irriteret på min mand og konstant i dårlig humør

Anonym skriver:

Nej og det ved jeg også godt. Tidspunktet kunne godt ha været bedre valgt :/

Jeg føler nok, at han ofte kritiserer mig og min gøren. Jeg har været sygemeldt med stress men synes jeg er ved at være ovenpå igen.

Godt du er ved at være ovenpå igen. Det er jo stadig en lang process at blive frisk igen en periode med stress, så det er vel kun naturligt, at du stadig kan være sårbar.

Er der nogen bestemte ting, som du synes, at han kritiserer eller en bestemt måde, som han siger tingene på, der påvirker dig?

Kunne det ikke være en kombination? du er måske lidt mere nærtagende (end ellers?) og han er måske lidt mere dum?

Jeg tænker at det let kan ske hvis man selv er inde i periode hvor man bokser med nogle ting personligt - som du skriver, du har været sygemeldt med stress.

Min kæreste og jeg har også lidt haft sådan en periode, hvor jeg heller ikke heeelt kunne finde ud af om det var mig der lige skulle slappe lidt af med at tage alt super nært eller om det var ham der var lidt en dum en. Jeg tror måske det var lidt af begge dele. For os kom det nok af at jeg var arbejdsløs efter endt uddannelse og VIRKELIG træt af det - og min kæreste prøvede jo at være sød og forståede som man nu skal, men den glipper jo nogle gange. Nu har jeg fået noget arbejde og har noget mere i sigte - og det hjælper så også på vores forhold (altså generelt har vi det jo godt).

Måske hjælper det med lidt tid fra hinanden - for os virkede det rigtigt godt med en dejlig afslappende ferie bare os to, hvor vi lige kunne finde hinanden lidt igen uden alt det hverdagsøv der nogle gange bare indfinder sig.

Derudover tror jeg det hjælper at fokusere på sig selv og hvordan man selv har det/hvordan man selv kan få det bedre/blive gladere osv. Det hjælper også forholdet i det lange løb

 - det skal nok gå over igen - det gjorde det i hvert fald her

Tusinde tak for jeres svar Vi fik os en god snak i weekenden og han var ked af at, hvis han har fået signaleret at han kritiserer mig. Han fortalte at han har været temmelig ophæng på hans arbejde samt alle de gøremål han skulle nå hjemme også. Vi blev enige om, at vi skal være bedre til at smile til hinanden og have positiv fokus på hinanden. Håber det hjælper

Anonym skriver:

Tusinde tak for jeres svar Vi fik os en god snak i weekenden og han var ked af at, hvis han har fået signaleret at han kritiserer mig. Han fortalte at han har været temmelig ophæng på hans arbejde samt alle de gøremål han skulle nå hjemme også. Vi blev enige om, at vi skal være bedre til at smile til hinanden og have positiv fokus på hinanden. Håber det hjælper

Åh giver snart op eller beder manden om at finde nyt arbejde eller ny kæreste. Det er jo op af bakke at hverdagene skal være fyldt med negativitet og i weekenderne lover det lidt bedre for at det hele er ved status q mandag morgen

Anonym skriver:

Åh giver snart op eller beder manden om at finde nyt arbejde eller ny kæreste. Det er jo op af bakke at hverdagene skal være fyldt med negativitet og i weekenderne lover det lidt bedre for at det hele er ved status q mandag morgen

Huha.... Sikke en kovending - alt fryd og gammen i weekenden og 3 dage efter er du lige ved at kyle ham ud???

hvad med at give hinanden plads??? Hvad med at give manden en chance for at komme igennem en presset periode og komme oven på igen????

habde det været den anden vej rundt havde det vel også været ham der var dum fordi han ikke forstod det pres du var under?!?!

fo82 skriver:

Huha.... Sikke en kovending - alt fryd og gammen i weekenden og 3 dage efter er du lige ved at kyle ham ud???

hvad med at give hinanden plads??? Hvad med at give manden en chance for at komme igennem en presset periode og komme oven på igen????

habde det været den anden vej rundt havde det vel også været ham der var dum fordi han ikke forstod det pres du var under?!?!

 

Det er jo blot min frustration. Det har stået på næste al den tid han har haft det arbejde og det er to år nu. Det var naturligvis ikke så slemt i starten men det er som om det er ved at eskalere. Jeg har prøvet at vise min omsorg ved at fortælle ham, at jeg synes han arbejder for meget og at det påvirker ham på en trist måde. Det kan han godt se, men ønsker ikke at ændre på det. Så ja, som jeg ser det, så udviser han, at han er ligeglad med at det også påvirker os derhjemme. Der burde jo ligge lidt handling bag hans ord, når han siger at det nok skal blive andreledes.

Anonym skriver:

Det er jo blot min frustration. Det har stået på næste al den tid han har haft det arbejde og det er to år nu. Det var naturligvis ikke så slemt i starten men det er som om det er ved at eskalere. Jeg har prøvet at vise min omsorg ved at fortælle ham, at jeg synes han arbejder for meget og at det påvirker ham på en trist måde. Det kan han godt se, men ønsker ikke at ændre på det. Så ja, som jeg ser det, så udviser han, at han er ligeglad med at det også påvirker os derhjemme. Der burde jo ligge lidt handling bag hans ord, når han siger at det nok skal blive andreledes.

