Anonym skriver:
Jeg er gravid med min kæreste og jeg sad og fumlede med en gæsteliste, efter jeg var hjemme hos mine forældre og se den kjole, vores barn skal have på. Så satte det lige det hele i gang 
Problemet er at en af min kærestes søskende, ikke kan døje mig. (Og jeg aner ikke hvad jeg har gjort, men personen er lidt sær!) Jeg er blevet blokeret på facebook og har været det i over 1 år. Får h*n at vide jeg kommer til en fødselsdag, dukker H*n og kæresten ikke op. Da min kæreste fortalte at vi skulle være forældre bandlyste H*n det langt væk og min kæreste cuttede mere eller mindre forbindelsen. De var dog ude for et stykke tid siden sammen med forældrene hvor der ingen ko på isen var. (jeg var selvfølgelig ikke med)
Jeg ønsker ikke at h*n skal deltage i barnedåben, i og med jeg for det første ikke gider og sidde til mit eget barns barnedåb og skulle have en dårlig stemning og vide h*n ikke kan døje mig og for det andet, er det jo ikke mig der har trukket stikket?! Det skal lige siges at min kæreste og hans søskene stort set ikke snakker sammen mere, for min kæreste er også ret træt af det.
Men jeg ved ikke hvad hans holdning til udeblivelse er, da den ikke har været oppe og vende endnu.
Jeg ville bare høre andre udefra hvad jeres holdning ville være?! Ville i gerne invitere et af jeres kærestes familiemedlem hvis de havde cuttet dig fuldstændig fra og ikke gik stille med dørene om at de ikke kunne fordrage dig?! 
Hvis nogen fra
Min kærestes familie bare pludselig blokerede mig på face og proklamerede at de ikke kunne fordrage mig, så ville jeg godt prøve at snakke med dem
Om det. Jeg ville da gerne vide hvad præcis det er ved mig der er så forfærdelig at de ikke engang vil være i rum med mig. Især hvis jeg overhovedet ikke vidste hvorfor det var blevet sådan.
Der er jo ikke nogen der siger at i skal kunne lide hinanden eller at i skal have noget med hinanden at gøre, ud over diverse familie ting, men man skal behandle hinanden ordentligt. Jeg forstår nok slet ikke hvordan din kæreste eller dig selv, bare kan lade det 'være sådan det er'.
Men bottomline er at jeg ville prøve at få det til ay fungere og så invitere dem. Hvis de nægter at samarbejde om at få et respektfyldt forhold op at køre ville jeg nok ikke invitere dem, for dagen skulle helst være en god dag.