Alene og gravid

Ida b skriver:

Jeg har stået alene, med et barn på 2 1/2 år og et spædbarn. Det var sygt hårdt! Især det første år. Man mangler virkelig to ekstra hænder. Har så tit følt, at jeg har svigtet den ene. Du skal selvfølgelig mærke efter om du selv føler, at du kan klare det. Men jeg kan love dig for, at det er benhårdt.

 

Ja og det tror jeg også det vil blive. Er så bange for at få den samme følelse af at svigte de to andre.

Hvordan sov den lille nye? Hvilke situationer var svære for dig? Var det om natten eller var det om dagen når den store på 2,5 år kom hjem fra vuggestue/dagpleje (søskendejalousi?).

Jeg tænker at du aldrig har fortrudt din beslutning, men hvad gjorde at du valgte at beholde det og havde du netværk til at hjælpe dig?

mor:) skriver:

Jeg har ikke stået i en lignende situation, men har dog fået en abort engang i mit liv. 

Jeg vil helt klart mene at man først og fremmest skal tænke på de børn man allerede har.

Jeg tænker om det ville være for hårdt for den lille at forholde sig til en baby i maven, mor og far der ikke er sammen mere og så når baby kommer ud.  

Vores dreng bliver 3 til september. Jeg har været indlagt på hospitalet flere gange og måtte det sidste af min graviditet være sengeliggende. Det har ikke været nemt for min dreng, trods han har sin far. Det har heller ikke været nemt for ham at forstå at mor ikke må bære på ham mere. 

Har du et godt netværk? Hvad hvis det bliver en graviditet med komplikationer den her gang? Er du følelsesmæssigt klar til endnu et barn - du er jo lige blevet forladt af din mand. Det må tage sin tid at komme over. 

Nå men det var lige mine tanker.

Jeg ønsker dig al held og lykke og håber du finder den rigtige beslutning for dig 

Ja jeg har haft de samme tanker. Jeg havde problemer da jeg ventede min dreng på 1,5 år og var meget belastet af det til sidst. (vand i kroppen og rigtigt mange plukveer fra 6. måned. 

 

Ja det er vigtigt at være følelsesmæssigt parat og jeg vil sige din besked har givet stof til eftertanke. 

Tak for dit svar

Tullemusen787 skriver:

Hej Yorie

Ja det er rigtigt. Den store pige vil være stor men synes nu, at den lille på 2 år stadig er lille og kræver stadig meget opsyn.

Men ja det har du ret i at det er vigtigt at tale med andre om det. Mit netværk er ikke så stort. Men har da min mor og søster jeg kan trække lidt på. Jeg skal starte hos psykolog så det hele kan blive sat i kasser. Jeg er normalt en kvinde der har styr på det hele og nu føler jeg ikke jeg har styr på noget.

Far til den store er der i det omfang min datter vil se ham. Men faren til den lille ny og min søn har sagt at han vil være der i det omfang at hans arbejde tillader det. Det er desværre ikke ret meget. Jeg har en fornemmelse af at jeg ikke skal regne med ham som en hjælp. 

Bar lov mig at du tænke det godt igennem. 

Her passer jeg to unger på 18måneder og 4måneder, vil sige at der er lige godt 14måneder imellem dem. Og ja det kan være monster hårdt, men storebror elsker sin søster og han accepterer han at man sidder med hende, at hun får flaske eller skal skiftes. Man skal selvfølgelig fortælle ham at han skal være forsigtig. Men det smelter også bare ens hjerte, når storebror giver lillesøster et kys eller lægge sig ned ved siden af hende. 

Men den lille kan jo sagtens ligge for sig selv, mens du er sammen med den store. Og i starten sover den lille jo meget. 

Yurie skriver:

Bar lov mig at du tænke det godt igennem. 

Her passer jeg to unger på 18måneder og 4måneder, vil sige at der er lige godt 14måneder imellem dem. Og ja det kan være monster hårdt, men storebror elsker sin søster og han accepterer han at man sidder med hende, at hun får flaske eller skal skiftes. Man skal selvfølgelig fortælle ham at han skal være forsigtig. Men det smelter også bare ens hjerte, når storebror giver lillesøster et kys eller lægge sig ned ved siden af hende. 

Men den lille kan jo sagtens ligge for sig selv, mens du er sammen med den store. Og i starten sover den lille jo meget. 

