Hjælp, virkelig hjælp..

Jeg står i dette dilemma, at min forlovede og jeg, efter 14 måneder ikke kan finde på noget at lave sammen mere. Han er mere den afslappede type, den person der gerne vil se film og være på computeren, hvor jeg mere er den person der gerne vil lave noget, altså være aktiv. Vi har ikke rigtig nogle venner og veninder mere, da vi i starten af forholdet var meget fokuseret på hinandens selskab. Han gider feks ikke spille kort, brætspil, i poolen, cykle, spille fodbold eller noget, det er i hvert fald meget sjældent. Vi er tit uvenner over, at vi ingenting kan lave med hinanden mere og det går mig virkelig på. Jeg elsker ham af hele mit hjerte, men jeg ved ikke om jeg kan fortsætte mit liv sådan.  Han er virkelig drømmefyren for mig, og det er ham der skal være far til mine børn. Men.. Hvad kan jeg sige til ham, for at der kan blive løsnet lidt op i forholdet, for jeg holder ikke et halvt år mere på denne måde.. Jeg er 18 og han er 20.. :-(  tak på forhånd .. 

Feks igår og Idag, ville jeg have lavet pandekager sammen med ham, men han gider ikke.. Han gider stort set ingenting! I starten var han altid med til at lave mad og gøre rent, men sådan er det overhovedet ikke længere :-( 

Jeg står i dette dilemma, at min forlovede og jeg, efter 14 måneder ikke kan finde på noget at lave sammen mere. Han er mere den afslappede type, den person der gerne vil se film og være på computeren, hvor jeg mere er den person der gerne vil lave noget, altså være aktiv. Vi har ikke rigtig nogle venner og veninder mere, da vi i starten af forholdet var meget fokuseret på hinandens selskab. Han gider feks ikke spille kort, brætspil, i poolen, cykle, spille fodbold eller noget, det er i hvert fald meget sjældent. Vi er tit uvenner over, at vi ingenting kan lave med hinanden mere og det går mig virkelig på. Jeg elsker ham af hele mit hjerte, men jeg ved ikke om jeg kan fortsætte mit liv sådan.  Han er virkelig drømmefyren for mig, og det er ham der skal være far til mine børn. Men.. Hvad kan jeg sige til ham, for at der kan blive løsnet lidt op i forholdet, for jeg holder ikke et halvt år mere på denne måde.. Jeg er 18 og han er 20.. :-(  tak på forhånd .. 

Jeg synes det lyder voldsomt(!) problematisk at I ikke har nogle venner mere fordi I kun har fokuseret på hinanden. I har begge brug for at komme ud og opleve nogle ting og få indtryk udover hinanden. Arbejd på at skabe kontakter til vennerne igen, intet forhold kan overleve at man kun har hinanden at glo på og suge energi af.

Og så må du se i øjnene at du ikke kan ændre på den person han er. Måske en lille smule, men ikke grundlæggende. Du kommer ikke til at få ham til at spille fodbold eller cykle eller lave pandekager - det er ikke ham, han gider det ikke. Hvis det er et problem nu at han sidder foran en skærm hele tiden, så tænk 5 år frem i tiden og forestil dig hvordan du vil have det så. 

Og så synes jeg at du skal spørge dig selv, sådan HELT ærligt: Elsker du ham virkelig? Sådan  rigtigt? Helt ned i maven og helt ind i sjælen? For hvis du gør, så må du acceptere ham som han er og bygge dit liv rundt om de forskelle I nu engang har.

Bare fordi man er kærester behøver man jo ikke have alt tilfælles. Hvis du vil spille fodbold, bage og bade i pool- så gør det, Du behøver ikke ha din kæreste ved din side for at stå op. Han prøver vel heller ikke at tvinge dig til at synes det er sjovt at spille computer osv. Få kontakt til dine veninder igen og lav en masse med dem. :-D

Jeg elsker ham dybt helt ind til sjælen.. Men jeg kan ikke holde det ud, altså det ene øjeblik vil han gerne være aktiv og så alligevel vil han ikke .. Han er meget utilregnelig vil jeg mene .. Det gør mig virkelig ked af det og det såre mig dybt.. Kan jeg evt sige til ham, at der skal ske ændringer, ellers må vi prøve at gå hver til sit??? 

