Fortæl om følsen af positiv test

Hej kvinder

ville i ikke fortælle lidt om hvordan det var og stå med en positiv test oh hvad i så gjorde den dag og de første par måneder af graviditeten

er så nys og synes det så spændene og går bare selv og venter på en positiv test og har jo kun forestillinger om hvordan det kan blive

Anonym skriver:

Hej kvinder

ville i ikke fortælle lidt om hvordan det var og stå med en positiv test oh hvad i så gjorde den dag og de første par måneder af graviditeten

er så nys og synes det så spændene og går bare selv og venter på en positiv test og har jo kun forestillinger om hvordan det kan blive

Jeg testede positiv d. 22 februar om aftenen. Det var egentlig ikke fordi, at jeg havde nogle tanker om at jeg var gravid, men fordi at min mor havde spurgt til mig under et besøg hos mine forældre. Hun syntes at jeg sad og hang lidt og spurgte om jeg var dårlig. Jeg sagde, at jeg havde det sådan lidt underligt og at jeg havde rigtig ømme bryster. Så sagde hun sådan lidt henslået "du er nok gravid Heidi" - Da min kæreste og jeg kommer hjem om aftenen tænker jeg, at jeg da lige kunne tage en test, for at se. Og så var den sgu positiv. Jeg sad på toilettet og smilede og rystede på hovedet. Jeg gik ud til min kæreste og sagde, at min mor havde haft ret. Så viste jeg ham min test og min fine lille streg. 

Jeg tog en test næste morgen, der var meget tydeligere.

De følgende måneder gik med at vænne sig til tanken om det lille liv i maven. Samtidig skulle jeg også 'overleve' kvalme, opkast, madonde, træthed og alt det andet man kan komme ud for.

Anonym skriver:

Hej kvinder

ville i ikke fortælle lidt om hvordan det var og stå med en positiv test oh hvad i så gjorde den dag og de første par måneder af graviditeten

er så nys og synes det så spændene og går bare selv og venter på en positiv test og har jo kun forestillinger om hvordan det kan blive

Jeg vidste godt jeg var gravid, og havde også sagt det til min kæreste. Men jeg havde endnu ikke kunne lave en positiv test. Så gik og ventede nogle dage, og så kan jeg huske vi var til en stor fødselsdagsfest hvor vi aftalte at jeg skulle tage en test næste morgen. Det gjorde jeg så, og hoppede glad ind i sengen og vækkede min kæreste med en clearblue der sagde "gravid". I tiden efter gik vi bare og vænnede os til tanken og jeg kastede op og kastede op og kastede op.... og kastede lidt mere op

Anonym skriver:

Hej kvinder

ville i ikke fortælle lidt om hvordan det var og stå med en positiv test oh hvad i så gjorde den dag og de første par måneder af graviditeten

er så nys og synes det så spændene og går bare selv og venter på en positiv test og har jo kun forestillinger om hvordan det kan blive

kan starte med at sige at det er en helt ubeskrivelig følelse men vil prøve alligevel.

Vi havde gennem lang lang tid forsøgt at blive gravide, og da det ikke ville lykkedes (pga pco) måtte vi i behandling.
jeg skulle teste om søndagen, men da vi kom til onsdag kunne jeg bare ikke vente mere, jeg havde de sygeste mens smerter , som jeg havde haft måneden før, hvor forsøget mislykkedes. så jeg bildte mig selv ind at hvis jeg så en negativ test så ville min krop nok bare begynde at få mens så vi kunne komme videre jeg fik tisset på den her kære test, og skimtede hurtigt at den var negativ og smed den derfor i toiletspanden.

dagen efter vågnede jeg med halsbrand, var oppustet, havde on/off smerter i lænden som ved menssmerter. og jeg gik bare det meste af dagen og bandede og svovlede over den lorte krop jeg nu engang havde som ikke kunne finde ud noget som helst
i ren arrig skab gik jeg sidst på eftermiddagen igen på toilettet og tog en ny test, igen med det formål at jeg måske kunne psyke mig til at få mens ved at se den negative test.
Men denne gang skulle det blive helt anderledes jeg lyver ikke, mit hjerte gik simpelthen i stå, inden jeg overhovedet havde nået at hive bukserne op kom der en ekstra streg til syne, den var ikke så tydelig men for søren den var der jeg begyndte at hyle, og snøfte mens jeg forbrilsk ledte efter gårsdagens test, som lagde aller øverst i spanden og nu også med to flotte streger

på det tidspunkt kom min kæreste hjem fra arbejde, og han har nok hørt at jeg græd som besat for han kom løbene ud på badeværeslet og har nok troet at det igen var mislykkedes og derfor jeg græd som besat jeg kunne ikke engang få fremstammet hvorfor jeg græd, jeg puttede mig blot ind til ham og pegede på testene.,., han fattede dog intet så måtte efter noget hulken og tid, fortælle at han skulle være far.

han var lidt mistroisk og turde ikke helt tro på det. og det gjorde jeg heller ikke, men alligevel følte jeg altså lidt at jeg fløj på den lyserøde sky.

