Kay skriver:
Vi bor i et rækkehus og har et godt forhold til vores naboer. På den ene side en enlig mor med en pige på vores datters alder og på den anden et par jeg Vil skyde til at være i 60'erne... hvor manden drikker og ryger hash hver dag, men han er som regel stille og rolig... kvinden har dog betroet mig at han et par gange har slået hende, men at hun slår igen...
Et par gange om året kan vi høre dem skændes højlydt, selvom vi normalt ikke høre noget igennem vægene...
En af de gange var så i nat... der blev råbt og skreget og smækket med døre osv... Elna vågnede et par gange, men er let at få til at sove igen...
Men så lå vi jo mg kunne høre en masse og snakkede om hvornår det er så slemt at man ringer til politiet?
Hvor går jeres grænse før i ringer?
Skal nok komme med en opfølgning på hvad vi gjorde
Jeg har ringet en enkelt gang vedrørende vores tidligere "bag-genboer", mor, far og to teenagesønner. Der blev råbt og skreget og grædt og truet i timevis, og sønnerne var involveret - som dem, der blev svinet til og truet. Politiet bad mig ringe tilbage, hvis det fortsatte. Det gjorde det, men jeg må indrømme, at jeg gav op. Det havde jo stået på i timevis allerede, da jeg ringede.
Dette skete adskillige gange om året i flere år, begge forældre var alkoholikere, og da sønnerne efterhånden blev over 18 og i princippet kunne flytte, gjorde vi ingenting. Jeg har det stadig skidt med, at vi ikke underrettede kommunen, mens drengene var under 18 - vi slog det hen med, at vi vidste, kommunen allerede var ind over. Det ligner mig ikke at være så konfliktsky,og jeg er ikke stolt af det.
Jeg ved ikke, hvor grænsen går - ved mistanke om vold mener jeg bestemt, man skal reagere.
