Hvilke pligter havde I som børn og unge??

Hmm
Jamen lørdag skulle vi rydde helt op på værelserne, støvsuge dem og tørre støv af osv Det fik vi 10 kr for.
Ellers bar vi skrald ud, vaskede op før vi fik maskine- og tømte maskinen da vi fik den
Ellers mest mig der hjalp til hjemme.

Da jeg var mindre hjalp min bror og jeg meget til derhjemme. I starten fungerede det enormt godt. Jeg kan huske at jeg lavede en liste sammen med min mor, hvor jeg fik et par kroner for at gøre ting.
Jeg kunne så spare op til de ting jeg gerne ville have, og jeg lærte at holde af at gøre af tingene (sloges nærmest med min bror om at støvsuge osv.. hehe) Vi fik så ikke noget, men købte selv. (dvs. at det blev ikke en større udgift for mine forældre)

Men senere blev det anderledes, vi skulle gøre mere og mere og fik ikke tak for det. Min mor fik en depression, så vi børn tog mere og mere over og blev skældt ud hvis vi ikke havde gjort det hele.

Jeg husker ofte at jeg tog mig god tid om at komme hjem (selv om vinteren hvor det var koldt) for at kunne få lidt alene- / hviletid. Jeg følte aldrig jeg havde tid til bare at være mig, til at hvile mig og være træt i teenageårene. Selv det at passe min hest blev ikke længere rart - min mor begyndte at fortælle mig hvornår og hvor længe jeg skulle ride den (ind imellem 2-3 timer), selvom jeg var bange for den..

Alt blev pludselig til opgaver, og lysten forsvandt helt

Havde hun nu bare sagt tak, og holdt det til et minimum - altså en time om dagen som en af de andre foreslog - mit var fra jeg kom hjem fra skole til jeg skulle i seng ( så gik ind imellem tidligere i seng)

Så vi har snakket meget om at vi har nogle få konkrete ting vi vil bede børnene om og ellers gøre tingene i fællesskab med børnene Så går tingene hurtigere, børnene hjælper, man får kvalitetstid sammen og bliver tættere, har chancen for at høre til deres dag osv.

Men ja, nu skal vi jo lige blive gravide først

Da jeg var barn var det min opgave at tømme opvaskemaskinen. Og min lillebror dækkede bord og ryddede af igen. Så det var ikke ligefrem sådan at vi blev overanstrengt På et tidspunkt mente min mor også at vi skulle have en maddag om ugen hvor min lillebror og mig hjalp hinanden med at lave mad... det droppede hun dog hurtigt igen, da det bare gik op i fis og ballade og der sjældent kom noget spiseligt ud af det

Nu er mine børn ikke så gamle endnu, så de synes stadig det er vildt spændende at hjælpe til, og kommer nærmest op at slås om hvem der skal sætte flest ting på bordet når de dækker bord Men det vender jo nok en dag, og så gider de ingenting. Jeg vil dog have at de skal hjælpe til herhjemme, evt ved at dække bord, tømme opvaskemaskine eller hjælpe med rengøringen en gang imellem. Synes lige så godt man kan lære børn at man skal hjælpes ad, og der kommer jo også en dag hvor de flytter selv, så de skal jo vænne sig til at alt ikke bare bliver serveret for dem.

vi var 3 børn til at hjælpe til derhjemme og hvis vi ikke gjorde det, så fik vi ikke lommepenge, så det kan man da godt kalde børnearbejde.
Men jeg mener ik vi har taget skade af det.
Jeg tror jeg stort set hjalp med alt. Madlavning, opvask, opvaskemaskine, støvsuge, vaske tøj, lægge sengetøj på, støve af, gå ud med skraldespanden osv osv.

det eneste jeg virkelig ik gad og heller ik blev tvunget til var havearbejde, det ville min søster gerne, omvendt var hun ikke så interesseret i madlavningen og det bærer det også præg af i dag, hun er ikke ret god til at lave mad og have arbejde interesserer mig stadig ikke.

da vi blev lidt større, havde vi den ordning at vi fik en mønt for at gøre diverse ting derhjemme... så vi kunne få lidt ekstra ud over lommepengene også var der altså altid nogen der ville gøre noget.

