Dårlig samvittighed..

Happy_ skriver:

Ja, som overskriften siger så har jeg dårlig samvittighed over for min 2,5 måned søn.

Han er flaskebarn og sover fra 22.00 til ca 06.00 så spiser han og nogen gange så leger vi i enbtime hvor han så sover andre gange sover han med det samme. Og jeg sover med ham. Når han får sit anden flaske leger vi. Han ligger på sofa hvor vi snakker en 10-15 min og han begynder og lege for sig selv. Han småsover lidt og leger indtil 13.00-14.00 hvor vi har fået frokost og så lægger vi os til at sove igen og sover et par timer. Så vågner vi og han får flaske. Vi snakker lidt med ham og så kommer han på sit aktivitets tæppe er der en time og efter derefter kommer han i barnevogn og vi går en tur. Så kommer vi hjem og får flaske og jeg ligger ham med legetøjet og han døser han. Så kommer han i seng og falder i søvn af sig selv. Men jeg har dårlig samvittighed om han sover for meget, stimulere jeg ham nok. Han er glad og græder kun når han er sulten.. Burde jeg gør mere? 

Så skal du prøve at være mor til 2 små jeg havde godt nok dårlig samvittighed i starten over at han var så meget alene, men hvad er der at gøre om morgenen når den store af dem skal i vs og have morgenmad, børstet tænder, tøj på og vaskes og vi så skal ned og aflevere ham.
Jeg gør det aller bedste jeg kan, mere kan jeg ikke gøre. Så har for længst pakket den dårlige samvittighed væk

Lyder til en skøn lille dreng der får den søvn han har behov for og du som mor lytter til hans signaler.

Dog ville jeg personligt selv slukke for fjernsynet når han var vågen lige så meget for at presse mig selv til at få talt - det virker helt åndssvage i starten at gå og tale til en baby, men pludselig har man vænnet sig til det og bliver en af dem der går og taler med sig selv dagen lang alla kattedamen
Man skal ikke partout stimulere sit barn døgnet rundt og nogen børn er super gode til egen tid (jeg har prøvet begge dele), men når de ligger på aktivitetstæppe er det skønt at gå og ordne mens man snakker: nu flytter mor lige...., mor skal lige vande blomster osv. På den måde får de en masse sprog ind i ørene. Ja det ville være mit råd og så ellers at pakke den dårlige samvittighed væk (hvis muligt)

Tusind tak for jeres svar og gode råd.. Jeg har hele dagen kigget ham i øjne og prøvet at fange den, han kigger på mig og smiler. Som på min mand osv. Hvad mener de med øjnekontakt? Jeg kigger og kigger men altså ikke lige 10 min. måske 20 sec højst. Men han kigger på hele min ansigt og smiler/griner og han følger min ansigt eller min mands. Men det samme gør han med legetøj. Hvis man sidder ved siden af og ikke kigge direkte på ham men siger noget, vender han ikke hovedet? Er det normalt? Altså jeg troede at han skulle vende sig mod os når han hører vores stemmer. Der var en der nævnt jeg skulle ringe til SP, jeg er bange for at gør det da jeg har haft en barsk start med den lille så er bange for hun siger der noget galt.. Imens vi snakker skriver hun alt ned i barnets bog, men jeg kan ikke komme på det, det virker ikke.. Er bange hun anmelder mig til kommunen eller sådan noget fordi jeg spørger hende så meget. Vil ikke fremstå som om jeg ikke kan passe ham 

modesty skriver:

Ja, jeg synes at du bekymrer dig for meget. 

Det er helt normalt at babyer ikke vil have øjenkontakt når de spiser, men gerne vil være lidt i deres egen verden.

Jeg synes umiddelbart at det er lidt meget at baby ligger i 30-45 minutter alene. Men det er nok også fordi jeg har en dreng der bare IKKE gad ligge alene.  Vi havde en mor i vores mødregruppe hvis pige lå alene på den måde, og hun havde problemer med øjenkontakt og tilknytning. Men det lyder jo fint at din dreng smiler til jer, og til andre. Så måske det slet ikke er et problem for din dreng - alle babyer er forskellige og har forskellige behov.

