har i også sådan noget...

I min svigerfamilie er der en mor og datter der er uvenner.
De har været uvenner on-off gennem de sidste 10 år. Umiddeltbart betyder det ikke noget for mig i hverdagen, men de driver mig til vanvid når vi f.eks skal holde familiekomsammen. Denne gang er det mine to piger der har fødselsdag og A  har ringet til mig og forhørt sig om B kommer, for så vil A ikke komme.  De er begge i tæt familie med os og er derfor altid inviteret til samme fester.
Jeg har for længe siden meldt ud at jeg ikke vil blande mig i den sag, og igen ! måtte sige at jeg syntes det er for dårligt at de til en vis grad "straffer" os og blander os ind i det ved at blive væk fra vores fødselsdag.
A mener at hun vil blive så dårlig af at være her og se B  at resten af hendes aften er ødelagt! Jeg  kan godt forstå at det må være hårdt for begge parter, men  A og B har været enige om at afbryde kontakten. De kan sagtens være i stue sammen og bare ignorere hinanden. Det har de gjort de andre gange de har været uvenner.
Jeg kan ikke se hvorfor de ikke kan møde op for både deres og vores børns skyld. Samtidig skal jeg høre fra andre at A ikke mener de ser os nok. Men vi holder 5 fødselsdage om året hos os alene, de kunne jo prøve at komme! Vi kommer jo troligt hos de tre fødselsdage de selv holder.

ÅÅH undskyld alt min galde men jeg er så træt at det her rod.
Er der andre end mig der er i familie med så tåbelige mennesker og hvad gør i ved det?

I min svigerfamilie er det "normalt" at man er uvenner med andre og ikke ser dem i perioder, den slags kender jeg slet ikke fra min egen familie, hvordan ser det ud i jeres familier?

Nej, heldigvis ikke...der har vi for meget respekt for hinanden til at rode os ud i...
Jeg har aldrig været uvenner med nogen fra min familie og har heller ikke oplevet at min mor eller far har til deres..min mor har 8 søskende og selvom vi ses sjældent, så er der aldrig noget.
Tilgengæld så foventer jeg heller ikke at mine søstre eller forældre kommer til drengenes eller min fødselsdag, hvis ikke lige de kan...min ene søstre kommer aldrig, for de kører ikke de par timer bare for det...og det betyder altså intet for mig....jeg ønsker man kommer af lyst og ikke af pligt-smiler
Jeg tror man skal nyde familien når de er der og ikke forvente en masse...kan godt se det er træls at de skaber sig sådan, men egentlig må det da være mere bedre at de bliver væk end at have sådan to barnagtige tanter siddende...og hvis ikke du fortæller dine børn at du synes det er synd og forkert de ikke kommer, så vil børnene aldrig spekulere over det...
Knus Eva..

finkedinke skriver:

I min svigerfamilie er der en mor og datter der er uvenner.
De har været uvenner on-off gennem de sidste 10 år. Umiddeltbart betyder det ikke noget for mig i hverdagen, men de driver mig til vanvid når vi f.eks skal holde familiekomsammen. Denne gang er det mine to piger der har fødselsdag og A  har ringet til mig og forhørt sig om B kommer, for så vil A ikke komme.  De er begge i tæt familie med os og er derfor altid inviteret til samme fester.
Jeg har for længe siden meldt ud at jeg ikke vil blande mig i den sag, og igen ! måtte sige at jeg syntes det er for dårligt at de til en vis grad "straffer" os og blander os ind i det ved at blive væk fra vores fødselsdag.
A mener at hun vil blive så dårlig af at være her og se B  at resten af hendes aften er ødelagt! Jeg  kan godt forstå at det må være hårdt for begge parter, men  A og B har været enige om at afbryde kontakten. De kan sagtens være i stue sammen og bare ignorere hinanden. Det har de gjort de andre gange de har været uvenner.
Jeg kan ikke se hvorfor de ikke kan møde op for både deres og vores børns skyld. Samtidig skal jeg høre fra andre at A ikke mener de ser os nok. Men vi holder 5 fødselsdage om året hos os alene, de kunne jo prøve at komme! Vi kommer jo troligt hos de tre fødselsdage de selv holder.

ÅÅH undskyld alt min galde men jeg er så træt at det her rod.
Er der andre end mig der er i familie med så tåbelige mennesker og hvad gør i ved det?

I min svigerfamilie er det "normalt" at man er uvenner med andre og ikke ser dem i perioder, den slags kender jeg slet ikke fra min egen familie, hvordan ser det ud i jeres familier?

