Dårlig passage gennem æggelederne.

Hej de damer. 

Jeg har i fredags været oppe og fået lavet den famøse HSG-undersøgelse, som forresten var så smertefuld, at jeg tiggede dem om at stoppe, mens jeg hulkede.

Resultatet var klart med det samme - i den ene æggeleder var der ingen passage, og den anden var så snæver, at lægen skulle presse væsken ud alt hvad han kunne, for at få bare en smule igennem.. Jeg er sønderknust. Brugte hele dagen derefter på at græde godt igennem, hvorefter følelsen af opgivelse overtog. Jeg googler og googler, bare at få lidt håb tilbage om naturlig befrugtelse, men kan intet finde. Så ville bare spørge - hvad sir' i? Tror I jeg nogensinde vil kunne få min baby gennem den naturlige vej, eller kan jeg godt indstille mig på reagensglasbehandling?

Vil forresten også sige, at jeg er så enormt ked af det - på ALLE vores vegne. Som kvinde, kender jeg ikke en værre situation at stå i, end ikke at kunne gøre det, man er blevet sat i verdenen for at gøre. Held og lykke til alle.

Mvh. Sabina

Først et   til dig..

Nu har jeg ikke erfaring med dårlig passage i æggelederne, men min mand havde så mange ting galt med hans sædkvalitet, at jeg ikke kunne se hvordan det skulle lade sig gøre naturligt. ( Han har dog gjort mig gravid en gang før men vi oplevede desværre en MA ) Vi blev insemineret 4 gange, for det ville jo trods alt være vores barn selvom vi ikke lige kunne lave den på naturlig vis. Det lykkedes ikke så vi bad om reagensglasbehandling, selvom jeg ikke syntes det var fedt. 

Men der skete et mirakel... 5 dage efter jeg var gået i gang med at stikke mig selv, fik jeg en underlig fornemmelse, og tog en test som var svag positiv, min fertilitetslæge gav mig en blodprøve dagen efter og jeg var sørme gravid og vores datter er nu 9 mdr gammel.. 

Bare for at fortælle at det KAN ske naturligt men at du nok også skal sige ja tak til behandling, du vil jo stadig opleve det at bærer et barn i din mave og føde på helt naturligvis. Jeg er sikker på at jeg ville føle mig lige så meget kvinde uanset hvordan jeg blev gravid, bare jeg blev det.. 

Men forstår dine følelser og frustationer, det er et hårdt slag at få at vide at man ikke "kan" lave børn selv.. Ved hvordan min mand havde det, efter svar på prøver.. 

Ønsker dig alt det bedste fremover og tro på at du nok skal blive mor en dag.. 

Inger skriver:

Først et   til dig..

 

Nu har jeg ikke erfaring med dårlig passage i æggelederne, men min mand havde så mange ting galt med hans sædkvalitet, at jeg ikke kunne se hvordan det skulle lade sig gøre naturligt. ( Han har dog gjort mig gravid en gang før men vi oplevede desværre en MA ) Vi blev insemineret 4 gange, for det ville jo trods alt være vores barn selvom vi ikke lige kunne lave den på naturlig vis. Det lykkedes ikke så vi bad om reagensglasbehandling, selvom jeg ikke syntes det var fedt. 

Men der skete et mirakel... 5 dage efter jeg var gået i gang med at stikke mig selv, fik jeg en underlig fornemmelse, og tog en test som var svag positiv, min fertilitetslæge gav mig en blodprøve dagen efter og jeg var sørme gravid og vores datter er nu 9 mdr gammel.. 

 

Bare for at fortælle at det KAN ske naturligt men at du nok også skal sige ja tak til behandling, du vil jo stadig opleve det at bærer et barn i din mave og føde på helt naturligvis. Jeg er sikker på at jeg ville føle mig lige så meget kvinde uanset hvordan jeg blev gravid, bare jeg blev det.. 

Men forstår dine følelser og frustationer, det er et hårdt slag at få at vide at man ikke "kan" lave børn selv.. Ved hvordan min mand havde det, efter svar på prøver.. 

Ønsker dig alt det bedste fremover og tro på at du nok skal blive mor en dag.. 

