fortæl at det nok skal gå..

Anonym skriver:

Hej med jer.

Dette vil være min første tråd i denne kategori.
Jeg er gift med min mand på nu syvende år og vi har to skønne børn.

Jeg har al mulig grund til at skulle være glad - men det er sjældent jeg rigtigt føler glæde ved noget for tiden.
Vi har hus, bil, stabil økonomi og jeg er snart færdig med min uddannelse.

I dag er bare så sej at komme igennem. Jeg har haft fridag og havde planer om at skulle nå en masse. Men jeg har intet fået gjort huset ligner lort - haven er under renovering - og der er ikke handlet ind. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det hele. Hvor skulle jeg starte?

Vasketøj flyder og ungernes værelser er nemmest bare at lukke dørene ind til.

Jeg kan ikke klare det mere. Jeg ender med at blive irriteret på børnene fordi de roder (i virkeligheden roder de nok ikke) og jeg trækker mig tilbage. Får ikke gjort noget. Får ikke hygget med mine dejlige børn. Får ikke lavet aftensmad for køleskabet er tomt.

Og min mand? Han arbejder længe og har lige meddelt at han igen ikke kommer hjem før børnene er lagt i seng.

Jeg er tudefærdig - kan ikke mere. Er ked af ikke at være den mor jeg ved at jeg kan være

Er selv om det hele. Børn. Husholdning. Min uddannelse. Mit studiejob. Selv i weekender.

Min mand kan ikke sige nej til arbejdet. Og de er ikke kede af at trække på ham.

Bare lidt klynk herfra.

helt klart det du skal gøre er at lave en laaannng liste og så sige til dig selv at idag tager vi 1 ting fra listen og får det klaret...

og del ALLE opgaverne op i så mange små bidder som muligt så hver gang du kommer igennem et delpunkt er det en sejr fremfor et nederlag over det du ikke fik gjort...

Det der med at sige: "idag skal jeg nå det hele..." Dutter bare ikke når man først er kommet ind i den der cirkel...

og jo du er højest sandsynlig på vej mod depression hvis ikke du allerede har den i let grad...

Bare måden du beskriver din modløshed på og opgivenhed overfor det hele...

been there before more than once...

Hvor gamle er ungerne?

Hvis de er mere end 3 år ville jeg sige at du skulle tage det ene værelse og så starter I med sammen alle 3 at dele ALT legetøjet op i mindre bunker og tager en ting af gangen og putter væk på sin plads... hver gang en ting er klaret kan I tage en hyggepause, hvor I tager noget at drikke eller spise...

herhjemme står jeg også for det hele da min kæreste ikke kan overskue at lave noget når det roder, og ja hvis jeg ikke får sovet så roder det rigtig hurtigt rigtig meget alle steder...

Du er velkommen til at skrive PB hvis du har brug for det

Anonym skriver:

Hej med jer.

Dette vil være min første tråd i denne kategori.
Jeg er gift med min mand på nu syvende år og vi har to skønne børn.

Jeg har al mulig grund til at skulle være glad - men det er sjældent jeg rigtigt føler glæde ved noget for tiden.
Vi har hus, bil, stabil økonomi og jeg er snart færdig med min uddannelse.

I dag er bare så sej at komme igennem. Jeg har haft fridag og havde planer om at skulle nå en masse. Men jeg har intet fået gjort huset ligner lort - haven er under renovering - og der er ikke handlet ind. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det hele. Hvor skulle jeg starte?

Vasketøj flyder og ungernes værelser er nemmest bare at lukke dørene ind til.

Jeg kan ikke klare det mere. Jeg ender med at blive irriteret på børnene fordi de roder (i virkeligheden roder de nok ikke) og jeg trækker mig tilbage. Får ikke gjort noget. Får ikke hygget med mine dejlige børn. Får ikke lavet aftensmad for køleskabet er tomt.

Og min mand? Han arbejder længe og har lige meddelt at han igen ikke kommer hjem før børnene er lagt i seng.

Jeg er tudefærdig - kan ikke mere. Er ked af ikke at være den mor jeg ved at jeg kan være

Er selv om det hele. Børn. Husholdning. Min uddannelse. Mit studiejob. Selv i weekender.

Min mand kan ikke sige nej til arbejdet. Og de er ikke kede af at trække på ham.

Bare lidt klynk herfra.

Hvodan går der med dig?

Anonym skriver:

Hej med jer.

Dette vil være min første tråd i denne kategori.
Jeg er gift med min mand på nu syvende år og vi har to skønne børn.

Jeg har al mulig grund til at skulle være glad - men det er sjældent jeg rigtigt føler glæde ved noget for tiden.
Vi har hus, bil, stabil økonomi og jeg er snart færdig med min uddannelse.

I dag er bare så sej at komme igennem. Jeg har haft fridag og havde planer om at skulle nå en masse. Men jeg har intet fået gjort huset ligner lort - haven er under renovering - og der er ikke handlet ind. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det hele. Hvor skulle jeg starte?

Vasketøj flyder og ungernes værelser er nemmest bare at lukke dørene ind til.

Jeg kan ikke klare det mere. Jeg ender med at blive irriteret på børnene fordi de roder (i virkeligheden roder de nok ikke) og jeg trækker mig tilbage. Får ikke gjort noget. Får ikke hygget med mine dejlige børn. Får ikke lavet aftensmad for køleskabet er tomt.

Og min mand? Han arbejder længe og har lige meddelt at han igen ikke kommer hjem før børnene er lagt i seng.

Jeg er tudefærdig - kan ikke mere. Er ked af ikke at være den mor jeg ved at jeg kan være

Er selv om det hele. Børn. Husholdning. Min uddannelse. Mit studiejob. Selv i weekender.

Min mand kan ikke sige nej til arbejdet. Og de er ikke kede af at trække på ham.

Bare lidt klynk herfra.

Trøstekram.

Hvornår har du og din mand sidst taget jer tid til jer selv....hvornår har DU taget dig tid til dig selv.

Du må se at få dig/jer lidt væk fra dagliglivets trummerum, og tage dig en fridag ind imellem.
Ellers mister du helt dig/jer..og det er rigtigt synd.

Så se at få fundet nogen, der vil tage ungerne en dag om ugen, hvor du gør noget for dig..og en weekend i ny og næ, hvor du og din mand tager jer tid til hinanden.

Kærligst
Sussie

Her jobber manden skift, så jeg passer huset, haven børn osv, det gælder simpelthen bare om at starte et sted, om det er inde, ude, garagen, skuret eller hvor, så start et sted. 

 For lang tid siden startede jeg i et værelse, fik ryddet grundigt op og smidt alt ud vi ikke havde brug for (jeg kan ikke fordrage rod og elsker at smide ud) lukkede døren, og så var det rum klaret. 

næste dag tog jeg et nyt rum og gjorde det samme, efter en halv måned var alt i den skønneste orden indenfor, og jeg fik ro i krop og sjæl på efterfølgende er det jo bare og holde det. 

Selvfølgelig har man perioder hvor man bare intet magter og kan overskue, og det er fuldstændig fair, kroppen skal os sige stop, når man ikke kan mere. 

Men ellers så op på hesten igen få ryddet op og smidt ud,  og tag en dag af gangen