Det gjorde hun bare ikke !

Nøj jeg er både chokeret, mundlam, sur, skuffet og ked af det, på samme tid 

jeg er lige blevet mor, for 3 gang. Min veninde venter hendes 1 barn og ville så besøge os på hospitalet, og sagde de godt måtte komme på kort besøg. De kom så her, dagen efter fødslen, og gik kort tid før hun ville holde, med ordene: gi mig, gi mig og rakte ud, og selvfølgelig måtte hun det. Men efter kort tid, siger hun så til sin kæreste, som jeg i øvrigt ikke som sådan kender, da vi sjældent ses, og han virker meget uinteresseret når han endelig er med, men hun siger så at han da også skal holde, og når ikke at reagere før hun har lagt min 1 dag gamle baby ned i hans arme, smiler og griner mens hun siger at han jo skal øve sig, til når det er hans tir, og så går hun over og sætter sig, så sidder han der, totalt stiv og ligner en som overhovedet ikke har styr på situationen, og fik det så dårligt, han begyndte heldigvis at brokke sig, så jeg hurtigt fik lejlighed til at tage ham retur. 

måske nogle mener jeg er hønemor men helt ærligt, så ved jeg ikke om jeg bør snakke med veninden, for synes bare ik det er ok, men vil ikke lave en scene. Men er bare skuffet over måden og kommentaren, og at hun uden at spørge bare giver min 1 dag gamle baby til en som på ingen måde har styr på det med at holde en baby, hendes egne ord. Har det så dårligt ved tanken og priser mig lykkelig for der ikke skete noget og har slet ikke lyst til at se dem, før de har fået deres egen baby, som de kan øve sig med :0 

Anonym skriver:

Nøj jeg er både chokeret, mundlam, sur, skuffet og ked af det, på samme tid 

jeg er lige blevet mor, for 3 gang. Min veninde venter hendes 1 barn og ville så besøge os på hospitalet, og sagde de godt måtte komme på kort besøg. De kom så her, dagen efter fødslen, og gik kort tid før hun ville holde, med ordene: gi mig, gi mig og rakte ud, og selvfølgelig måtte hun det. Men efter kort tid, siger hun så til sin kæreste, som jeg i øvrigt ikke som sådan kender, da vi sjældent ses, og han virker meget uinteresseret når han endelig er med, men hun siger så at han da også skal holde, og når ikke at reagere før hun har lagt min 1 dag gamle baby ned i hans arme, smiler og griner mens hun siger at han jo skal øve sig, til når det er hans tir, og så går hun over og sætter sig, så sidder han der, totalt stiv og ligner en som overhovedet ikke har styr på situationen, og fik det så dårligt, han begyndte heldigvis at brokke sig, så jeg hurtigt fik lejlighed til at tage ham retur. 

måske nogle mener jeg er hønemor men helt ærligt, så ved jeg ikke om jeg bør snakke med veninden, for synes bare ik det er ok, men vil ikke lave en scene. Men er bare skuffet over måden og kommentaren, og at hun uden at spørge bare giver min 1 dag gamle baby til en som på ingen måde har styr på det med at holde en baby, hendes egne ord. Har det så dårligt ved tanken og priser mig lykkelig for der ikke skete noget og har slet ikke lyst til at se dem, før de har fået deres egen baby, som de kan øve sig med :0 

Super ærgerlig oplevelse!
Hverken rart for dig eller ham..

Var selv blevet meget sur og skuffet, men ved ikke om jeg ligefrem ville snakke med hende..

Anonym skriver:

Nøj jeg er både chokeret, mundlam, sur, skuffet og ked af det, på samme tid 

jeg er lige blevet mor, for 3 gang. Min veninde venter hendes 1 barn og ville så besøge os på hospitalet, og sagde de godt måtte komme på kort besøg. De kom så her, dagen efter fødslen, og gik kort tid før hun ville holde, med ordene: gi mig, gi mig og rakte ud, og selvfølgelig måtte hun det. Men efter kort tid, siger hun så til sin kæreste, som jeg i øvrigt ikke som sådan kender, da vi sjældent ses, og han virker meget uinteresseret når han endelig er med, men hun siger så at han da også skal holde, og når ikke at reagere før hun har lagt min 1 dag gamle baby ned i hans arme, smiler og griner mens hun siger at han jo skal øve sig, til når det er hans tir, og så går hun over og sætter sig, så sidder han der, totalt stiv og ligner en som overhovedet ikke har styr på situationen, og fik det så dårligt, han begyndte heldigvis at brokke sig, så jeg hurtigt fik lejlighed til at tage ham retur. 

måske nogle mener jeg er hønemor men helt ærligt, så ved jeg ikke om jeg bør snakke med veninden, for synes bare ik det er ok, men vil ikke lave en scene. Men er bare skuffet over måden og kommentaren, og at hun uden at spørge bare giver min 1 dag gamle baby til en som på ingen måde har styr på det med at holde en baby, hendes egne ord. Har det så dårligt ved tanken og priser mig lykkelig for der ikke skete noget og har slet ikke lyst til at se dem, før de har fået deres egen baby, som de kan øve sig med :0 

Jeg synes ikke du er hønemor! I hvert fald ikke på en dårlig måde!

