fortæl at det nok skal gå..

Hej med jer.

Dette vil være min første tråd i denne kategori.
Jeg er gift med min mand på nu syvende år og vi har to skønne børn.

Jeg har al mulig grund til at skulle være glad - men det er sjældent jeg rigtigt føler glæde ved noget for tiden.
Vi har hus, bil, stabil økonomi og jeg er snart færdig med min uddannelse.

I dag er bare så sej at komme igennem. Jeg har haft fridag og havde planer om at skulle nå en masse. Men jeg har intet fået gjort huset ligner lort - haven er under renovering - og der er ikke handlet ind. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det hele. Hvor skulle jeg starte?

Vasketøj flyder og ungernes værelser er nemmest bare at lukke dørene ind til.

Jeg kan ikke klare det mere. Jeg ender med at blive irriteret på børnene fordi de roder (i virkeligheden roder de nok ikke) og jeg trækker mig tilbage. Får ikke gjort noget. Får ikke hygget med mine dejlige børn. Får ikke lavet aftensmad for køleskabet er tomt.

Og min mand? Han arbejder længe og har lige meddelt at han igen ikke kommer hjem før børnene er lagt i seng.

Jeg er tudefærdig - kan ikke mere. Er ked af ikke at være den mor jeg ved at jeg kan være

Er selv om det hele. Børn. Husholdning. Min uddannelse. Mit studiejob. Selv i weekender.

Min mand kan ikke sige nej til arbejdet. Og de er ikke kede af at trække på ham.

Bare lidt klynk herfra.

Anonym skriver:

Hej med jer.

Dette vil være min første tråd i denne kategori.
Jeg er gift med min mand på nu syvende år og vi har to skønne børn.

Jeg har al mulig grund til at skulle være glad - men det er sjældent jeg rigtigt føler glæde ved noget for tiden.
Vi har hus, bil, stabil økonomi og jeg er snart færdig med min uddannelse.

I dag er bare så sej at komme igennem. Jeg har haft fridag og havde planer om at skulle nå en masse. Men jeg har intet fået gjort huset ligner lort - haven er under renovering - og der er ikke handlet ind. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det hele. Hvor skulle jeg starte?

Vasketøj flyder og ungernes værelser er nemmest bare at lukke dørene ind til.

Jeg kan ikke klare det mere. Jeg ender med at blive irriteret på børnene fordi de roder (i virkeligheden roder de nok ikke) og jeg trækker mig tilbage. Får ikke gjort noget. Får ikke hygget med mine dejlige børn. Får ikke lavet aftensmad for køleskabet er tomt.

Og min mand? Han arbejder længe og har lige meddelt at han igen ikke kommer hjem før børnene er lagt i seng.

Jeg er tudefærdig - kan ikke mere. Er ked af ikke at være den mor jeg ved at jeg kan være

Er selv om det hele. Børn. Husholdning. Min uddannelse. Mit studiejob. Selv i weekender.

Min mand kan ikke sige nej til arbejdet. Og de er ikke kede af at trække på ham.

Bare lidt klynk herfra.

Åh stakkel.. Kram herfra.. Du må da melde klart ud til din mand, at det ikke fungerer for dig.. Eller træk lidt på dine veninder, din mor eller sådan. 

Håber du kommer ovenpå igen og at en sommerferie måske kan give dig fornyet energi.. 

Frk_Louise skriver:

Åh stakkel.. Kram herfra.. Du må da melde klart ud til din mand, at det ikke fungerer for dig.. Eller træk lidt på dine veninder, din mor eller sådan. 

Håber du kommer ovenpå igen og at en sommerferie måske kan give dig fornyet energi.. 

Tusind tak for dit svar! Det betyder rigtig meget.

Jeg har snakket med min mand. Flere gange.
Han "ser" bare slet ikke at her roder. Han lever bare i det. Her er ikke beskidt eller uhygiejnisk. Her roder bare, og jeg trives ikke med rod.

Min mand er god til at få lavet bunker af alt muligt. Og jeg kan ikke overskue det. Haven flyder fx med bunker af de fliser vi tog op for en månede siden. Jeg føler mig kvalt i rod og det skaber så meget negativitet omkring mig.

Man kunne tænke at jeg så bare skulle gøre noget ved det og få ryddet op. Men jeg magter det simpelthen ikke længere føler mig flad, brugt og ude af stand til at handle på noget.

Mine forældre bor meget langt væk og veninder er der ikke rigtig nogen af.

Jeg håber også at en ferie kan gøre underværker omend jeg også er selv med børnene her.

Tak for dit svar!

bestemt ikk for at være en lyseslukker men har du prøvet at kontakte lægen ? kunne være en mild depression ?

