Gode råd til et godt forhold til svigermor?

Som udgangspunkt kan jeg godt lide min svigermor og synes også at vi går ok i spænd, men vi er meget forskellige.

Jeg ønsker kun at vi har et godt forhold, ikke mindst for min datters skyld. Hun er en rigtig god farmor. Men hun er misundelig på mormor. Ikke sagt direkte, men med tydelige stikpiller og hentydninger.

Min mor og jeg har et meget tæt forhold og hun bor i samme by som os, hvor farmor/farfar bor i en anden. Mormor er desuden gået på efterløn, hvor farmor/farfar stadig arbejder. Det har naturligvis ført med sig at vores datter oftere er blevet passet af mormor og det tror jeg naturligt nok farmor synes er lidt træls.

Mormor er desuden meget gavmild (og har altid været det) og hun elsker at kunne gøre noget for os (dette er ikke kun materielt). Farmor har kommenteret det ved flere lejligheder, både direkte og indirekte - hun synes det er for meget og jeg tænker at hun føler sig lidt underlegen måske?

Og det er jeg virkelig ked af... Jeg har den mening at farmor og mormor begge bidrager med noget positivt til min datters og vores liv, og det har ikke noget med materielle goder at gøre. Min mor giver desuden ikke gaver for at konkurrere eller "købe os" men fordi hun oprigtigt glæder sig over det. Hun bliver næsten "bange" for at købe noget til os, da hun er nervøs for hvad farmor måtte sige og vi ligeledes bange for reaktionen ved at modtage.

Nogle der har stået i en lignende klemme?

Nogle der måske har et godt råd til hvad vi/jeg kan gøre for at farmor føler sig mere involveret (og tackle hendes misundelse)?

Hilsen S.

Jeg tror ofte det er sådan mht farmor og mormor...vi er også tættere på min mor end min kærestes mor, og det er helt naturligt.

Det eneste jeg ville gøre var at glæde mig over at mormor bidrager med så meget og ikke være bange for at vise det. Hvis farmor så kommenterer på det, kan du jo nævne at I er glade for ALLE bidrag, ligemeget om det er i form af besøg, gaver, hjælp til pasning, mm, og så give hende et kram eller et smil med på vejen. Og at jeres barn er lige glade for dem begge, ligemeget hvad  Måske den så siver ind...?  

Det er ærgerligt, hvis både I og mormor føler at I skal tage hensyn til farmor, og problemet ligger jo hos farmor, og jeg synes at det er hende der må finde sig i at vi ikke allesammen ser ens på tingene. Håber hun forstår det, hvis du har mod på at "svare igen"  

Hmm. Situationen hos os er ikke helt ens. Begge sæt bedster arbejder og der er ikke nogen tydelige sure miner. 

Men, vi er noget tættere knyttet til min svigerfamilie end til min egen. Ikke at der er noget galt med min familie, de er bare lige knapt så sociale og åbentlyst Varme, som min svigerfamilie.  

det gør jo så også at vi noget oftere besøger svigerne. Og sådan var det også før barn. I starten kunne jeg godt mærke på min mor at det nagede hende lidt at vi næsten hver/hveranden weekend havde været derude. Og kun kom hos dem måske en gang i måneden nogengange mindre. Men altså, mine forældre inviterer ALDRIG. Man skal invitere sig selv, og de er lidt gamle i det, sidder og drikker kaffe og snakker. Der sker sgu ikk rigtig noget. Ved mine svigere inviterer de tit selv og vi laver alt muligt derude, om det er at leje en god film og bage kage på en regnvejrsdag, tage spontant på stranden eller andet når vejret er godt, eller også kører knægten med farfar rundt og slår græs på traktoren eller lign. De er bare anderledes  

Materielt er de også anderledes og giver nok ca dobbelt så store gaver til jul og fødselsdag + lidt løst til børnene. Det kunne jeg se at min mor lige skulle sluge den første jul hvor de så vores gaver. 

Jeg har valgt at lade det ligge! Hvis min mor har et seriøst problem med det, må hun enten sige noget eller gøre noget aktivt for at ændre det. Mine svigere skal i hvertfald ikke lægge låg på sig selv, for intet de gør er for at genere eller være bedre. De har bare en anden natur.. det tror jeg i øvrigt også min mor har fundet ud af

 

Jeg har været lidt i samme dilemma som dig - og så alligevel ikke. Hos os er mormor og farmor milevidt forskellige, og mormor er meget "puttenuttet" med min søn på 2½ og der er farmor meget anderledes - hun har også 4 børnebørn og min mor har i lang tid kun haft 1. Jeg har haft en stille og rolig snak med farmor om at man jo som oftest går til sin egen mor, og det er slet ikke fordi jeg ikke stoler på farmor - hun har jo trods alt opfostret 3 rigtig dejlige drenge  Det tror jeg betød rigtig meget for hende og hun har slappet meget mere af omkring hele momor - farmor problematikken, hun VED at vi synes hun er ligeså meget værd som mormor og nu joker hun bare med at min søn er forkælet hos mormor 

Anonym skriver:

Som udgangspunkt kan jeg godt lide min svigermor og synes også at vi går ok i spænd, men vi er meget forskellige.

