Inseminering - og hvad gør I så?

BigHope13 skriver:

Vi var igennem to forsøg før vi blev gravide, og den første gang var jeg så nervøs, turde intet vi have ingen sex, jeg turde ikke løfte noget, gik ikke meget ud af hjemmet osv virkelig lavet intet i de 14 dage.
Første gange mislykkedes det så. 2 gang havde jeg bare en forventning om at det heller ikke ville lykkedes , så var meget mere aktiv. Gik lange ture hver dag, gik i motionscenter, og vi havde sex, hver eneste dag tror jeg og der var sku gevinst. Og det allerbedste ved det hele var at de 14 dages ventetid bare fløj afsted fordi jeg dik afledt tankerne

Åh hvor skønt! Har det lidt lige som du havde ved første forsøg. Har da et normalt liv, men føler hele tiden dårlig samvittighed, hvis jeg er "for vild". Tror jeg vil forsøge at være mere mig selv næste gang, og så se hvad der sker. Nu har jeg jo prøvet det andet to gange, og det er ikke lykkedes, så det sker vel ikke noget ved at prøve

 

BigHope13 skriver:

Vi var igennem to forsøg før vi blev gravide, og den første gang var jeg så nervøs, turde intet vi have ingen sex, jeg turde ikke løfte noget, gik ikke meget ud af hjemmet osv virkelig lavet intet i de 14 dage.
Første gange mislykkedes det så. 2 gang havde jeg bare en forventning om at det heller ikke ville lykkedes , så var meget mere aktiv. Gik lange ture hver dag, gik i motionscenter, og vi havde sex, hver eneste dag tror jeg og der var sku gevinst. Og det allerbedste ved det hele var at de 14 dages ventetid bare fløj afsted fordi jeg dik afledt tankerne

Hov, glemte lige at spørge... Hvad iøvrigt med kosten? Gjorde du noget anderledes? Jeg er så glad for min ene cola zero om dagen, men ved ikke om den gør noget negativt for at opnå en graviditet....

 

Chewy skriver:

Hov, glemte lige at spørge... Hvad iøvrigt med kosten? Gjorde du noget anderledes? Jeg er så glad for min ene cola zero om dagen, men ved ikke om den gør noget negativt for at opnå en graviditet....

 

Anden gang kunne jeg slet ikke gøre det anderledes, jeg var så træt oppe i mit hovede, jeg orkede bare ikke mere og havde nok givet op på forhånd. Så det blev meget mere sundt og afslappet da jeg først fik afledt mine tanker og bare gjorde hvad jeg havde lyst til,
Lavede ikke om på kosten nogen af gangene, jeg er dybt afhængig af pepsi, og det har jeg drukket både gennem behandling og graviditeten. Det eneste der ændrede sig helt naturligt ved det andet forsøg var ca 10 dage efter inseminering kunne jeg ikke fordrage smagen af chokolade som jeg ellers elsker men ja det var der jo så en forklaring på tihi

Håber det lykkedes for jer næste gang, har i lige afsluttet en omgang eller er i igang med et forløb nu her

BigHope13 skriver:

Anden gang kunne jeg slet ikke gøre det anderledes, jeg var så træt oppe i mit hovede, jeg orkede bare ikke mere og havde nok givet op på forhånd. Så det blev meget mere sundt og afslappet da jeg først fik afledt mine tanker og bare gjorde hvad jeg havde lyst til,
Lavede ikke om på kosten nogen af gangene, jeg er dybt afhængig af pepsi, og det har jeg drukket både gennem behandling og graviditeten. Det eneste der ændrede sig helt naturligt ved det andet forsøg var ca 10 dage efter inseminering kunne jeg ikke fordrage smagen af chokolade som jeg ellers elsker men ja det var der jo så en forklaring på tihi

Håber det lykkedes for jer næste gang, har i lige afsluttet en omgang eller er i igang med et forløb nu her

Vi har lige haft en cyklus hvor jeg selv havde dannet et flot æg men hvor vi var på ferie så vi blev ikke insemineret. Desværre uden bid Skal til at starte op på hormoner igen nu her og så prøver vi med inseminering igen

Håber sådan den snart er der. Synes det er så opslidende det her

Men dejligt at høre om succeshistoriwr fra andre. Det får lige modet til at stige lidt igen

 

 

Chewy skriver:

Vi har lige haft en cyklus hvor jeg selv havde dannet et flot æg men hvor vi var på ferie så vi blev ikke insemineret. Desværre uden bid Skal til at starte op på hormoner igen nu her og så prøver vi med inseminering igen

Håber sådan den snart er der. Synes det er så opslidende det her

Men dejligt at høre om succeshistoriwr fra andre. Det får lige modet til at stige lidt igen

 

 

Ja det er en sej omgang at komme igennem, men når først man har fået gevinst , så gør man det gerne igen.,.
Jeg krydser alt jeg kan for at der er gevinst næste gang

BigHope13 skriver:

Ja det er en sej omgang at komme igennem, men når først man har fået gevinst , så gør man det gerne igen.,.
Jeg krydser alt jeg kan for at der er gevinst næste gang

Tusind tak søde

Synes det værste er frygten for at det aldrig lykkedes

Og selvom man allerede har et barn så synes jeg alligevel den fylder en del!