Jeg tror vi har/og vil få implementeret alm hjælp herhjemme helt naturligt. Det eneste min børn SKAL er at bære deres tallerknen over efter mad også efterhånden som de blir større hjælpe med at rydde deres værelse op. Men at de gerne vil hjælpe til med at lave mad , tømme opvaskemaskinen og give hunden mad og være med til at gå med den og hjælpe far i haven og på værkstedet osv er bare rigtig dejligt.. men det stopper jo nok helt naturligt. Når de engang blir store nok til det, vil jeg måske indføre samme møntsystem for dem. Men nu må vi se hvad den tid siger.. der er lige nogle år endnu.

Ikke en hujende papfis  Åbenbart et stort privilegie at være rosinen i pølseenden

Skulle heller ikke rydde op på værelset, døren måtte bare kun stå åben hvis jeg ryddede op, men det bestemte jeg helt selv Det var jo mit værelse

Jeg har da et ønske om at vores kommende søn gerne må hjælpe med at dække bordet, eller putte tingene i opvaskemaskinen... Men det er nu ikke noget jeg vil gå højt op i

- Vi fik så dog heller ikke lommepenge derhjemme, der faldt dog tit en skilling af hist og her

mig og min lillebror hjalp med forskellige ting, som a dække på bordet, ud med affald den slags.. vi gjorde det ikke fordi vi skulle men for a hjælpe.. vi har da også selv skulle rydde op på vores værelser, ud med vaske tøj og lægge vores eget tøj på plads..
senere fik jeg en maddag og en dag hvor jeg skulle gøre badeværelset rent, men fik så også lommepenge for det.
regner med a mine børn også skal hjælpe, men det bliver med de almindelig ting og så kan de for at tjene lidt penge for en større ting som de så skal gøre en gang om ugen.. Men svært at sige før vi er kommet så langt

Vil først sige at jeg er meget glade for mine forældre.
Dog har jeg ikke et super forhold til dem og det stammer nok tilbage fra min barndom.
Men de er og blir mine forældre og derfor er livet for kort til og bærer nag.

Mine forældre var selvstændige og vi skulle hjælpe meget..

Havde de meget travlt i bageriet/butikken, så skulle vi hjælpe der om morgene inden vi tog i skole..
Efter skole skulle vi gå tur med hunden, skrælle kartofler, dække bord, rydde af bord, hjælpe med vaske tøj, gøre rent og ja jeg kan blive ved..
I weekenden blev vi kaldt op kl 5.30 om lørdagen fra vi var ca 8 år gammel og så var vi nede og hjælpe i bageriet.. Og da min søster og jeg blev ældre stod vi også i butikken..
Vi fik godt nok lomme penge for det.. ca 25 kr i timen..
Men det tog bare overhånd og mine forælldre var hurtige til og slynge ud når vi brokkede os, at vi ikke tog skade af og skulle hjælpe til og at de mente de var en god "løn"/lommepenge vi fik.
 Når vi stod i butikken i flere dage og flere timer ( feks i sommerferien eller andre ferie) ja så fik vi alm ungdomsløn, så det var jo fint nok..
Og da jeg fik hest havde jeg da også altid penge til og købe de ting til hesten jeg gerne ville, men jeg havde dælme også slidt for dem..

Ikke at jeg mener at vi på nogen måde har taget skade af og skulle hjlæpe til der hjemme..
Vi har bare skulle hjælpe alt for meget til og mine forældre lagde alt for meget ansvar og opgaver over på os som børn..
Fint at børn skal hjælpe til.. Men man kan ikke forvente at børn tager del i firmaet..
Noget jeg har prøvet af forklare mine forældre nu som voksen, men de kan slet ikke se at de har gjort noget forkert..