Der er jo ingen der ud fra dit første indlæg kan gætte sig til at det har varet i en periode på 2 år.

og ved at sige "jeg synes du arbejder for meget" virker du mere bebrejdede og krævende end omsorgsfuld og forstående.

man er nødt til at møde hinanden - og i må tage en snak om, hvor i kan justere så i begge bliver glade og har mere overskud. Det nytter ikke noget at kræve mere positivitet hvis byrderne er de samme, så pålægger man bare endnu mere. Hvis han viser tegn på manglende overskud så hjælp ham dog i stedet, tag over der hvor du kan.... Det kaldes teamwork - på godt og ondt... Og nogen gange må man bare påtage sig lidt mere end den anden for at hjælpe og for at få tingene til at fungere...

han virker presset, og virker til at den der burde støtte ham istedet kræver at HAN alene skal gøre noget ved situationen... Og så forstår jeg faktisk godt at han virker frustreret...

vend den rundt og sæt dig i hans sted - Hvad ville du have brug for? 

fo82 skriver:

Der er jo ingen der ud fra dit første indlæg kan gætte sig til at det har varet i en periode på 2 år.

og ved at sige "jeg synes du arbejder for meget" virker du mere bebrejdede og krævende end omsorgsfuld og forstående.

man er nødt til at møde hinanden - og i må tage en snak om, hvor i kan justere så i begge bliver glade og har mere overskud. Det nytter ikke noget at kræve mere positivitet hvis byrderne er de samme, så pålægger man bare endnu mere. Hvis han viser tegn på manglende overskud så hjælp ham dog i stedet, tag over der hvor du kan.... Det kaldes teamwork - på godt og ondt... Og nogen gange må man bare påtage sig lidt mere end den anden for at hjælpe og for at få tingene til at fungere...

han virker presset, og virker til at den der burde støtte ham istedet kræver at HAN alene skal gøre noget ved situationen... Og så forstår jeg faktisk godt at han virker frustreret...

vend den rundt og sæt dig i hans sted - Hvad ville du have brug for? 

Tak for at du tog dig tid til at svare min indlæg, men du lægger desværre ord i min mund. Jeg ER omsorgsfuld overfor ham. Har sagt på en kærlig, sød og omsorgsfuld måde, at jeg er bekymret for ham, i og med det har stået på så længe. Han bliver jo ikke sur eller føler sig presset af at jeg har udvist bekymring for ham. Han giver mig jo ret i, at det fylder for meget. Men intet ændre sig. Så nej jeg synes ikke jeg presser ham overhovedet.

fo82 skriver:

Der er jo ingen der ud fra dit første indlæg kan gætte sig til at det har varet i en periode på 2 år.

og ved at sige "jeg synes du arbejder for meget" virker du mere bebrejdede og krævende end omsorgsfuld og forstående.

man er nødt til at møde hinanden - og i må tage en snak om, hvor i kan justere så i begge bliver glade og har mere overskud. Det nytter ikke noget at kræve mere positivitet hvis byrderne er de samme, så pålægger man bare endnu mere. Hvis han viser tegn på manglende overskud så hjælp ham dog i stedet, tag over der hvor du kan.... Det kaldes teamwork - på godt og ondt... Og nogen gange må man bare påtage sig lidt mere end den anden for at hjælpe og for at få tingene til at fungere...

han virker presset, og virker til at den der burde støtte ham istedet kræver at HAN alene skal gøre noget ved situationen... Og så forstår jeg faktisk godt at han virker frustreret...

vend den rundt og sæt dig i hans sted - Hvad ville du have brug for? 

I øvrigt er det mig der står med alt derhjemme. Jeg handler ind, laver mad, vasker tøj og gør rent. Bliver lidt ked af, hvis jeg kommer til at fremstå som krævende og egoistisk, når jeg rent faktisk i mit hjerte har andre hensigter. Min mand er meget indadvendt og ja det skal jeg nok blive bedre til at acceptere. At han i perioder har lidt mere brug for at gå med tingene for sig selv. Men så er det klart, at jeg også bliver lidt stille og det kommenterede han i tirsdags. Så synes måske det er lidt svært at træde rigtig - føler jeg hele tiden træder ved siden af. Ønsker jo blot at vi kan være glad og støtte hinanden -

Anonym skriver:

I øvrigt er det mig der står med alt derhjemme. Jeg handler ind, laver mad, vasker tøj og gør rent. Bliver lidt ked af, hvis jeg kommer til at fremstå som krævende og egoistisk, når jeg rent faktisk i mit hjerte har andre hensigter. Min mand er meget indadvendt og ja det skal jeg nok blive bedre til at acceptere. At han i perioder har lidt mere brug for at gå med tingene for sig selv. Men så er det klart, at jeg også bliver lidt stille og det kommenterede han i tirsdags. Så synes måske det er lidt svært at træde rigtig - føler jeg hele tiden træder ved siden af. Ønsker jo blot at vi kan være glad og støtte hinanden -

Arbejder du til hverdag?