Da min første baby var 1 døgn gammel, født nogle uger før tid og ved en traumatisk fødsel hvor vi begge kunne være døde, troppede en vildt fremmed kæreste (aldrig mødt ham) til min svigerinde op.
Jeg var mega ør af blodtab og morfin og de havde været kærester i to uger ca. så det var meget overvældende at han dukkede op og jeg følte ikke jeg havde chance for at sige fra.

Så forstår godt din situation, det er jo på det tidspunkt - og punkt - man er allermest sårbar. Jeg ved at hverken min svigerinde eller din veninde havde onde bagtanker, men for pokker hvor jeg ville ønske at folk ville tænke sig lidt om på forhånd  
Fik aldrig selv nævnt hvor ked af det jeg blev og det kan jeg godt lidt fortryde, for nu er det jo nok lige lidt for sent. Så jeg håber din veninde vil tage godt imod det, hvis du forsøger at forklare hvordan du havde det. Synes hun burde kunne forstå det.

Tillykke med lille ny 

Wow hvor synes jeg du overdriver.

Det kan da godt være han var lidt stov og akavet, men hvad i alverden tror du at der kunne være sket?

Din veninde gjorde nok intet af dette for at såre dig - det er jo trods alt din veninde. 

Jeg synes ikke der er grund til at tage en hel snak om det. Jeh ville prøve ar glemme det og komme videre. 

Træls oplevelse stakkels dig og den stakkels mand har tydeligvis heller ikke været tilpas ved situationen.

Jeg ville personligt ikke sige noget til veninden, mon dog hun har gjort det for at gøre dig ked af det eller utryg? Hun mangler 100% situationsfornemmelse, men hun ved tydeligvis ikke bedre og har sikkert slet ikke tænkt over, at det kunne være ubehageligt for dig. Hvad sagde din kæreste/mand til det?

Jeg er måske også til den konfliktsky side, så det er jo svært at sige, om du skal sige noget.

Hvis det går dig meget på, og du tænker, at det vil gøre noget skidt i forhold til din veninde, så skal du sige noget, jeg tror evt du skal vente til hun selv er blevet mor, så hun ved hvor dyrebart det er at andre står med ens lille skat... Og så ville jeg nok forsøge ikke at være alt for bebrejdende..

Nå det blev vist en mærkelig sammenblanding, men ja jeg ved nok ikke helt hvad jeg ville gøre i situationen

Mine veninder var også sådan ' giv mig, giv mig. Jeg synes bare det var dejligt at de gad mit barn så meget. Ang kæresten så tror jeg også han var lidt chokeret det er ikk e alle der kan holde en baby. Synes ikke du skal tage nogen snak med hende. Hun har nok været over gearet glad for jeres vegne.

Jeg vidste da heller ikke en skid før jeg selv blev mor. Kunne overhovedet ikke læse en mor/baby-situation og anede ikke, hvad man burde eller ikke burde gøre.
På den konto burde hun allerede være tilgivet Hun har nok ikke anet, hvor følsom man er omkring sit barn i starten. Det får hun dog snart lov til at opleve. Til den tid kan det ligefrem være noget, I kan grine ad.' Kan du huske dengang I besøgte mig og I holdt babyen?'
Hun har ikke gjort det i ond tanke eller i tankeløshed. Den tanke eksisterer bare ikke, før man selv får børn

hekran skriver:

Jeg vidste da heller ikke en skid før jeg selv blev mor. Kunne overhovedet ikke læse en mor/baby-situation og anede ikke, hvad man burde eller ikke burde gøre.
På den konto burde hun allerede være tilgivet Hun har nok ikke anet, hvor følsom man er omkring sit barn i starten. Det får hun dog snart lov til at opleve. Til den tid kan det ligefrem være noget, I kan grine ad.' Kan du huske dengang I besøgte mig og I holdt babyen?'
Hun har ikke gjort det i ond tanke eller i tankeløshed. Den tanke eksisterer bare ikke, før man selv får børn

Det er også helt ok, og det var ikke det faktum at hun holde babyen, slet ikke, der jeg ikke synes det var ok, var hendes måde at smide baby videre uden at spørge mig og uden at spørge ham, han lignede langt fra en som ville holde.  