Her hjemme skal Lærke og Louise da også lave lidt for at få lommepenge, når de bliver gamle nok.
Syntes ikke der er noget forkert i og lære børn at penge ikke hænger på træer og at man skal lave noget for sine penge.
Men det vil kun være små opgaver som dække og rydde af bord og holde orden på deres værelser og evt lufte hund..
Og hjælper de så ellers med nogle af de daglige gøremål, så vil de helt sikkert også få en ekstra skilling for det..
Men de skal have lysten til og gøre det og ikke under tvang eller med en bemærknign fra mig om at intet i livet er gratis..

Pia..

Ikke de store fællespligter, vi skulle sørge for os selv, rydde op gøre rent på værelser, lægge rent tøj sammen og på plads mm. Mine forældre arbejdede meget så vi stod selv op og gik ud til bussen og kom selv hjem mm.

Af og til hjalp, vi med maden el. lign. men ikke noget krav.

Mine børn skal også hjælpe med at rydde op gøre rent, men selvfølgeligt i alderssvarende omfang. De har ingen faste pligter pt. men de vil begge gerne så jeg inddrager dem hvor jeg kan, lave mad, dække bord, finde ting i butikken mm. Ting det alligevel er vigtigt de lærer for en dag at kunne stå på egne ben. Det er med at gribe gnisten når den er der, så det bliver en naturlig del af deres hverdag i stedet for en pligt/tvang. Jeg har dog snakket med Nadia om hvordan hvis hun kommer til at bo her igen, men det har en årsag, hun vil gerne have en kanin og startede selv ud med at sige at hun nok selv skulle spare op til buret mm. Fint sagde jeg, men der kommer jo daglige udgifter på den, så så må du "arbejde" for pengene. Hjælpe til i et rimeligt omfang så der er sammenhæng i tingene og hun lærer at man må yde for at nyde og at penge ikke bare falder ned fra himlen.

Uh ha...
Vil aldrig give mine boern den samme barndom som jeg havde, efter mine foraeldre blev skilt...
Jeg var 9 aar da min far flyttede, og ssa startede helvede ellers for mig...
Om morgenen inden jeg gik i skole, skulle jeg gaa med hunden,
naar jeg kom hjem, skulle jeg gaa med hunden igen, stoevsuge, vaske op, handle ind, goere rent, ud med skrald, paa vaskeriet og vaske toej, goere maden klar saa min mor kunne saette den over, gaa med hunden igen, lave lektier (hvis det da ikke var naaet og blive sengetid inden) Samtidig med det, havde jeg min trampolin som jeg gik til paa konkurrence plan, der var jeg til traening 2 timer hver mandag, onsdag og fredag, og stortset hver eller hveranden loerdag var jeg til konkurrence hele dagen... Jeg skulle ogsaa naa og vaere sammen med mine venner, hvilket der ikke var meget tid til...
Det skal lige siges, at selvom min mor var alene mor, saa havde hun et 7-15 job, saa det var ikke fordi hun ikke havde tid til og selv ordne de fleste ting, det var da meget nemmere at give pligterne til mig  Den dag jeg flyttede, anskaffede hun sig en opvaskemaskine, vaskemaskine og toerretumbler...

Som Rosa ogsaa skriver, saa brugte man sit vaerelse som fristed, men ogsaa sjaeldent min mor respekterede det...

Naar jeg faar boern, bliver deres vaerelser deres, hvor de kan koble af, fra en travl hverdag... De skal hjaelpe i det omfang der er alderssvarende til dem... Men ALDRIG saa meget som jeg har gjort, de skal nyde de er boern, men ogsaa vide, at man ikke kommer gratis til tingene...
De vil ikke faa lommepenge for deres "pligter" men vil faa et fast beloeb hver maaned.. Jeg faar jo heller ikke penge for at lave de sure ting herhjemme