har i også sådan noget...

Frederic's moar skriver:

her bliver alt holdt 2 gange... og har gjort det de sidste 7 år.... min familie og mandens kan slet ikke sammen. Problemet er min mor og så lige kære svigermor.

Forstår udemærket min mor, for jeg bryder mig heller ikke om hendes væremåde... Min mand er den midterste af 3 hvor vi alle er gift og har børn. Når vi er derude bliver de 2 andre bagtalt og omvendt, sådan at man sg for helt røde ørere.... hvis der er noget svigermor er utilfreds med, hører vi det gerne fra de andre. Sådanne mennesker kan jeg ikke med- men har aksepteret at sådan er hun og holder mig ellers væk....

sådan gør vi også, min familie og svigerfamilie kan ikke så godt sammen, men det så fordi min svigerfamilie synes min egen familie behandler os og især min mand skidt(det har de også virkelig gjort)

min svigerfamile kan dog godt være i hus sammen med min familie, men vi har valgt at vi holder dem adskildt, da svigerfamilien godt kan komme med nogle spydige bemærkninger

finkedinke skriver:



Det må være svært når det er jeres to mødre, det må da sætte jeg i en meget svær position. Selv om ens mor er vanskelig er er det jo netop MOR og en mor er jo altid noget særligt.
Jeg ville blive skør hvis jeg skulle holde alt to gange. Det har vi gjort før i tiden fordi min mor og far blev skilt og selv om min mor godt kunne komme til fest med min far og nye kone så var det meget svært for hende. Vi valgte at skåne hende i et par år ved at holde to fødselsdage. Men nu har vi 3 børn og jeg ville ikke længere holde til at skulle holde alle fester to gange og min mor har selvføgelig fået det bedre med tiden.

Min svigerfamilie er også meget anderledes end min. Men efterhånden er jeg kommet til atholde meget af dem og ser dem ikke længere som svigerfamilie men som en del af min hele familie, selv om de har deres særheder. Jeg har jo også mine særheder.

Smiler... man vender sig til det... ej. Min mor og far er også skilt men de kan tage afsted sammen til ting mm. Og vi holder jul  skiftende hos mine og hans forældre...

karina1980 skriver:



sådan gør vi også, min familie og svigerfamilie kan ikke så godt sammen, men det så fordi min svigerfamilie synes min egen familie behandler os og især min mand skidt(det har de også virkelig gjort)

min svigerfamile kan dog godt være i hus sammen med min familie, men vi har valgt at vi holder dem adskildt, da svigerfamilien godt kan komme med nogle spydige bemærkninger

min mor kan slet ikke være sammen med svigermor - bare hendes væremåde er nok til at min mor ser rødt... 

finkedinke skriver:



Jeg har stor forståelse for at man ikke behøver at elske hinanden bare fordi man er familie, for der er også grænser for hvad man skal stå model til i familiens navn.
Men for mig at se må man da kunne mande sig op en gang i mellem til en fest og så ellers bare sætte sig i hver sin ende af bordet.
Til vores fødselsdag er der omkring 15 andre voksne man kan snakke med end lige den man er uenig med og der er 8 børn så der er nok at lave

Det vil være rigtig fint hvis i kan ses hos jeres forældre uden at sidde og stirre ondt på hinanden ellers kan det jo være lige meget.

Jeg er i hvert fald glad for at høre at der er andre familier der kæmper med samme problematik

Enig håber det lykkes for os, nu har vi ikke prøvet endnu siden seneste skandale, men jeg er i al fald indstillet på det.

Håber der kommer en løsning i din familie også det er ikke rimeligt man skal invitere af to omgange.

Jeg talte en gang ikke til min far i et halvt år. Jeg var 17 og flyttede hjemmefra fordi han opførte sig helt utilgiveligt. Vi sluttede dog fred siden, til dels for min lillesøsters skyld. Men min eks og hans familie havde cuttet kontakten til farmoren kort efter at farfaren døde (børnene var 12 år og nedefter) og det var sgu en speget affære!   De snakkede allesammen så grimt om hende. Kaldte hende "kællingen" og det der er værre   Jeg snakkede med ham om det da jeg synes det lød som om hun havde slået nogen ihjel, så grimt som de snakkede om hende. Han fortalte at det drejede sig om at hun ikke ville lade børnene sidde i den fine stue og at hun altid gav dem penge i fødselsdagsgave hvilket var for upersonligt   Jeg kunne og kan stadig ikke fatte at det er grund nok til at fravælge sin egen mor (det var primært faren som svinede hende). Da vi skulle til Odense og se en fodboldkamp (faren kommer fra Fyn) kom vi (kæresten, faren og jeg) forbi farmorens hus og min kæreste spurgte om det var ok at han ligge gik hen og kiggede ind i haven hvor han havde leget som barn  (han savnede jo alligevel sin farmor lidt) hvorefter faren reelt eksploderer i hånlige udbrud "Hvorfor fanden vil du han og kigge ind til den gamle kælling??!! Hvorfor det - det er det mærkeligste jeg nogensinde har hørt!!! Monica - vil du ikke give mig ret i at han er blevet komplet skør i hovedet?? Det er da det mest vanvittige at foreslå??!!!" Så det var ret tydeligt for de børn at de IKKE skulle tage kontakt til farmor hvis de ville være i good staning hos far. Sådan noget er i mine øjne direkte sygt!!!

Jeg har ingen kontakt til min mor af mange forskelligt årsager. Hovedsagligt alkoholmisbrug og omsorgssvigt.
Men det skal ikke gå ud over andre!
Når vi er i andres hjem, opfører vi os som voksne mennesker. Hilser pænt på hinanden og går derefter i hver sin ende af lokalet, og ved at vores "baner" ikke skal krydses for ofte.
Jeg synes det er mangel af respekt, for dem der holder komsammen, at man vil ødelægge det med personlige, gamle stridigheder.
Hvis A og B ikke kan være til samme selskab, så må de jo blive væk. Det er ærgeligt for jer, men er det ikke bedre, end at deres problemer ødelægger selskabet? Jeg synes også der er flere måder at spørge på, om den anden part  deltager/ er inviteret. Her i omgangskredsen bliver det nævnt inden, at min mor kommer, og så er det bare sådan.. Det er ikke noget jeg ringer og spørger om! Jeg har stadig respekt for min mor, og vil ikke nedværdige hende. Vi kan bare ikke finde ud af det sammen....