Jeg ønsker kun at vi har et godt forhold, ikke mindst for min datters skyld. Hun er en rigtig god farmor. Men hun er misundelig på mormor. Ikke sagt direkte, men med tydelige stikpiller og hentydninger.

Min mor og jeg har et meget tæt forhold og hun bor i samme by som os, hvor farmor/farfar bor i en anden. Mormor er desuden gået på efterløn, hvor farmor/farfar stadig arbejder. Det har naturligvis ført med sig at vores datter oftere er blevet passet af mormor og det tror jeg naturligt nok farmor synes er lidt træls.

Mormor er desuden meget gavmild (og har altid været det) og hun elsker at kunne gøre noget for os (dette er ikke kun materielt). Farmor har kommenteret det ved flere lejligheder, både direkte og indirekte - hun synes det er for meget og jeg tænker at hun føler sig lidt underlegen måske?

Og det er jeg virkelig ked af... Jeg har den mening at farmor og mormor begge bidrager med noget positivt til min datters og vores liv, og det har ikke noget med materielle goder at gøre. Min mor giver desuden ikke gaver for at konkurrere eller "købe os" men fordi hun oprigtigt glæder sig over det. Hun bliver næsten "bange" for at købe noget til os, da hun er nervøs for hvad farmor måtte sige og vi ligeledes bange for reaktionen ved at modtage.

Nogle der har stået i en lignende klemme?

Nogle der måske har et godt råd til hvad vi/jeg kan gøre for at farmor føler sig mere involveret (og tackle hendes misundelse)?

Hilsen S.

Det er meget normalt at man er lidt tættere på det ene sæt bedster, og ofte er det mormor og morfar der er lidt tættere, det er min erfaring, og sådan er det nok også her.

Men jeg synes faktisk det er lidt synd for farmor, men dermed ikke sagt at din mor skal lægge låg på sig selv. Men jeg ville prøve at besøge farmor og farfar lidt mere, og sørge for at de også får lov at passe deres barnebarn. Og så sørg for at rose farmor, og fortæl at hun er en skøn farmor, og at du kan se at jeres barn er glad for hende.

Jeg tror ikke det altid let at være farmor, fordi os kvinder er ofte lidt mere betænksomme og går mere op i at væres forældre får et godt forhold til vores unger, og så er det også tit os der er på barsel, og så er det mere nærliggende at tage hjem til sine egne forældre på besøg end hos svigerforældrene. Men man skal bare huske på at ens børn kan aldrig få for mange bedster, og for deres skyld så skal man som forældre prøve at sørge for at alle får lov at være med.

Jeg går meget op i at mine svigerforældre skal have lige så meget lov til at være sammen med vores datter, og fortæller den ofte at de er super gode bedster, og at jeg kan se at vores datter er rigtig glad for dem. De får også lov at passe på ligefod med mine forældre, hvis vi skal ud og spise eller i biografen eller sådan noget.

Så mit råd er at acceptere din svigermors følelse, og så ville jeg gøre en lidt større indsats for at hun også skal føle sig set og vigtig i jeres barns liv.


Min mor er i øvrigt hjemmegående og min svigermor arbejder deltid, så min mor har også mest tid og mulighed for at se børnebørnene.



Håber i finder ud af det, så alle er glade og tilpasse

MetteS81 skriver:

Jeg tror ofte det er sådan mht farmor og mormor...vi er også tættere på min mor end min kærestes mor, og det er helt naturligt.

Det eneste jeg ville gøre var at glæde mig over at mormor bidrager med så meget og ikke være bange for at vise det. Hvis farmor så kommenterer på det, kan du jo nævne at I er glade for ALLE bidrag, ligemeget om det er i form af besøg, gaver, hjælp til pasning, mm, og så give hende et kram eller et smil med på vejen. Og at jeres barn er lige glade for dem begge, ligemeget hvad  Måske den så siver ind...?  

Det er ærgerligt, hvis både I og mormor føler at I skal tage hensyn til farmor, og problemet ligger jo hos farmor, og jeg synes at det er hende der må finde sig i at vi ikke allesammen ser ens på tingene. Håber hun forstår det, hvis du har mod på at "svare igen"  

Ja, synes jo også et eller andet sted at det er lidt ærgeligt at vi sådan skal "passe på"... og ja det er jo også naturligt at man er tættere på sin egen mor.

Men tænker som du siger at gøre lidt mere ud af at få fortalt
at det hun kan og gør betyder ligeså meget

Mange tak for dit svar

Har lidt dilemmaet med min svigerfar overfor min mor/far...

Han agerer som om det er en konkurrence mellem dem om at give sønnen flest gaver... og blev ked af det fordi jeg sagde til ham han ikke måtte tage chokolade med men stadig meget gerne måtte komme forbi... (forhistorie- sønnen løb på væggene af sukkerchok i juledagene)...