Tildemor skriver:

åh... jeg kender den følelse vi har os mange problemer med rod og køkkenet er lige til at skrige over, jeg går hjemme her for tiden på grund af problemer med min graviditet og jeg får alligevel ikk gjort noget.. min mand er hjemmefra fra 4 om morgenen til 5 om aftenen og det er hårdt, men vi prøver virkelig at holde styr på alt 

Tak. Det er på en måde rart at vide at jeg ikke er ene.

Min mand kører også hjemmefra kl 6.30 om morgenen og er ofte først hjemme når børnene er lagt i seng.

Hvad gør i for at holde orden?

Jeg tror at det går galt her hjemme fordi min mand og jeg ikke har samme standarder - hvis man kan bruge det udtryk. Jeg har brug for orden og struktur for at jeg kan slappe af og føle mig tilpas. Min mand er meget mere afslappet omkring det og lader sig ikke sådan påvirke.
Men det er heller ikke ham der skal lede igennem flere bunker af vasketøj for at finde lige den kjole barnet vil have på. Eller være på stikkerne når børnene er i haven, så de ikke kommer til det værktøj han ikke har ryddet op.

Det stresser mig. Og så er jeg så ked af at skulle bruge tid og energi på rod i stedet for at kunne være sammen med mine børn som jeg kunne før

Min fem-årige sagde den anden dag: "mor, hvorfor er du ikke glad mere? Hvordan skal jeg gøre dig glad?" Mit hjerte gik i stå.

Selvfølgelig skal mit barn iike anstrenge sig for at gøre mig glad - jeg elsker dem jo, men er så drænet for energi og overskud at det kan være meget svært at vise det

Jeg tror ikke det er en holdbar situation. Men jeg ved ikke hvordan vi skal ændre på det.

Tak for dit svar og held og lykke med din graviditet

Tildemor skriver:

bestemt ikk for at være en lyseslukker men har du prøvet at kontakte lægen ? kunne være en mild depression ?

Jeg svarede vist på dit oprindelige indlæg før.

Nej, jeg har ikke været i kontakt med lægen. Ved ikke helt hvad jeg skal tænke omkring mulig depression - men tak for dit svar

Anonym skriver:

Hej med jer.

Dette vil være min første tråd i denne kategori.
Jeg er gift med min mand på nu syvende år og vi har to skønne børn.

Jeg har al mulig grund til at skulle være glad - men det er sjældent jeg rigtigt føler glæde ved noget for tiden.
Vi har hus, bil, stabil økonomi og jeg er snart færdig med min uddannelse.

I dag er bare så sej at komme igennem. Jeg har haft fridag og havde planer om at skulle nå en masse. Men jeg har intet fået gjort huset ligner lort - haven er under renovering - og der er ikke handlet ind. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det hele. Hvor skulle jeg starte?

Vasketøj flyder og ungernes værelser er nemmest bare at lukke dørene ind til.

Jeg kan ikke klare det mere. Jeg ender med at blive irriteret på børnene fordi de roder (i virkeligheden roder de nok ikke) og jeg trækker mig tilbage. Får ikke gjort noget. Får ikke hygget med mine dejlige børn. Får ikke lavet aftensmad for køleskabet er tomt.

Og min mand? Han arbejder længe og har lige meddelt at han igen ikke kommer hjem før børnene er lagt i seng.

Jeg er tudefærdig - kan ikke mere. Er ked af ikke at være den mor jeg ved at jeg kan være

Er selv om det hele. Børn. Husholdning. Min uddannelse. Mit studiejob. Selv i weekender.

Min mand kan ikke sige nej til arbejdet. Og de er ikke kede af at trække på ham.

Bare lidt klynk herfra.

Uhh jeg er ligesom dig, rod gør mig skør. Og jeg kender også at man faktisk ikke rummer at gøre noget ved det. Du har meget om ørerne, og jo mere det bygger sig op jo mindre kan du klare. For dig som for mig, ydre kaos giver indre kaos. 

Prøv at gøre dig det klart hvad det er mest nødvendigt for dig at få ordnet, evt. lav en liste. Tal med din mand om at i sætter en weekend af til at få så meget gjort som muligt - jeg ved det er svært med manglende overskud, men hvis du nu giver det en skalle, ved du at du bagefter vil kunne trække vejret mere frit. 