Årh, tusind tak.. Det lyder også som om, at det har været en hård omgang for din mand og dig. Det er jeg ked af. Men hvor er det dejligt, at I fik en lille datter ud af det! Mange gange tillykke! Det er mit største ønske nogensinde, at få en lille mini-me . 

Og jeg er også sikker på, at jeg nok skal blive en mor en skønne dag - og hvis det endelig kommer til det, så takker jeg selvfølgelig også ja til behandling, hvis det er det der skal til. Det er der slet ingen tvivl om. Men ville bare så inderligt gerne slippe udenom alt det kliniske og alt smerten, som man skal igennem. For efter, at have prøvet den forfærdelige HSG, er jeg sikker på - at det var lutter lagkage i forhold til, hvad jeg sikkert skal igennem, og det er jeg så skrækslagen over med stort S. Som det nok kan høres, er jeg den største bangebuks på hele kloden. 

Ville bare høre om jeg havde en chance, selvom jeg udmærket godt ved, at det er der ingen, som kan svare mig på. Man ved jo ikke, hvad der kan ske.. Det er helt åndssvagt. Men mit hjerte kan ikke tåle logikken, desværre. Derfor prøver jeg nok at klynge mig til det mindste håb, jeg kan finde.. 

Jeg står samme sted som dig med dårlige æggeledere. Skriv gerne hvis du vil vide mere og lige en knus for ved hvordan det er ikke at "kunne" det man gerne ville kunne 

SANIE89 skriver:

Jeg står samme sted som dig med dårlige æggeledere. Skriv gerne hvis du vil vide mere og lige en knus for ved hvordan det er ikke at "kunne" det man gerne ville kunne 

Det er jeg ked af . Virkelig..

Hvad skulle du så, efter du fik beskeden om, at din passage er dårlig. Hvilken behandling blev dig foreslået?? 

Det blev opdaget ved en operation for en cyste i maven hvor de var inde nederst gennem maven. 

Det var en gynekologisk læge som kunne se at den ene æggeleder kunne de slet ikke se og den anden var fimrehårene dårlige så chancen for naturligt at blvie gravid var lille og han mente ik det ville være muligt. Derfor blev der skrevet imine papiere gennem sygehuset jeg jeg skulle tilbydes IVF når den tid er jeg skal have børn  

Det var et hårdt slag lige der da jeg følte mig "defekt"  

Hej de damer. 

Jeg har i fredags været oppe og fået lavet den famøse HSG-undersøgelse, som forresten var så smertefuld, at jeg tiggede dem om at stoppe, mens jeg hulkede.

Resultatet var klart med det samme - i den ene æggeleder var der ingen passage, og den anden var så snæver, at lægen skulle presse væsken ud alt hvad han kunne, for at få bare en smule igennem.. Jeg er sønderknust. Brugte hele dagen derefter på at græde godt igennem, hvorefter følelsen af opgivelse overtog. Jeg googler og googler, bare at få lidt håb tilbage om naturlig befrugtelse, men kan intet finde. Så ville bare spørge - hvad sir' i? Tror I jeg nogensinde vil kunne få min baby gennem den naturlige vej, eller kan jeg godt indstille mig på reagensglasbehandling?

Vil forresten også sige, at jeg er så enormt ked af det - på ALLE vores vegne. Som kvinde, kender jeg ikke en værre situation at stå i, end ikke at kunne gøre det, man er blevet sat i verdenen for at gøre. Held og lykke til alle.

 

Mvh. Sabina

Nu er jeg ikke ekspert på området, men har selv været i samme situation. Jeg fik bortopereret en æggeleder og en melding om at de ikke vidste om den anden var brugbar eller ej. Vi røg direkte i IVF.

Så med forbehold for at jeg ikke kender din situation nærgående, og ikke er fertilitetslæge, så må jeg nok sige at du ikke skal gøre dig forhåbninger om at blive naturligt gravid. Hvis din åbne æggeleder havde været helt fin og flowet igennem havde været normalt, så var det noget andet. Men hvis lægen også dér oplevede problemer, så er det nok sandsynligt at den æggeleder heller ikke er funktionel.

