hvad ville i vælge?

Vi måtte i tirsdags føde vores perfekte lillebror, som desværre ikke havde noget hjerteslag til MD scanning (21 gravidtets uge) ..

vi var egentligt enige om at han skulle på de ukendtes.. men jeg er kommet SÅ meget i tvivl.. for jo mere tiden går jo mere går det op for mig at jeg faktisk aldrig mere skal se og holde min lille søn mere. Virkeligheden er først nupså småt begyndt at gå op for mig nu.

Men kæresten mener ikke vi skal dyrke det når, han ikke var ældre.

Vi har stået i samme situation og valgte ukendt. Jeg ville føle mig meget mere forpligtet til at besøge gravpladsen dagligt hvis jeg ikke valgte de ukendtes og så meget ville jeg ikke binde mig når han ikke var ældre, for selvom sorgen var stor, så prøvede jeg at tænke rationelt.

er ked af jeres tab. 

JH12 skriver:

Vi måtte i tirsdags føde vores perfekte lillebror, som desværre ikke havde noget hjerteslag til MD scanning (21 gravidtets uge) ..

vi var egentligt enige om at han skulle på de ukendtes.. men jeg er kommet SÅ meget i tvivl.. for jo mere tiden går jo mere går det op for mig at jeg faktisk aldrig mere skal se og holde min lille søn mere. Virkeligheden er først nupså småt begyndt at gå op for mig nu.

Men kæresten mener ikke vi skal dyrke det når, han ikke var ældre.

Jeg kan naturligvis slet ikke sætte mig ind i, hvor hårdt det må være for dig nu, men jeg ville vælge de ukendtes, da han var så lille. 

 

Det gør mig forfærdeligt ondt, at I har mistet jeres lille søn!! 

Jeg ville vælge de ukendtes. Så står I heller ikke i den kedelige situation, at skulle slette gravstedet på et senere tidspunkt. Jeg ville trøste mig med dine egne ord om de andre små engle, han så ville ligge sammen med. 

1000 knus og kram og husk det kun er jer der ved hvad det rigtige er for jeres familie. Der er ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på, eller føle for den sags skyld <3

JH12 skriver:

Vi måtte i tirsdags føde vores perfekte lillebror, som desværre ikke havde noget hjerteslag til MD scanning (21 gravidtets uge) ..

vi var egentligt enige om at han skulle på de ukendtes.. men jeg er kommet SÅ meget i tvivl.. for jo mere tiden går jo mere går det op for mig at jeg faktisk aldrig mere skal se og holde min lille søn mere. Virkeligheden er først nupså småt begyndt at gå op for mig nu.

Men kæresten mener ikke vi skal dyrke det når, han ikke var ældre.

Jeg kan godt forstå,  at du er i tvivl om, hvad der er den rigtige beslutning. 

At miste sit barn,  er noget ingen forældre burde opleve  og det er en beslutning der ikke kan ændres efterfølgende. 

Du skal lytte til dit hjerte og gøre det du synes er det bedste for dig og din søn. 

Det må være utroligt svært,  når kæresten er fast besluttet

Jeg ville selv vælge,  at have et lille gravsted med en sten, hvor jeg kunne ligge blomster,  lys, bamser og andre ting,  til minde om barnet. 

Hvis jeg havde oplevet det samme som dig, hvilket jeg ikke har (har selv oplevet en MA,  hvilket på ingen måde kan sammenlignes),  ville jeg selv fortryde, hvis barnet blev begravet på de ukendes.

Har du fortalt din kæreste,  hvordan du føler? 

Jeg håber i kommer frem til en beslutning, i begge kan blive enige om  

Jeg vil ikke forlade tråden uden at sende dig en masse tanker og 

JH12 skriver:

Vi måtte i tirsdags føde vores perfekte lillebror, som desværre ikke havde noget hjerteslag til MD scanning (21 gravidtets uge) ..

vi var egentligt enige om at han skulle på de ukendtes.. men jeg er kommet SÅ meget i tvivl.. for jo mere tiden går jo mere går det op for mig at jeg faktisk aldrig mere skal se og holde min lille søn mere. Virkeligheden er først nupså småt begyndt at gå op for mig nu.

Men kæresten mener ikke vi skal dyrke det når, han ikke var ældre.

