? Og lade dit barn vokse op i?

nej på ingen måder. 
det ville ikke være andet end synd for barnet.

Anonym skriver:

jeg er super glad for at høre alt det fra dig af. 
men min mor er så snu at hun fortæller ham hvornår vi har de forskellige tider til alle de ting. 

Anonym skriver:

jeg er super glad for at høre alt det fra dig af. 
men min mor er så snu at hun fortæller ham hvornår vi har de forskellige tider til alle de ting. 

Jamen så må du stoppe med at fortælle hende det.
Og hvis hun undrer sig, så må du kort og kontant sige, at når du ikke kan stole på hende, så kan du ikke dele den slags med hende.
Jeg ved det er hårdt, men du må klippe navlestrengen og så støtte dig til en veninde eller andet i stedet.
Jeg mener ikke du skal kappe forbindelsen til din mor, men blot undlade at oplyse hende om ting, som du ikke ønsker din "kæreste" skal vide.

SussieThyssen skriver:

Jamen så må du stoppe med at fortælle hende det.
Og hvis hun undrer sig, så må du kort og kontant sige, at når du ikke kan stole på hende, så kan du ikke dele den slags med hende.
Jeg ved det er hårdt, men du må klippe navlestrengen og så støtte dig til en veninde eller andet i stedet.
Jeg mener ikke du skal kappe forbindelsen til din mor, men blot undlade at oplyse hende om ting, som du ikke ønsker din "kæreste" skal vide.

Ja som du også skriver, det er rigtig hårdt jeg kan ikke lide at Være 'hård'.

Jeg siger virkelig tak for hjælpen! Jeg vil prøve at Gøre det som du fortæller  

Knus 

Anonym skriver:

rent mel i posen, mener jeg med at jeg kan være ligeså god til at blive sur over ting, men ikke så tit igen.

vi har været sammen i 5 år nu, og det har gået op og ned. vi kan blive uvenner over det mindste, såsom han ikke mener at jeg støtter/hjælper ham når han har truffet en dårlig beslutning. så bliver han sur og kalder mig, kælling,so,ikke til at regne med, at jeg aldrig støtter ham osv.

jeg vil ikke sige at vi bliver gode venner igen, vi ''glemmer'' det bare, og snakker om noget andet bagefter..

jeg er bare ikke helt klar over hvad jeg skal stille op, for han er super god til at starte en diskussion, og hvis jeg siger til ham at jeg ikke gider diskutere så bliver han bare ved og ved og bliver mere sur. 
måske er det mig som er helt gal på den, jeg ved det ikke.

Det lyder som om I ikke har lært at tale om tingene - det faktum at I lader som ingenting er rigtig usundt, for så går i med nogle indebrændte følelser som højst sandsynligt kommer op ved skænderierne. 

Jeg tror I vil have godt af parterapi. 

Anonym skriver:

nej det synes jeg bestemt heller ikke at mit barn skal vokse op i, og jeg har haft samme tanke om at flytte, jeg er igang med at søge lejlighed.
han er bare så ondskabfuld så det kan gøre helt ondt, er sku bange for at han vil prøve at søge forældre myndigheden


men jeg har et andet spørgsmål, vil du mene at jeg skal huske ham på de forskelige scannings tider eller skal jeg bare håbe at han selv husker det. og så bare se igemmem finger med de ting han har gjort.

Selvfølgelig skal du huske ham på scanningstiderne.

Jeg mener så at du kan stille ham et ultimatum der hedder at I enten prøver parterapi ellers må du flytte, da du ikke kan holde ud at blive talt så grimt til.

Jeg mener ikke man bare kan smutte, når man har valgt at sætte et barn i verden. Har man sagt A, må man også sige B. 

jeg er super glad for at høre alt det fra dig af. 
men min mor er så snu at hun fortæller ham hvornår vi har de forskellige tider til alle de ting. 

Hvis jeg var dig, ville jeg gøre alt for at opretholde et godt forhold til den mand som du selv, frivilligt, har valgt skal være faren til jeres fælles barn. Det kan godt være at han ikke behandler dig pænt, men det absolut bedste for jeres barn vil være at forældrene har et godt forhold og kan kommunikere sammen - uanset om I er kærester eller ej.

Hvis jeg var dig, ville jeg invitere ham ind i barnets liv, og altså også med til scanninger o.s.v. Sørge for at han ved at du ønsker at jeres barn får et godt forhold til sin far. 

At jeg så slet, slet ikke forstår hvorfor du vælger at få barn med sådan en mand er en anden sag - men jeg håber for jer alle tre at det lykkes for jer at finde en god løsning på det hele.