vi var til nogle tidlige scanninger pga behandlings verdenen, og inden vi skulle til Nakkefolds scanning havde vi set vores lille blob 3 gange. så det gik okay hurtigt op for mig at det var rigtigt nok.

men det gik sku nok først op for mig at vi skulle være forældre da Thor var blevet født.
Nu er han snart 7 mdr gammel, og kan stadig kigge studsene på ham og tænkte om det virkelig kan passe at jeg er hans mor


undskyld den lange lange smøre som sagt er det ubeskriveligt, men i guder hvor er det fantastisk og vidunderligt

Anonym skriver:

Hej kvinder

ville i ikke fortælle lidt om hvordan det var og stå med en positiv test oh hvad i så gjorde den dag og de første par måneder af graviditeten

er så nys og synes det så spændene og går bare selv og venter på en positiv test og har jo kun forestillinger om hvordan det kan blive

Har tænkt det samme, hvordan reagerer man Jeg går også og venter på de to streger 

Vi havde prøvet i 3 at blive gravide med fertilitets behandling. Så kom jeg ud for en ulykke sidste år, der satte det hele på standby. 

Så skulle jeg ind og opereres  (i forbindelse med skaderne fra ulykken) d. 7 marts og bliver indlagt på Riget d. 6 hvor min kæreste er med for at være der, når de lægger mig til at sove.

Jeg havde været utilpas hele morgenen, men tænkte det var nerver. Dog bliver vi enige om at tage en test for en sikkerhedsskyld, når nu jeg bliver lagt i narkose. Da jeg tager testen på toilettet smider jeg den egentlig bare ned i pakken igen, fordi jeg har fået så mange negative tests før, så hvorfor skulle den være positiv. Inden jeg går ud til min kæreste der venter på den anden side, tager jeg den lige op og sørme om der ikke er 2 streger  Vi omfavner hinanden helt vildt og på vej op til afd. I elevatoren, står vi og græder og kysser hinanden og folk har nok tænkt vi er skøre  Best feeling ever  Vi venter vores pige til okt 

Anonym skriver:

Hej kvinder

ville i ikke fortælle lidt om hvordan det var og stå med en positiv test oh hvad i så gjorde den dag og de første par måneder af graviditeten

er så nys og synes det så spændene og går bare selv og venter på en positiv test og har jo kun forestillinger om hvordan det kan blive

Jeg havde nogle dage forinden sagt til min kæreste, at der var ligesom noget, der var anderledes end de andre måneder, så der kunne være sjovt, hvis den var der...
Jeg skulle ud og prøve brudekjole dagen før min testdag, så jeg tænkte, at jeg nok hellere måtte "snyde" lidt og tage en test. Ellers ville jeg jo ikke vide, hvilke slags kjole, jeg skulle prøve
Det var en strimmel-test og kl var omkring 6 om morgenen! Det var virkelig utydeligt, men jeg synes, jeg kunne se en ekstra streg! Jeg styrtede ind til min kæreste og tændte lyset(!), så han også kunne se han var ikke specielt morgenfrisk, men vågnede pludselig lidt mere op, da han også kunne se den ekstra streg!
Resten af dagen var jeg helt boblende indeni:-) Købte clear blue på vejen hjem fra arbejde, for at være sikker. Den var god nok
Det er en vild følelse, jeg kunne slet ikke holde det hemmeligt Håber det går bedre denne gang, når jeg forhåbentlig snart står med en positiv test igen Vil gerne prøve at gå med hemmeligheden lidt Held og lykke med pb!

Jeg var gået 4 dage over tid men havde ikke skænket det en tanke ellers, for havde ikke været på p-piller i 3,5 år og sidste graviditet som endte i uge 9 lå 2,5 år tilbage, så inderst inde var håbet nok tabt for at der nogensinde ville komme to streger frem...

Jeg havde en rigtig lor*e dag, tårerne trillede lige pludselig af ingen grund og følte mig egentlig bare dybt deprimeret. Vejret var skidt og jeg manglede at købe ALLE julegaver (det var den 17. Dec) og kunne ikke overskue opgavemængden på studiet..

På vej hjem fra studie slog det mig at jeg var gået over tid, min cyklus var trods alt forholdsvis regelmæssig, mine bryster gjorde da egentlig også lidt ondt og intet mad havde sagt mig noget i et par dage - jeg besluttede at jeg for sidste gang ville tage en test, om ikke andet så for prøve at 'psyke' menstruationen frem..

Ind i Lidl, to tests for 29 kr., en pakke cigaretter og så hjem på badeværelset.. Tissede i en kop som jeg havde gjort omkring en milliard gange før, ned i med testen, vaske hænder og så vente.. Ventetid blev der dog ikke meget af, for 20 sek efter jeg havde lagt testen kom de to streger frem!!!

Jeg panikkede, og hyperventilerede, og græd, og gik rundt i ring og sagde "nejnejnejnej"!!