Jeg har prøvet bare at lade være med at snakke om de ting min mor giver os/sønnen og i det hele taget prøvet at lade være med at snakke om hende når vi er sammen med ham...

det har hjulpet lidt men det er bare frustrerende for ville jo bare gerne dele glæden med ham over at sønnen er lykkelig for at kunne lege med sin farfar med det legetøj han har fået af sin mormor...

Min mor går meget på loppemarkeder og er rigtig tilbudshaj så hun har faktisk altid noget nyt til os når vi kommer forbi en gang hver anden måned...

jeg har ikke rigtig gode råd for som du kan se så har jeg valgt at "skåne" farfar og fortalt min mor om problemstillingen så hun godt ved hvad der foregår...

Hos os er det farmor og farfar, der er tættest.

Det har min mor det meget svært med, men som jeg ser det har hun på sin vis selv valgt det idet:

Hun er flyttet langt væk fra os (1½ times kørsel mod ½ time til de andre).
Hun er startet op som selvstændig ved siden af hendes 30 timers job = stort set ingen tid til at passe/hente, komme på besøg.

Ikke desto mindre bruger hun meget tid på at hentyde og komme med stikpiller til, at vi besøger dem for lidt, at det er træls, at vi har en ugentlig aften hos de andre (mangeårig tradition) osv. osv. 

Jeg forsøger at ignorere det, for jeg synes helt ærligt, at hun opfører sig som en forsmået teenager 

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil gøre noget for farmor, så hun føler sig lidt mere med. Men husk, at det skal være af lyst og ikke af pligt. Hvis hun er misundelig og føler sig uden for, så er det jo primært hendes eget problem.

Hvad med at foreslå en månedlig udflugt/aktivitet sammen med hende? Eller måske kunne hun "gå til noget" med din datter?

Løvemor10 skriver:

Hos os er det farmor og farfar, der er tættest.

Det har min mor det meget svært med, men som jeg ser det har hun på sin vis selv valgt det idet:

Hun er flyttet langt væk fra os (1½ times kørsel mod ½ time til de andre).
Hun er startet op som selvstændig ved siden af hendes 30 timers job = stort set ingen tid til at passe/hente, komme på besøg.

Ikke desto mindre bruger hun meget tid på at hentyde og komme med stikpiller til, at vi besøger dem for lidt, at det er træls, at vi har en ugentlig aften hos de andre (mangeårig tradition) osv. osv. 

Jeg forsøger at ignorere det, for jeg synes helt ærligt, at hun opfører sig som en forsmået teenager 

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil gøre noget for farmor, så hun føler sig lidt mere med. Men husk, at det skal være af lyst og ikke af pligt. Hvis hun er misundelig og føler sig uden for, så er det jo primært hendes eget problem.

Hvad med at foreslå en månedlig udflugt/aktivitet sammen med hende? Eller måske kunne hun "gå til noget" med din datter?

(jeg har netop forsøgt disse ting med min egen mor, men det løber altid ud i sandet, fordi hun i virkeligheden ikke prioriterer os ret højt, når det kommer til stykket )

Mor11 skriver:

Hmm. Situationen hos os er ikke helt ens. Begge sæt bedster arbejder og der er ikke nogen tydelige sure miner. 

Men, vi er noget tættere knyttet til min svigerfamilie end til min egen. Ikke at der er noget galt med min familie, de er bare lige knapt så sociale og åbentlyst Varme, som min svigerfamilie.  

det gør jo så også at vi noget oftere besøger svigerne. Og sådan var det også før barn. I starten kunne jeg godt mærke på min mor at det nagede hende lidt at vi næsten hver/hveranden weekend havde været derude. Og kun kom hos dem måske en gang i måneden nogengange mindre. Men altså, mine forældre inviterer ALDRIG. Man skal invitere sig selv, og de er lidt gamle i det, sidder og drikker kaffe og snakker. Der sker sgu ikk rigtig noget. Ved mine svigere inviterer de tit selv og vi laver alt muligt derude, om det er at leje en god film og bage kage på en regnvejrsdag, tage spontant på stranden eller andet når vejret er godt, eller også kører knægten med farfar rundt og slår græs på traktoren eller lign. De er bare anderledes  

Materielt er de også anderledes og giver nok ca dobbelt så store gaver til jul og fødselsdag + lidt løst til børnene. Det kunne jeg se at min mor lige skulle sluge den første jul hvor de så vores gaver. 

Jeg har valgt at lade det ligge! Hvis min mor har et seriøst problem med det, må hun enten sige noget eller gøre noget aktivt for at ændre det. Mine svigere skal i hvertfald ikke lægge låg på sig selv, for intet de gør er for at genere eller være bedre. De har bare en anden natur.. det tror jeg i øvrigt også min mor har fundet ud af

 

Det er lige med at finde ud af hvor man skal stå i forhold til det.

Hun har aldrig taget initiativ til en snak om det, så hvis hun tænker det er et meget stort problem kommer hun vel til os og siger det... håber jeg.

Jeg vil dog også gerne komme hende i møde på en eller anden måde, så hun ikke føler sig tilsidesat...

Tak for dit svar