Chewy skriver:

Nej hvor dejligt Stort tillykke med graviditeten

Hvad har gjort I skulle igennem IUI? Har du også PCO?

Tak for svar

Jeg blev undersøgt for PCO, men havde heldigvis ikke noget, men min mand og jeg hørte under ufrivillig barnløshed, da der ikke var sket noget i 2 år, så vi fik en henvisning og de mente IUI var den bedste mulighed for os, men de fandt da ud af hvad problemet var efter de havde insemineret mig. Jeg fik simpelthen ikke æggeløsning "nok" men det dejligt man ved det nu

Hej piger

Jeg har lige et spørgsmål til jer der enten er i IUI nu eller har prøvet det.

Når nu I når insemineringsdagen og bliver insemineret - gør I så noget anderledes i dagene efter for at "passe på" jer selv?

Min gyn siger, at jeg ikke må løbe eller træne og i den dur ca. 5 dage efter inseminering, så føler bare mit liv går helt i stå... Vil jo gerne prøve at tænke så lidt som muligt over det for ikke at stresse min krop, men føler konstant jeg bliver mindet op det, fordi jeg er bange for at lave noget, der forhindrer ægget i at sætte sig fast

Vi skal til 3 IUI nu her og har virkelig brug for at høre fra andre. Også gerne de gode historier, hvis der er nogen der har lyst til at fortælle.

Tak piger

Jeg synes det lyder meget mærkeligt at du ikke må løbe eller træne. Det mindsker ikke graviditetschancer at dyrke sport. Vi var i IVF behandling på Riget og fik en fin folder, hvor der højt og tydeligt stod at man hjertens gerne måtte fortsætte med sport på normalt, ikke-voldsomt, niveau.

Jeg blev anbefalet at leve helt som jeg plejer - selvfølgelig minus druk og røg o.s.v - men ellers bare gøre som jeg plejer.

Chewy skriver:

Dejligt at høre, du bare var dig selv. Det ville jeg også ønske jeg kunne. Jeg er bare sådan indrettet, at jeg analyserer alt og skal helst gøre alt tænkeligt for at det lykkedes. Ville ønske jeg bare kunne være i det og slappe af!

Jeg har bare tænkt om motion ikke kunne være godt for kroppen. Kunne jo bare lade være med at løbe (de siger det er de der stød i kroppen, man helst skal undgå) og måske bare sidde på en kondicykel... Hmm, må prøve at spørge næste gang.

Hvordan var det at være igennem IVF?

Og tak for svar

 

Jeg har hørt at det skulle være mere kropstemperaturen, end stødene man skal passe på. Det mener jeg min veninde fik afvide fra Skejby for et par år siden. Men er ikke sikker!

Helt ærligt... så var det pisse hårdt! Både fysisk og psykisk - men det var helt klart kampen værd! Og gør det gerne igen, hvis vores fryseæg ikke lykkes, for vil så gerne at Alexander bliver storebror! Men det kommer nok også an på hvordan man får det på hormonerne. Jeg blev overstimuleret begge gange, og havde en del smerte efter ÆU og ÆO, og var automatisk uden fysiskaktivitet i en periode. Men tror det psykiske er det hårdeste. Og den kan man ikke "bare glemme"! Tror det handler om at acceptere de følelser man får, også få snakket med hinanden om det! For selvom manden ikke er en aktiv del af det hele, så fandt jeg ud af at det også var rigtig hårdt for ham. Han viste det bare på en anden måde.
Jeg brugte også pigerne herinde rigtig meget. Det var rart at snakke med andre i samme båd!

Miss BananaHammock skriver:

Jeg har hørt at det skulle være mere kropstemperaturen, end stødene man skal passe på. Det mener jeg min veninde fik afvide fra Skejby for et par år siden. Men er ikke sikker!

Helt ærligt... så var det pisse hårdt! Både fysisk og psykisk - men det var helt klart kampen værd! Og gør det gerne igen, hvis vores fryseæg ikke lykkes, for vil så gerne at Alexander bliver storebror! Men det kommer nok også an på hvordan man får det på hormonerne. Jeg blev overstimuleret begge gange, og havde en del smerte efter ÆU og ÆO, og var automatisk uden fysiskaktivitet i en periode. Men tror det psykiske er det hårdeste. Og den kan man ikke "bare glemme"! Tror det handler om at acceptere de følelser man får, også få snakket med hinanden om det! For selvom manden ikke er en aktiv del af det hele, så fandt jeg ud af at det også var rigtig hårdt for ham. Han viste det bare på en anden måde.
Jeg brugte også pigerne herinde rigtig meget. Det var rart at snakke med andre i samme båd!

Vil godt tro, det er hårdt Men hold op, hvor er en guldklump det hele værd. Jeg vil gøre hvad der skal til for at det lykkedes. Nu tager vi lige en håndfuld forsøg mere med hjemmerul og IUI og så må vi se, hvad fremtiden bringer

Hvor mange forsøg brugte I?