Vi har før snakket om det her, inden, og havde også lovet hun måtte holde, så ingen problem der, men hun har før brugt mine børn, de få gange han har været med, til at han skulle øve sig, og har direkte sagt til hende at mine børn ikke er prøveklude, og også sagt at jeg ikke ville have, hun skulle bruge min baby til at øve på, inden deres egen kommer, så det var hun mere end klar over. 

 

Mere generelt til alle, burde det da vel være forståeligt at man selv bestemmer hvem og hvor meget andre skal holde ens baby, især når baby kun er 1 dag gammel, uanset intentionen osv. På samme fod som nogle ikke bryder sig om at baby bliver sendt rundt til familie fødselsdagen, taget op af liften osv osv uden at man bliver spurgt, især af en man ikke kender ret godt, og hver gang man møder vedkommende, intet siger og ligner en der ville være alle andre steder end i ens selskab, og iøvrigt har hørt en masse negativt om, fra kæresten (min veninde) og hvor uansvarlig han er og hun er bekymret for om han kan klare at blive en god far

FrkRaarup skriver:

Super ærgerlig oplevelse!
Hverken rart for dig eller ham..

Var selv blevet meget sur og skuffet, men ved ikke om jeg ligefrem ville snakke med hende..

Ved heller ikke om jeg vil, er bare ikke første gang og hun vidste allerede inden jeg ikke ville have det, se evt mit generelle svar ovenfor

Nøj jeg er både chokeret, mundlam, sur, skuffet og ked af det, på samme tid 

jeg er lige blevet mor, for 3 gang. Min veninde venter hendes 1 barn og ville så besøge os på hospitalet, og sagde de godt måtte komme på kort besøg. De kom så her, dagen efter fødslen, og gik kort tid før hun ville holde, med ordene: gi mig, gi mig og rakte ud, og selvfølgelig måtte hun det. Men efter kort tid, siger hun så til sin kæreste, som jeg i øvrigt ikke som sådan kender, da vi sjældent ses, og han virker meget uinteresseret når han endelig er med, men hun siger så at han da også skal holde, og når ikke at reagere før hun har lagt min 1 dag gamle baby ned i hans arme, smiler og griner mens hun siger at han jo skal øve sig, til når det er hans tir, og så går hun over og sætter sig, så sidder han der, totalt stiv og ligner en som overhovedet ikke har styr på situationen, og fik det så dårligt, han begyndte heldigvis at brokke sig, så jeg hurtigt fik lejlighed til at tage ham retur. 

måske nogle mener jeg er hønemor men helt ærligt, så ved jeg ikke om jeg bør snakke med veninden, for synes bare ik det er ok, men vil ikke lave en scene. Men er bare skuffet over måden og kommentaren, og at hun uden at spørge bare giver min 1 dag gamle baby til en som på ingen måde har styr på det med at holde en baby, hendes egne ord. Har det så dårligt ved tanken og priser mig lykkelig for der ikke skete noget og har slet ikke lyst til at se dem, før de har fået deres egen baby, som de kan øve sig med :0 

Jeg kan slet ikke se problemet. Der skal ret meget til at tabe en lille nyfødt, der for det meste af tiden ligger helt stille. 

Men jeg har heller aldrig rigtig forstået de dér ejerfornemmelser omkring babyer. Jeg mener at børn er en skøn ting som skal deles og at det kun kan være med til at opbygge barnets tillid til andre mennesker at indgå socialt i en sammenhæng - medmindre der selvfølgelig er tale om et barn som decideret ikke bryder sig om at blive holdt af andre, men det er der jo ikke tale om her. Der er tale om at baby i et par minutter er væk fra sin mor.

Måske din veninde kunne have været mere følsom - men prøv at se det fra hendes synspunkt. Hun har helt sikkert ikke været ude på at såre dig eller overskride dine grænser, hun kommer nok bare fra en familie hvor reglerne og grænserne er anderledes end i din. Mange konflikter opstår ud af misforståelser som ikke handler om ond vilje, men om forskellighed, og det lader også til at være tilfældet her.

EDIT: Har lige læst dit generelle svar. Det er klart at hvis du specifikt har frabedt dig at hun giver barnet til sin kæreste, så er det irriterende at hun gør det. Men jeg ville stadig arkivere det i småtingsafdelingen og sige til mig selv at hun måske ikke lige tænkte sig nok om i det øjeblik, og fred være med det. Det lyder også som om at hun MEGET gerne vil have et barn, og det spiller selvfølgelig også en rolle ift. hendes opførsel.