I 3,5 år havde jeg håbet og mistet håbet, grædt og jublet, glædet mig og fået glæden revet væk igen, så kunne overhovedet ikke tro på hvad mine øjne så!!

Min kæreste kom først hjem tre timer senere og det har nok været den længste ventetid i mit liv! Jeg ringede til min gode veninde, helt opløst i tårer og med hæs stemme men hun fik samlet mine tanker for mig og når alt kom til alt var jeg jo lykkeligere end jeg nogensinde før havde været

Min kæreste kom hjem og jeg spurgte hvad han havde af planer den 23. august., han så lidt forvirret ud og sagde at det havde han da virkelig ikke planlagt endnu og så spurgte jeg ham, om det så ikke lød som en meget god dag at blive far på.... Han stirrede lidt ud i luften, viste ham testen som han sad lidt med og så kiggede han sku i sin kalender og sagde "jamrn jo, jeg skal ikke noget der ellers jo"

Vi benyttede juleaften en uge senere til at fortælle nærmeste familie den gode nyhed og de efterfølgende måneder gik med et par (selvbetalte) tidlige scanninger, gklde og nervøsitet og ikke mindst en HEL masse sigende blikke og fjogede grin til hinanden, fpr det var slet ikke til at forstå

I dag er jeg 28+0 og det sker jævnligt at vi stadig ikke helt forstår at det virkelig sker for os

Emisoph skriver:

Jeg var gået 4 dage over tid men havde ikke skænket det en tanke ellers, for havde ikke været på p-piller i 3,5 år og sidste graviditet som endte i uge 9 lå 2,5 år tilbage, så inderst inde var håbet nok tabt for at der nogensinde ville komme to streger frem...

Jeg havde en rigtig lor*e dag, tårerne trillede lige pludselig af ingen grund og følte mig egentlig bare dybt deprimeret. Vejret var skidt og jeg manglede at købe ALLE julegaver (det var den 17. Dec) og kunne ikke overskue opgavemængden på studiet..

På vej hjem fra studie slog det mig at jeg var gået over tid, min cyklus var trods alt forholdsvis regelmæssig, mine bryster gjorde da egentlig også lidt ondt og intet mad havde sagt mig noget i et par dage - jeg besluttede at jeg for sidste gang ville tage en test, om ikke andet så for prøve at 'psyke' menstruationen frem..

Ind i Lidl, to tests for 29 kr., en pakke cigaretter og så hjem på badeværelset.. Tissede i en kop som jeg havde gjort omkring en milliard gange før, ned i med testen, vaske hænder og så vente.. Ventetid blev der dog ikke meget af, for 20 sek efter jeg havde lagt testen kom de to streger frem!!!

Jeg panikkede, og hyperventilerede, og græd, og gik rundt i ring og sagde "nejnejnejnej"!!

I 3,5 år havde jeg håbet og mistet håbet, grædt og jublet, glædet mig og fået glæden revet væk igen, så kunne overhovedet ikke tro på hvad mine øjne så!!

Min kæreste kom først hjem tre timer senere og det har nok været den længste ventetid i mit liv! Jeg ringede til min gode veninde, helt opløst i tårer og med hæs stemme men hun fik samlet mine tanker for mig og når alt kom til alt var jeg jo lykkeligere end jeg nogensinde før havde været

Min kæreste kom hjem og jeg spurgte hvad han havde af planer den 23. august., han så lidt forvirret ud og sagde at det havde han da virkelig ikke planlagt endnu og så spurgte jeg ham, om det så ikke lød som en meget god dag at blive far på.... Han stirrede lidt ud i luften, viste ham testen som han sad lidt med og så kiggede han sku i sin kalender og sagde "jamrn jo, jeg skal ikke noget der ellers jo"

Vi benyttede juleaften en uge senere til at fortælle nærmeste familie den gode nyhed og de efterfølgende måneder gik med et par (selvbetalte) tidlige scanninger, gklde og nervøsitet og ikke mindst en HEL masse sigende blikke og fjogede grin til hinanden, fpr det var slet ikke til at forstå

I dag er jeg 28+0 og det sker jævnligt at vi stadig ikke helt forstår at det virkelig sker for os

Behøver jeg tilføje, at jeg selvfølgelig havde spildt 37,5 kr på cigaretter? De røg i skraldespanden med det samme, bedste beslutning nogensinde

Anonym skriver:

Hej kvinder

ville i ikke fortælle lidt om hvordan det var og stå med en positiv test oh hvad i så gjorde den dag og de første par måneder af graviditeten

er så nys og synes det så spændene og går bare selv og venter på en positiv test og har jo kun forestillinger om hvordan det kan blive

Første gang jeg stod med en positiv test var slet ikke planlagt så jeg panikkede lidt. Tog 3 teste og gik til lægen som også tog en test. Og så brugte jeg faktisk de første to mdr på at overveje hvad jeg skulle gøre. I uge 10+ besluttede jeg så endeligt at beholde det og så begyndte jeg at glæde mig osv