Jeg synes slet ikke at det er et problem at han interesserer sig lige så meget for andre mennesker som for jer. Det er da bare dejligt med en social dreng.

Hvis du bekymrer dig meget, så synes jeg at du skal ringe til din SP og høre om hun ikke vil se på ham en ekstra gang så du kan være sikker på at alt er fint. Bare så du kan få lidt ro.

Hvad skete der med barnet? Var det også glad eller hvordan? Hvad gjorde hun for at rette op på det? Som jeg skrev, min sp skriver alt i barnest bog som jeg ikke har adgang til. Føler hvis jeg spørger om for meget eller er meget bekymret at hun vil se mig som uegnet mor… 

Happy_ skriver:

Tusind tak for jeres svar og gode råd.. Jeg har hele dagen kigget ham i øjne og prøvet at fange den, han kigger på mig og smiler. Som på min mand osv. Hvad mener de med øjnekontakt? Jeg kigger og kigger men altså ikke lige 10 min. måske 20 sec højst. Men han kigger på hele min ansigt og smiler/griner og han følger min ansigt eller min mands. Men det samme gør han med legetøj. Hvis man sidder ved siden af og ikke kigge direkte på ham men siger noget, vender han ikke hovedet? Er det normalt? Altså jeg troede at han skulle vende sig mod os når han hører vores stemmer. Der var en der nævnt jeg skulle ringe til SP, jeg er bange for at gør det da jeg har haft en barsk start med den lille så er bange for hun siger der noget galt.. Imens vi snakker skriver hun alt ned i barnets bog, men jeg kan ikke komme på det, det virker ikke.. Er bange hun anmelder mig til kommunen eller sådan noget fordi jeg spørger hende så meget. Vil ikke fremstå som om jeg ikke kan passe ham 

Wow Wow Wow, du er nybagt mor der skal lære tingene fra bunden! At være bekymret for at alt nu også er som det skal, er helt naturligt! Og i øvrigt kun tegn på at du vil give din baby de bedste vilkår.  

I øvrigt kan du jo prøve at spørge din jm direkte hvordan hun synes det går hos jer, for du er bange for at være FOR usikker. Så kan du få hendes mening, og den er garanteret positiv. Ellers ville hun jo også gøre en masse for at rette op på din måde at være mor på, hvis hun syntes du var utilstrækkelig. De skal jo hjælpe på vej, ikke bare krydse af i "egnet" eller "uegnet" og så tage babyen med på vej ud sådan foregår det ikke 

Hvad skete der med barnet? Var det også glad eller hvordan? Hvad gjorde hun for at rette op på det? Som jeg skrev, min sp skriver alt i barnest bog som jeg ikke har adgang til. Føler hvis jeg spørger om for meget eller er meget bekymret at hun vil se mig som uegnet mor… 

Hun er i dag en glad og velfungerende to et halvt-årig. 

Ved faktisk ikke om moren gjorde andre tiltag eller om det bare ændrede sig da baby blev ældre og deres kommunikation blev anderledes. 

Lidt kommentarer til det du skriver:

For det første: SP vil aldrig se dig som uegnet fordi du beder om hjælp. Tværtimod, det er et plus at du som mor vil dit barn det bedste.

For det andet: Hvorfor har du ikke adgang til SP's noter? Du må kunne ringe til kommunen og få noget teknisk support hvis dit log-in ikke virker.

Nu har jeg lige læst dit andet indlæg, og det virker som om du bekymrer dig alt, alt for meget. Det lyder helt fint hvad du beskriver med øjenkontakt og nærvær fra baby. 10-20 sek. øjenkontakt er helt fint i den alder.

Nu nævner du ikke hvad jeres hårde start gik ud på -  men snak med din SP! Hun er der for at hjælpe dig, det er hendes job.

Tak for jeres svar 

Har snakket med sp i dag. Og hun sagde at han var perfekt og jeg bare skulle tage det roligt. Jeg tager til psykolog i morgen så jeg kan finde ud af hvorfor jeg bekymre mig så meget. Men det er altså fordi jeg vil ham det bedste og er bange for mit bedste ikke er godt nok..