Det gjorde hun bare ikke !

Anonym skriver:

Nøj jeg er både chokeret, mundlam, sur, skuffet og ked af det, på samme tid 

jeg er lige blevet mor, for 3 gang. Min veninde venter hendes 1 barn og ville så besøge os på hospitalet, og sagde de godt måtte komme på kort besøg. De kom så her, dagen efter fødslen, og gik kort tid før hun ville holde, med ordene: gi mig, gi mig og rakte ud, og selvfølgelig måtte hun det. Men efter kort tid, siger hun så til sin kæreste, som jeg i øvrigt ikke som sådan kender, da vi sjældent ses, og han virker meget uinteresseret når han endelig er med, men hun siger så at han da også skal holde, og når ikke at reagere før hun har lagt min 1 dag gamle baby ned i hans arme, smiler og griner mens hun siger at han jo skal øve sig, til når det er hans tir, og så går hun over og sætter sig, så sidder han der, totalt stiv og ligner en som overhovedet ikke har styr på situationen, og fik det så dårligt, han begyndte heldigvis at brokke sig, så jeg hurtigt fik lejlighed til at tage ham retur. 

måske nogle mener jeg er hønemor men helt ærligt, så ved jeg ikke om jeg bør snakke med veninden, for synes bare ik det er ok, men vil ikke lave en scene. Men er bare skuffet over måden og kommentaren, og at hun uden at spørge bare giver min 1 dag gamle baby til en som på ingen måde har styr på det med at holde en baby, hendes egne ord. Har det så dårligt ved tanken og priser mig lykkelig for der ikke skete noget og har slet ikke lyst til at se dem, før de har fået deres egen baby, som de kan øve sig med :0 

modesty skriver:

Jeg kan slet ikke se problemet. Der skal ret meget til at tabe en lille nyfødt, der for det meste af tiden ligger helt stille. 

Men jeg har heller aldrig rigtig forstået de dér ejerfornemmelser omkring babyer. Jeg mener at børn er en skøn ting som skal deles og at det kun kan være med til at opbygge barnets tillid til andre mennesker at indgå socialt i en sammenhæng - medmindre der selvfølgelig er tale om et barn som decideret ikke bryder sig om at blive holdt af andre, men det er der jo ikke tale om her. Der er tale om at baby i et par minutter er væk fra sin mor.

Måske din veninde kunne have været mere følsom - men prøv at se det fra hendes synspunkt. Hun har helt sikkert ikke været ude på at såre dig eller overskride dine grænser, hun kommer nok bare fra en familie hvor reglerne og grænserne er anderledes end i din. Mange konflikter opstår ud af misforståelser som ikke handler om ond vilje, men om forskellighed, og det lader også til at være tilfældet her.

EDIT: Har lige læst dit generelle svar. Det er klart at hvis du specifikt har frabedt dig at hun giver barnet til sin kæreste, så er det irriterende at hun gør det. Men jeg ville stadig arkivere det i småtingsafdelingen og sige til mig selv at hun måske ikke lige tænkte sig nok om i det øjeblik, og fred være med det. Det lyder også som om at hun MEGET gerne vil have et barn, og det spiller selvfølgelig også en rolle ift. hendes opførsel.

Jeg har intet imod folk holder mit barn, blot at de spørger først, især når det ikke er ældre og vi har haft en del opstartsproblemer, og når han ikke selv gav ønske, og lignede en der både var utryg og ikke ønskede at holde baby,  synes jeg bare ikke det er særlig fedt. 

Om man forstår folks ønsker omkring deres børn eller ej, skal de respekteres, om vi snakker om at holde spædbørn, nul sukker politik, ændringer af lur i forbindelse med besøg osv osv vi behøver ikke være enige, er bare skuffet over hun ikke respekterede og forventede mere af hende som min veninde, især når hun var en af de allerførste som fik lov at komme på besøg, og ikke et privilegie jeg giver hende en anden gang. Hun vil selv ikke have besøg på sygehuset og kun nærmeste familie de første 14 dage, men var meget interesseret i at besøge os, og fik hun lov til, så synes godt hun kunne ha udvist større forståelse. 

Hun venter selv 1 barn og med termin slut sep 

ano14316 skriver:

Jo, jeg synes du skal sige det, men sig det pænt.. om ikke andet så for at hun ikke gentager det med andre.. Hun ved helt sikkert ikke hvad hun har gjort, så du må nok være lidt forsigtig når du siger det..
Men det fylder meget hos dig og derfor synes jeg i skal snakke om det..
Hun vil helt sikkert forstå når hun selv har født..

Det håber jeg, det har ramt mig mere end jeg troede, især nu jeg får det vendt, og er nok mest skuffet over hun ikke udviste mere respekt og havde mere travlt med at lege far, mor og børn med kæresten, end hvad hendes kæreste og vi som forældre ønskede, selv min mand fik det skidt med situationen og han plejer bestemt ikke at være sart 

Altså... jeg synes du overdriver helt vildt. Kan da godt forstå du syntes det var irriterende i situationen, men ligefrem at tage en snak med din veninde om det - arrrr det synes jeg er i overkanten, når det handler om så lidt. 

Nu er jeg jo heller ikke mor endnu, så kender ikke til hvor følsom osv. man er kort efter fødslen. Men synes ærligt talt ikke du kan skal bruge mere krudt på det.

Anonym skriver:

Ved heller ikke om jeg vil, er bare ikke første gang og hun vidste allerede inden jeg ikke ville have det, se evt mit generelle svar ovenfor

lille-fisen skriver:

Altså... jeg synes du overdriver helt vildt. Kan da godt forstå du syntes det var irriterende i situationen, men ligefrem at tage en snak med din veninde om det - arrrr det synes jeg er i overkanten, når det handler om så lidt. 

Nu er jeg jo heller ikke mor endnu, så kender ikke til hvor følsom osv. man er kort efter fødslen. Men synes ærligt talt ikke du kan skal bruge mere krudt på det.

Måske du synes jeg overdriver, men hvordan kan man overdrive en følelse, og det handler om hun direkte ikke respekterede et ønske jeg endda havde fortalt hende om inden vi har alle vores grænser uanset om det handler om børn eller ej og er vel ikke rart når de ikke bliver respekteret, og man vil undgå dem og også undgå det sker igen 

FrkRaarup skriver:

Så ville jeg bestemt snakke med hende! Specielt efter de ting du har skrevet ovenover.

Overvejer jeg også, måske mest for at undgå det sker igen