Hvor i landet bor du, for hvis det er i nærheden af mig, kommer jeg da gerne og giver en hånd med

Det kunne godt lyde som mig nogle dage. Sidder lige nu i en bunke vasketøj, der bare venter på mig. Vores situation ligner meget jeres, bortset fra at vi har fire børn mellem 0 og 6.
Nogle dage når jeg intet. Har lige haft to ugers sommerferie med børnene alene og jeg har vist nok aldrig glædet mig så meget til at min mand får fri. Det er så hårdt at have ferie alene med alle børn, men jeg nægter samtidig at blive hjemme af den grund, så vi har været på stranden, i zoo og lignende.
Jeg er så træt og nogle dage sætter jeg mig ind på værelset for at få lidt ro. Sidder også og nyder morgenen inden de store står op. Den lille er oppe 6.30.
Det ER hårdt, men tingene bliver ikke gjort af sig selv. Hvis min mand ikke arbejdede de timer han gør, så ville vi mangle pengene. Jeg tjener også godt, men er p.t. på barsel.
Hvis jeg ikke handler ind, så er der ikke mad på bordet. Hvis jeg ikke ordner vasketøjet, så er der ikke rent tøj.
Alle kan have modløse dage. Det har jeg også, men alle kan også gøre bare lidt ad gangen. I morgen skal børnene og jeg f.eks. sortere i deres legetøj.
Tag én dag og én ting ad gangen og sænk forventningerne til både dig og din mand. Rod er ikke vigtigere end børnene

Anonym skriver:

Tak. Det er på en måde rart at vide at jeg ikke er ene.

Min mand kører også hjemmefra kl 6.30 om morgenen og er ofte først hjemme når børnene er lagt i seng.

Hvad gør i for at holde orden?

Jeg tror at det går galt her hjemme fordi min mand og jeg ikke har samme standarder - hvis man kan bruge det udtryk. Jeg har brug for orden og struktur for at jeg kan slappe af og føle mig tilpas. Min mand er meget mere afslappet omkring det og lader sig ikke sådan påvirke.
Men det er heller ikke ham der skal lede igennem flere bunker af vasketøj for at finde lige den kjole barnet vil have på. Eller være på stikkerne når børnene er i haven, så de ikke kommer til det værktøj han ikke har ryddet op.

Det stresser mig. Og så er jeg så ked af at skulle bruge tid og energi på rod i stedet for at kunne være sammen med mine børn som jeg kunne før

Min fem-årige sagde den anden dag: "mor, hvorfor er du ikke glad mere? Hvordan skal jeg gøre dig glad?" Mit hjerte gik i stå.

Selvfølgelig skal mit barn iike anstrenge sig for at gøre mig glad - jeg elsker dem jo, men er så drænet for energi og overskud at det kan være meget svært at vise det

Jeg tror ikke det er en holdbar situation. Men jeg ved ikke hvordan vi skal ændre på det.

Tak for dit svar og held og lykke med din graviditet

Ingen af os er specielt ordensmennesker men, vi prøver at gøre det til en vane at vaske op hver aften ellers tømmer min mand opvaskemaskinen om morgen og så fylder jeg den om dagen. men omkring det med tøjet prøv at lade vær med at have det i stuen, jeg ville heller ikk kunne håndtere det hvis jeg havde det liggende i stuen, min mand er desværre lidt af en ged han har det med at tage tøjet af i stuen og så ligge det i bunker rundt omkring og det er ved at gøre mig sindsyg, det roder på gulvet stolende sofaen, suk

Anonym skriver:

Hej med jer.

Dette vil være min første tråd i denne kategori.
Jeg er gift med min mand på nu syvende år og vi har to skønne børn.

Jeg har al mulig grund til at skulle være glad - men det er sjældent jeg rigtigt føler glæde ved noget for tiden.
Vi har hus, bil, stabil økonomi og jeg er snart færdig med min uddannelse.

I dag er bare så sej at komme igennem. Jeg har haft fridag og havde planer om at skulle nå en masse. Men jeg har intet fået gjort huset ligner lort - haven er under renovering - og der er ikke handlet ind. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det hele. Hvor skulle jeg starte?

Vasketøj flyder og ungernes værelser er nemmest bare at lukke dørene ind til.

Jeg kan ikke klare det mere. Jeg ender med at blive irriteret på børnene fordi de roder (i virkeligheden roder de nok ikke) og jeg trækker mig tilbage. Får ikke gjort noget. Får ikke hygget med mine dejlige børn. Får ikke lavet aftensmad for køleskabet er tomt.

Og min mand? Han arbejder længe og har lige meddelt at han igen ikke kommer hjem før børnene er lagt i seng.

Jeg er tudefærdig - kan ikke mere. Er ked af ikke at være den mor jeg ved at jeg kan være

Er selv om det hele. Børn. Husholdning. Min uddannelse. Mit studiejob. Selv i weekender.

Min mand kan ikke sige nej til arbejdet. Og de er ikke kede af at trække på ham.

Bare lidt klynk herfra.

Pyha, har virkelig ondt af dig og ønske jeg kunne hjælpe. Jeg ville have bestilt noget mad og ang. Rengøring så tag et værelse af gangen. Det plejer jeg og gøre. Jeg åbner for højt musik og med dansede unger bag mig får jeg dem til at hjælpe...