Det er en meget dyr procedure at gå ind i æggelederen og undersøge hvordan den ser ud indvendigt, hvilket er nødvendigt for 100% at fastslå om den er god eller ej. Men som sagt - det tyder ikke på at den er helt som den skal være.

Hvad sagde gynækologen? Vi fik med det samme en melding hvor han udlagde scenariet og vores muligheder.

Hvis lægen anbefaler IVF, ville jeg slå til og skynde jer at blive skrevet op, i stedet for at gå rundt med et håb om at det lykkes naturligt, og spilde dyrebar tid.

Hvis det kan være en trøst for dig, kan jeg fortælle at stort set alle kvinder med dårlige æggeledere ender med at blive gravide efter IVF, da det "kun" er et mekanisk problem, og altså ikke har noget at gøre med hormonbalance, æg-kvalitet o.s.v.

Og vil også lige pointere at der ikke er synderlig smerte forbundet med et IVF forløb, udover selvfølgelig den psykiske, som kan være svær. Men det er jo også forskelligt fra person til person hvor hårdt den rammer.

Kæmpestort kram.  Jeg ved hvor frygteligt det er at være hvor du er nu. Alle bekymringerne, og sorgen over ikke at være "en rigtig kvinde", tanker om det mon nogensinde lykkes o.s.v. 

Hilsen en mor til en skøn IVF-dreng på snart 3 år. 

Jeg er ked af den situation som du står i! 

Min kæreste og jeg har prøvet at blive gravide i 5 år, uden held! Jeg havde en læge som ikke ville sende mig i behandling. Jeg fik til sidst en anden læge, og vi kom straks i behandling! Og for mit og min kærestes vedkommende var det bare en kæmpe lettelse at få hjælp! For selvom man gerne selv vil blive naturligt gravid, så er det utrolig hårdt at gå og teste og have håb om positive tests! 

Og jeg kan trøste dig med at IVF slet ikke er smertefuldt! Det værste er når man skal ha taget æg ud, og det er overhovedet ikke slemt, da man får bedøvelse og stort set ikke mærker noget!

jeg synes at IVF er det bedste vi har gjort for os selv!

Tripibp skriver:

Hej de damer. 

Jeg har i fredags været oppe og fået lavet den famøse HSG-undersøgelse, som forresten var så smertefuld, at jeg tiggede dem om at stoppe, mens jeg hulkede.

Resultatet var klart med det samme - i den ene æggeleder var der ingen passage, og den anden var så snæver, at lægen skulle presse væsken ud alt hvad han kunne, for at få bare en smule igennem.. Jeg er sønderknust. Brugte hele dagen derefter på at græde godt igennem, hvorefter følelsen af opgivelse overtog. Jeg googler og googler, bare at få lidt håb tilbage om naturlig befrugtelse, men kan intet finde. Så ville bare spørge - hvad sir' i? Tror I jeg nogensinde vil kunne få min baby gennem den naturlige vej, eller kan jeg godt indstille mig på reagensglasbehandling?

Vil forresten også sige, at jeg er så enormt ked af det - på ALLE vores vegne. Som kvinde, kender jeg ikke en værre situation at stå i, end ikke at kunne gøre det, man er blevet sat i verdenen for at gøre. Held og lykke til alle.

 

Mvh. Sabina

Jeg stod i samme situation for 35 år siden. Mine æggeledere vat stoppede. Jeg valgte at blive opereret. Efter operationen var der fri passage i den ene. Jeg fødte derefter med 3 års mellemrum 2 dejlige piger. Jeg tænker at når det kunne gøres for så længe siden, må det være endnu nemmere i dag med alle de fremskridt der er sket i mellemtiden. Held og lykke.

jeg har stået der hvor du står nu med 1 1/2 lukket ægleder og blev opreret for det og der blev lidt mere åben men fik afvide at jeg aldrig blev naturlig gravid så startede på regensglas behandling og efter to år med en pause på 3 måneder tog vi pause igen og ville starte op igen her i marts i år men min mens kom aldrig i febuar jeg er nu i uge 30 med en pige på trods af 4 læger har sagt jeg aldrig blev gravid selv 

hun bliver så den eneste vi får da vi ikke tør mere da det har været en skod graviditet 

så jo der er håb for nogen