Jo jo det kender vi også her.
Min søster og vores stedfar har været uvenner i omkring 15 år... tror jeg det er ved at være.
I starten kunne de slet ikke være i stue sammen, men nu kommer begge parter da når vi inviterer.
Dog aldrig hvis det kun er vores forældre og dem der er inviteret.
Det var megatræls i starten og jeg har måtte sige til begge parter at jeg slet ikke ville blandes ind i det. Jeg elsker min søster og jeg elsker min stedfar og hvad de er uvenner over gider jeg ikke blande mig i.

Jeg selv har cuttet forbindelse til min fars familie. Men det giver dog ikke rigtig nogle problemer da det er hele familien jeg ikke ser

her bliver alt holdt 2 gange... og har gjort det de sidste 7 år.... min familie og mandens kan slet ikke sammen. Problemet er min mor og så lige kære svigermor.

Forstår udemærket min mor, for jeg bryder mig heller ikke om hendes væremåde... Min mand er den midterste af 3 hvor vi alle er gift og har børn. Når vi er derude bliver de 2 andre bagtalt og omvendt, sådan at man sg for helt røde ørere.... hvis der er noget svigermor er utilfreds med, hører vi det gerne fra de andre. Sådanne mennesker kan jeg ikke med- men har aksepteret at sådan er hun og holder mig ellers væk....

Øh ups ja det har vi og i mit tilfælde er jeg en af parterne, min søster og jeg kan ikke enes desværre Det er jo så min mor og far der er i klemme.  Men som man vil kunne i min dagbog er det først for nylig blusset op igen og denne gang prøver vi at holde mor og far skadesfri. De skulle gerne kunne invitere os sammen, men det er også alt vi ses.

Det er træls for dem der kommer i klemme det kan jeg sagtens se, men nogen gang kan man bare ikke finde en løsning.

Nej, heldigvis ikke...der har vi for meget respekt for hinanden til at rode os ud i...
Jeg har aldrig været uvenner med nogen fra min familie og har heller ikke oplevet at min mor eller far har til deres..min mor har 8 søskende og selvom vi ses sjældent, så er der aldrig noget.
Tilgengæld så foventer jeg heller ikke at mine søstre eller forældre kommer til drengenes eller min fødselsdag, hvis ikke lige de kan...min ene søstre kommer aldrig, for de kører ikke de par timer bare for det...og det betyder altså intet for mig....jeg ønsker man kommer af lyst og ikke af pligt-smiler
Jeg tror man skal nyde familien når de er der og ikke forvente en masse...kan godt se det er træls at de skaber sig sådan, men egentlig må det da være mere bedre at de bliver væk end at have sådan to barnagtige tanter siddende...og hvis ikke du fortæller dine børn at du synes det er synd og forkert de ikke kommer, så vil børnene aldrig spekulere over det...
Knus Eva..

Børnene blander jeg slet ikke ind i det. Jeg har bare sagt at A ikke kommer. Børnene er glade for A og ærgerlige over de ikke kommer, men det stikker ikke då dybt for der kommer jo andre.
Som du beskriver i din familie, har vi også i min familie respekt og omsorg for hinanden. Vi behandler hinanden pænt og kan da være ueninge men aldrig så vi ikke vil tale sammen og ikke kan møde op til en fest. Det er også derfor det her irriterer mig så grusomt. Jeg syntes det er så barnligt. Og ville samtidig ønske at jeg kune gøre noget for at genoprette familierfreden. Men en del af konflikten bunder i både As og Bs stædighed.

TbCp skriver:



Jo jo det kender vi også her.
Min søster og vores stedfar har været uvenner i omkring 15 år... tror jeg det er ved at være.
I starten kunne de slet ikke være i stue sammen, men nu kommer begge parter da når vi inviterer.
Dog aldrig hvis det kun er vores forældre og dem der er inviteret.
Det var megatræls i starten og jeg har måtte sige til begge parter at jeg slet ikke ville blandes ind i det. Jeg elsker min søster og jeg elsker min stedfar og hvad de er uvenner over gider jeg ikke blande mig i.

Jeg selv har cuttet forbindelse til min fars familie. Men det giver dog ikke rigtig nogle problemer da det er hele familien jeg ikke ser

Måske er det bare et spørgsmål om min tålmodighed, det kan være at der går nogle år med uvenskeb og måske en dag kan de så være i stue sammen. Jeg er glad for at høre at vi ike er den enste familie med sådan noget rod.