Det er absolut ikke for at negligere dit svar, men der er stor forskel på at passe dem og være mor der er gravid (måske med komplikationer) til et lille barn der stadig kræver meget opmærksomhed.

Ligesom det slet ikke er sikkert at barnet sover det meste af dagen i starten. Det gjorde min dreng for eksempel absolut ikke. 

Jeg mener bare at man skal have alle scenarierne tænkt igennem og sætte de børn man allerede har først. 

Men er selvfølgelig enig med dig i at det skal tænkes godt igennem, hvilket jeg har en fornemmelse af at ts gør. 

 

 

Tullemusen787 skriver:

Ja jeg har haft de samme tanker. Jeg havde problemer da jeg ventede min dreng på 1,5 år og var meget belastet af det til sidst. (vand i kroppen og rigtigt mange plukveer fra 6. måned. 

 

Ja det er vigtigt at være følelsesmæssigt parat og jeg vil sige din besked har givet stof til eftertanke. 

Tak for dit svar

mor:) skriver:

Det er absolut ikke for at negligere dit svar, men der er stor forskel på at passe dem og være mor der er gravid (måske med komplikationer) til et lille barn der stadig kræver meget opmærksomhed.

Ligesom det slet ikke er sikkert at barnet sover det meste af dagen i starten. Det gjorde min dreng for eksempel absolut ikke. 

Jeg mener bare at man skal have alle scenarierne tænkt igennem og sætte de børn man allerede har først. 

Men er selvfølgelig enig med dig i at det skal tænkes godt igennem, hvilket jeg har en fornemmelse af at ts gør. 

 

 

Ja det ved jeg godt(jeg bor sammen med dem. så jeg passer dem ikke bare. har dem dog ikke om natten, men jeg er her 24/7, og passer dem til tider mere end moren selv)

Og ja ved godt at der er nogen børn der ikke sover om dagen, har passet tvilinger(boede også der), der sov 15min af gangen, aldrig på samme tid et par gange om dagen, ind til de var omkring 5-6måneder. Så jeg ved at det er monster hårdt.

Det er også derfor at jeg siger at hun skal tænke det godt igennem, og om hun har noget godt netværk, så hun ikke står alene med det. 

Og ja selvfølgelig skal man altid tænke på de børn man har, men man skal også tænke på sig selv, hvad en abort kan gøre ved en. 

Tullemusen787 skriver:

Ja og det tror jeg også det vil blive. Er så bange for at få den samme følelse af at svigte de to andre.

Hvordan sov den lille nye? Hvilke situationer var svære for dig? Var det om natten eller var det om dagen når den store på 2,5 år kom hjem fra vuggestue/dagpleje (søskendejalousi?).

Jeg tænker at du aldrig har fortrudt din beslutning, men hvad gjorde at du valgte at beholde det og havde du netværk til at hjælpe dig?

Min datter er nu et år, og sover stadig ikke igennem 

Det værste har faktisk været min store drengs jalousi, han plejede at være et nemt og velopdragent barn, men da lillesøster kom udviklede han sig til et monster. Når jeg gav den lille opmærksomhed, begyndte han straks at skabe sig. 

De sværeste situationer har været at få dem puttet, når jeg endelig havde fået min datter til, at sove. Lå min søn og kaldte på mig, så den lille vågnede. Og når min datter græd om natten vækkede hun min søn, der så også fik forstyrret sin nattesøvn.

Weekender har især været hårde, fordi de skulle sove til middag på skift, od det er meget svært, at få en to-årig til at være stille flere timer i træk, når den lille sover og omvendt. Og en hel dag med to børn er bare hård, når man har fået en forstyrret nat, og den lille er vågnet kl 05. Der kan man bare godt mærke, at man havde brug for en, der lige kunne gå en tur med dem, så man kunne få en lille pause. 

Børnenes far har haft den store et par gange om ugen, men er først begyndt at hjælpe med den lille nu. Men har stort set været helt alene om det. 

Men nu er min datter blevet et år, og det går lidt nemmere, efter at hun har lært at gå. Og de to er begyndt at sætte lidt pris på hinanden og er begyndt at lege lidt sammen, ved det hele bliver meget lettere ,når de bliver ældre. Men det første år var godt nok et helvede må jeg være ærlig og sige.