Åh altså, hvor forfærdeligt, sender lige et kram og nogle tanker jeres vej

Havde helt sikkert valgt en gravsten - uden tvivl. Jeg ville kunne besøge min datter 

JH12 skriver:

Vi måtte i tirsdags føde vores perfekte lillebror, som desværre ikke havde noget hjerteslag til MD scanning (21 gravidtets uge) ..

vi var egentligt enige om at han skulle på de ukendtes.. men jeg er kommet SÅ meget i tvivl.. for jo mere tiden går jo mere går det op for mig at jeg faktisk aldrig mere skal se og holde min lille søn mere. Virkeligheden er først nupså småt begyndt at gå op for mig nu.

Men kæresten mener ikke vi skal dyrke det når, han ikke var ældre.

Tror helt sikkert jeg ville vælge et gravsted, ikke fordi jeg ville føle mig forpligtet til at besøge det, men for at have et sted at søge hen, når dagene ind imellem bliver for mørke - jeg ville nok have brug for at "vide hvor han er" og have et sted at besøge ham og ære hans minde

Mine svigerforældre mistede i sin tid deres lille dreng, på knap 2 - han fik et gravsted og flere år senere flyttede de til en anden by, de nedlagde gravstedet og tog således gravstenen med sig, nu ligger den op pynter i deres have og de (selv 35 år senere), mindes ham stadig - det syntes jeg er en rigtigt flot.

 

Men gør hvad du inderst inde føler for - og hvor er jeg ked af jeres tab

Der er ikke et rigtigt svar for det rigtige svar har I selv.

Men vil dog sige der findes mange forskellige grave. Der er den ukendte og almindelig gravsted.  Men der er også hvir man har en plade med navn i jorden men ikke kan stille ting og heller ikke skal ordne. Der findes også i de fleste sogne en decideret børnegravssektion hvor gravene ofte er mindre.  Så søg rundt og hør hvad mulighederne og mon så ikke en af dem synes som den rigtige. 

Vi har selv gravsted og det var en stor hjælp i starten. Hvor nu er graven ikke så vigtig. 

Og med hensyn til at sløjfe graven er det jo ikke noget man skal - Lias grav vil bestå så længe jeg lever.

JH12 skriver:

Vi måtte i tirsdags føde vores perfekte lillebror, som desværre ikke havde noget hjerteslag til MD scanning (21 gravidtets uge) ..

vi var egentligt enige om at han skulle på de ukendtes.. men jeg er kommet SÅ meget i tvivl.. for jo mere tiden går jo mere går det op for mig at jeg faktisk aldrig mere skal se og holde min lille søn mere. Virkeligheden er først nupså småt begyndt at gå op for mig nu.

Men kæresten mener ikke vi skal dyrke det når, han ikke var ældre.

Stort trøsteknus til jer.

Da jeg mistede mine 3 for alle de mange år siden kom de helt automatisk på de ukendtes.
Vi ville ikke have noget sted at opsøge eller mindes.
For os handlede det om at komme videre, vi mindedes i hvor hjerter i stedet.
Og det gør jeg stadigvæk.
Jeg forstår godt din mand, men derfor er det jo ikke sikkert det er det du har behov for.
Man kan jo godt få en af de der bittesmå gravsteder med en lille plade, hvor man kan lægge en blomst, men jeg mener også at man i dag har små mindelunde for de ufødte børn, som man så kan lægge en blomst på, eller stille et lys.
Jeg tror det er vigtigt at komme videre, men også at man lytter til det der vil hele en bedst.
Blot skal man huske, at de døde aldrig må slukke de levendes lys.

Mange kærlige tanker
Sussie

Jeg synes virkelig det er et kæmpe stort valg..
Troede jeg var helt afklaret med det 'bare' skulle være en plads på de ukendtes grav.. Og selvom vi selv skal ligge ham i jorden/ og hente ham fra kapellet, føler jeg måske inderst inde ikke at det er nok.. For storesøster er også involveret og jeg tror også det er nemmere at snakke med hende hvis man kan besøge lillebror.. Plus at jeg allerede nu mangler et sted hvor jeg kan tage hen, snakke med ham, være tæt på ham, og være fuldstændig ulykkelig uden nogen kigger fuldstændig underligt på mig..

For jeg er ubeskrivelig ulykkelig og jo længere væk jeg kommer fra fødslen i tirsdag jo mere går det op for mig...