Det må være meget "nemmere" at lukke hele familien ude som du har gjort med din far. Her er problemet at både mor og datter i min nære famlie og begge vil altid være inviteret samtidig. Med mindre vi holder to fester og det nægter jeg.

Frederic's moar skriver:

her bliver alt holdt 2 gange... og har gjort det de sidste 7 år.... min familie og mandens kan slet ikke sammen. Problemet er min mor og så lige kære svigermor.

Forstår udemærket min mor, for jeg bryder mig heller ikke om hendes væremåde... Min mand er den midterste af 3 hvor vi alle er gift og har børn. Når vi er derude bliver de 2 andre bagtalt og omvendt, sådan at man sg for helt røde ørere.... hvis der er noget svigermor er utilfreds med, hører vi det gerne fra de andre. Sådanne mennesker kan jeg ikke med- men har aksepteret at sådan er hun og holder mig ellers væk....

Det må være svært når det er jeres to mødre, det må da sætte jeg i en meget svær position. Selv om ens mor er vanskelig er er det jo netop MOR og en mor er jo altid noget særligt.
Jeg ville blive skør hvis jeg skulle holde alt to gange. Det har vi gjort før i tiden fordi min mor og far blev skilt og selv om min mor godt kunne komme til fest med min far og nye kone så var det meget svært for hende. Vi valgte at skåne hende i et par år ved at holde to fødselsdage. Men nu har vi 3 børn og jeg ville ikke længere holde til at skulle holde alle fester to gange og min mor har selvføgelig fået det bedre med tiden.

Min svigerfamilie er også meget anderledes end min. Men efterhånden er jeg kommet til atholde meget af dem og ser dem ikke længere som svigerfamilie men som en del af min hele familie, selv om de har deres særheder. Jeg har jo også mine særheder.

jep det kender jeg godt.

jeg kommer personligt ikke selv når man ene søster dukker op til noget, hun har igennem flere år svinet mig til og talt grimt bag min ryg, til vores anden søster, som selvfølgelig har fået det rigtig skidt, da vi er utrolig tæt knyttet(hun kan ikke sige fra)

så i foråret besluttet jeg at nu gad jeg simpelthen ikke mere, da hun for jeg ved ikke hvor mange gange svinede mig til, over for hele familien,

og siden har jeg ikke snakket med hende, jeg kommer ikke, de steder hun kommer, og hun er ikke inviteret til noget af mit,

ved så at hun skal giftes næste år, men har bestemt ikke tænkt mig at komme,

men når vi skal være sammen og det sker jo, så plejer jeg at ignorre hende totalt, opsøger hun mig går jeg.

men jeg taler ikke om hende til familien eller lader familien på den måde mærke at jeg ikke gider hende,

det er trods alt noget mellem hende og mig, hun er så desværre lige anderledes og snakker stadig løs omkring hvordan jeg er, passer mine børn, osv overfor familien, til trods for at vi ikke snakker sammen eller ser hinanden.


men altså i min familie er sådan noget helt normalt, jeg er faktisk den eneste i familien der har valgt, at jeg ikke gider høre på det eller være en del af det på nogen måde, det gør så også at jeg kun ser min familie maks 1 gang om måneden og som regel går der meget længere imellem, min ene søster er dog undtaget, da vi bor i samme by og er ret tætte, så vi ses ca 2-3 gange om ugen

Sweet1978 skriver:

Øh ups ja det har vi og i mit tilfælde er jeg en af parterne, min søster og jeg kan ikke enes desværre Det er jo så min mor og far der er i klemme.  Men som man vil kunne i min dagbog er det først for nylig blusset op igen og denne gang prøver vi at holde mor og far skadesfri. De skulle gerne kunne invitere os sammen, men det er også alt vi ses.

Det er træls for dem der kommer i klemme det kan jeg sagtens se, men nogen gang kan man bare ikke finde en løsning.

Jeg har stor forståelse for at man ikke behøver at elske hinanden bare fordi man er familie, for der er også grænser for hvad man skal stå model til i familiens navn.
Men for mig at se må man da kunne mande sig op en gang i mellem til en fest og så ellers bare sætte sig i hver sin ende af bordet.
Til vores fødselsdag er der omkring 15 andre voksne man kan snakke med end lige den man er uenig med og der er 8 børn så der er nok at lave

Det vil være rigtig fint hvis i kan ses hos jeres forældre uden at sidde og stirre ondt på hinanden ellers kan det jo være lige meget.

Jeg er i hvert fald glad for at høre at der er andre familier der kæmper med samme problematik