skal jeg sige noget?

Dutte84 skriver:

Kan moderen måske have fået en fødsels depri?

ja, det mistænker jeg...

ja, det mistænker jeg...

Puha, så er det godt nok NU du skal gøre noget... Og tænk på, du gør det ikke for at være ond imod hende - Men for at hjælpe hende, inden det går galt...

Anonym skriver:

Hej kloge kvinder!

Jeg er lidt bekymret for min lille niece..
hun bliver 5 uger på søndag.
Hendes mor har ikke kunnet amme, først fordi hun havde for ondt, og derefter fik hun brystbetændelse og havde en byld der sprang. Så lillepigen får flaske med mme. Det er ikke det jeg er bekymret over.
Hun var gul da de kom hjem med hende, men det er gået over igen. Hun sover RIGTIG meget... tidligere sov hun 7-9 timer i træk før hun vågnede og forleden fortalte hendes far mig at hun dagen inden havde sovet 11 timer i træk og så valgte han altså at vække hende.
Jeg ved ikke om de har fortalt det til deres sp, men jeg tror det ikke.. Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal kommentere det mere end jeg allerede har gjort (fine hentydninger), for det er da ikke normalt!?
Skal lige siges at hendes mor vist har en mild fødselsdepression, og ikke rigtig tør være alene med lillepigen og hun kan hverken få hende til at holde op med at græde, give hende flaske eller få  hende til at sove..
Hvad skal jeg gøre?

De første tre måneder var Eva næsten kun vågen når hun skulle spise og det var der ikke noget problem i, børn har forskellige sovehjerter ligesom voksne, men hvis du er bekymret kan jeg ikke se noget problem i at nævne det?

et barn må gerne sove igennem om natten....

hvis i regner måltider ud til at være ca. hver 3. time.... så kan et skemalagt barn, når 6 måltider på et døgn og alligevel sove igennem om natten....

06:00
09:00
12:00
15:00
18:00
21:00

og hvis man er mere til at være sent oppe, end at stå tidligt op, så kan man jo starte klokken 09:00 og slutte klokken 24:00

Sådan har mine rytmer med begge unger kørt fra de var 7 uger gamle.... Mn sundhedsplejerske er udemærket klar over det, og hun synes det var en fin rytme.... og mine børn har begge 2 sovet rigtig meget mellem måltider også.... især i starten sov de mellem næsten hvert eneste måltid, selvom de også sov om natten.....

ingen af mine unger er blevet passive, eller ukontaktbare eller noget som helst.... min SP har kun gode ting at sige om deres personligheder. og deres reaktionsmønstre.......... Og det er endda på trods af at jeg selv er kronisk deprimeret i svingende grad....

Så husk endelig at det hele godt kan gå fint alligevel.... ikke dermed sagt at du ikke skal gøre noget, men pas nu på med ikke at blæse det op til mere end det er.....
Men udover det så synes jeg det er ret flot at du som udeforstående, kan se det allerede hos et 5 ugers barn, der skal alligevel gode øjne til..

Jeg ville også tage kontakt til deres SP og fortælle hende hele situationen som du ser den.... både at faderen er super med barnet, men også at du synes det virker til at trække sig lidt væk allerede nu... for hvis SP'en kun ser den lille med farmand, er det ikke sikkert at hun ved hvordan den lille reagerer på sin mor....

Hvis det var  mig vil jeg få mig en go stille og rolig snak med faren og sige havd du ser og tænker for en ting er at stå i det en anden ting er at stå ude fra...
Jeg tror han vil sætte pris på din omsorg men du skal også sørge for at fremhæve alt det gode samtidige med at du udtrykker og får fortalt dine bekymringer til punkt og prikke...
Du gør på ingen måder nogen ondt, jeg vil dog nærmer mene at du gør mere ondt hvis du lader som ingen ting for det kan godt lyde lidt som om barnet er ved at trække sig ind i sig selv og jeg syntes godt nok det er længe at sve unden at vil ha mad mm. syntes det var godt at faderen til sidst vækket hende, det viser at han i det mindste er lidt opmærksom... Super godt...

Jeg vil snakke med ham og jeg vil søger for at få det hele lagt på bordet, ogfå det sagt som det er... og evt. tilbyde min hjælp hvis der er brug for det...

Knus Stina og held og lykke...

Jeg ville sætte mig ned og så snakke med dem begge to.. Så skal de få fat i sp. igen så moren kan få det hjælp hun har brug for...!!

Jeg fik selv en fødselsdepression, da jeg fik min første datter og TRO mig, hun skal have hjælp og det skal være NU, inden det ender galt...