 

Tullemusen787 skriver:

Først vil jeg sige at det er så dejligt at man ikke føler sig alene og der rent faktisk er andre i samme situation.

Vil du skrive hvad de grupper hedder på facebook?

Hvad gjorde, at du besluttede dig til at beholde barnet? Jeg er så bange for ikke at have det nødvendige overskud til de andre to. Og har svært ved at forestille mig, at jeg kan multitaske så meget uden at knække nakken.Jeppe var 9 måneder før han sov igennem og jeg frygter det igen.

Lige nu har jeg faktisk den samme følelse som dig og skubber den lille ny væk i mit sind. 

Kan godt forstå det er svært for dig med et forhold gennem 9 år at skulle være alene og samtidig med to børn. 

Føler at fremtiden er tåget og jeg ikke helt ved hvad jeg hopper ud i. 

Kram

Puha, jeg føler med dig. 

Jeg har ikke været i samme situation, men vil bare lige indskyde at et barn der ikke sover igennem ved 9 mdr. er MEGET almindeligt (måske du var heldig med din ældste?), så hvis det scenarie er nok til at du får sved på panden, så tror jeg at det kommer til at blive sindssygt hårdt for dig.

Der er ikke nogen tvivl om hvad jeg ville gøre - jeg ville få en abort. Men du er ikke mig, og jeg kan ikke råde dig til at gøre andet end hvad der føles rigtigt for dig.

Tullemusen787 skriver:

Først vil jeg sige at det er så dejligt at man ikke føler sig alene og der rent faktisk er andre i samme situation.

Vil du skrive hvad de grupper hedder på facebook?

Hvad gjorde, at du besluttede dig til at beholde barnet? Jeg er så bange for ikke at have det nødvendige overskud til de andre to. Og har svært ved at forestille mig, at jeg kan multitaske så meget uden at knække nakken.Jeppe var 9 måneder før han sov igennem og jeg frygter det igen.

Lige nu har jeg faktisk den samme følelse som dig og skubber den lille ny væk i mit sind. 

Kan godt forstå det er svært for dig med et forhold gennem 9 år at skulle være alene og samtidig med to børn. 

Føler at fremtiden er tåget og jeg ikke helt ved hvad jeg hopper ud i. 

Kram

Jeg ved godt at man ikke skal styre sit barns liv efter en bog, men jeg vil bare fortælle dig om bogen; Save our sleep. Den er engelsk og har gjort at lillepigen på 4måneder sover igennem natten(til mellem7 og 8:30) og har sovet rigtig godt siden hun var omkring 2måneder. Mange nætter vågnet 1-2gange, og vågnet kl.4-6 hver morgen. 

Den kan også hjælpe med en rutine med et spædbarn og en tumling

Tullemusen787 skriver:

Først vil jeg sige at det er så dejligt at man ikke føler sig alene og der rent faktisk er andre i samme situation.

Vil du skrive hvad de grupper hedder på facebook?

Hvad gjorde, at du besluttede dig til at beholde barnet? Jeg er så bange for ikke at have det nødvendige overskud til de andre to. Og har svært ved at forestille mig, at jeg kan multitaske så meget uden at knække nakken.Jeppe var 9 måneder før han sov igennem og jeg frygter det igen.

Lige nu har jeg faktisk den samme følelse som dig og skubber den lille ny væk i mit sind. 

Kan godt forstå det er svært for dig med et forhold gennem 9 år at skulle være alene og samtidig med to børn. 

Føler at fremtiden er tåget og jeg ikke helt ved hvad jeg hopper ud i. 

Kram

Jeg var for langt henne til abort da vi gik fra hinanden.. Så havde "heldigvis" ikke mulighed for at tage et valg...
På en måde er jeg glad for at jeg så får 2 børn der kan have glæde af hinanden og støtte hinanden senere hen. Nogle gange tænker jeg af det er de første år der er hårde og det klarer man jo på en eller anden måde...

Jeg føler stadig fremtiden er tåget og må tage en dag af gangen. Aner ikke hvordan man klarer det men andre har gjort det før og så kan vi vel også?

Der er en gruppe der hedder alene mor og far og en der hedder alene i graviditeten.

Evt. Send mig en besked så kan jeg tilføje dig.

Du er også bare velkommen til at skrive lidt sammen ind imellem når man lige står med svære ting for selvom familie og venner støtter så kan de ikke sætte sig ind i situationen