Anonym skriver:

Jeg elsker ham dybt helt ind til sjælen.. Men jeg kan ikke holde det ud, altså det ene øjeblik vil han gerne være aktiv og så alligevel vil han ikke .. Han er meget utilregnelig vil jeg mene .. Det gør mig virkelig ked af det og det såre mig dybt.. Kan jeg evt sige til ham, at der skal ske ændringer, ellers må vi prøve at gå hver til sit??? 

Jeg synes ikke man kan tillade sig at 'forlange' andre mennesker ændre sig. Han er jo en god sød person som du påstår at du elsker. Og aalligevel vil du ændre ham. Hvordan ville du ha hvis han forlangte du blev mindre aktiv for ellers skulle i gå hver til sit? Han har jo interesser bare ikke de samme som dig. Du må jo gøre op med dig selv om det er et så stort problem for dig at du vil gå fra ham men at forlange han ændre sig og bliver mere som dig er ikke fair.

Anonym skriver:

Jeg elsker ham dybt helt ind til sjælen.. Men jeg kan ikke holde det ud, altså det ene øjeblik vil han gerne være aktiv og så alligevel vil han ikke .. Han er meget utilregnelig vil jeg mene .. Det gør mig virkelig ked af det og det såre mig dybt.. Kan jeg evt sige til ham, at der skal ske ændringer, ellers må vi prøve at gå hver til sit??? 

Du kan jo ikke tvinge ham imod hans natur - og helt ærligt, det er godt nok ungt at have den tilgang til forholdet, tilføj lige en hektisk hverdag med sure børn, stressede forældre og meget delte meninger om prioriteter, så vælter korthuset, og så er du enlig mor, ikke just et drømmescenarie.
Måske I skulle prøve at opsøge nye græsgange, hvor I alene får lov at opbygge nye venskaber?

Anonym skriver:

Jeg elsker ham dybt helt ind til sjælen.. Men jeg kan ikke holde det ud, altså det ene øjeblik vil han gerne være aktiv og så alligevel vil han ikke .. Han er meget utilregnelig vil jeg mene .. Det gør mig virkelig ked af det og det såre mig dybt.. Kan jeg evt sige til ham, at der skal ske ændringer, ellers må vi prøve at gå hver til sit??? 

Hvorfor er det ham der skal ændre sig? Hvorfor kan det ikke være dig?

Man kan ikke forlange at folk skal ændre sig? forvente at han bare hopper med på det du vil. 

Og hvorfor skal i lave alt sammen? 

I er nød til at finde nogle venner(i hvert fald dig, han lyder til at have det fint), så du kan komme ud og lave nogle af de ting du gerne vil. 

 

Tak for alt jeres kritik, det sætter jeg stor pris på mange tak skal i have.. Havde det været ham der havde skrevet, havde i så byttet om på kønnet at kritisere, eller er det bare mig??? 

Anonym skriver:

Tak for alt jeres kritik, det sætter jeg stor pris på mange tak skal i have.. Havde det været ham der havde skrevet, havde i så byttet om på kønnet at kritisere, eller er det bare mig??? 

Vi prøver at hjælpe dig... Så du ikke ender med at ødelægge jeres forhold/eller at du ender som enlig mor, fordi du prøver at ændre på en mands natur. 

Og ja, hvis det var ham der ville have at hans kæreste skulle ændre sig, så hun var mere som ham, havde jeg sagt det samme? Hvorfor skulle der være forskel`?

Vi er forskellige og man skal være sig selv, man skal ikke ændre sig, bare fordi at nogen siger det. 

Hvordan ville du have det, hvis han forlangte at du skulle spille computer hele natten eller bare ligge på sofaen?