Har lige set denne status inde på facebook, og må ærligt indrømme at jeg tænker "Hvor er nogen kvinder bare forfærdelige!"
"Kære mødre og kvinder hvor blev næstekærligheden og ligestillingen af.
Gælder den ikke for fædre som er sammen med deres børn eller har jeg misforstået et eller andet?
Som de fleste af jer nok ved så er jeg far til Cornelius på næsten 2 år samt Absalon på 5 måneder og faktisk siden at Cornelius blev født har jeg næsten hver gang jeg har været ude alene med min søn (eller begge to) haft en udford ring når det kommer til puslepladser/bleskift og lign.
Nu kan jeg dog ikke holde kæft længere da Cornelius er blevet så stor at jeg kan se han begynder at forstå hvad der foregår samt at tonen ikke altid er lige god.
Min udfordring består i at mange caféer, restauranter og lignende primært har placeret puslerummet på kvindetoilettet hvilket for mange år siden vel sikkert gav god mening samt at det vel primært er kvinder der er på barsel som bruger det.
Når jeg så benytter mig af puslerummet får jeg tit bidske kommentarer fra kvinder som kan være "Kan du ikke læse, det her er for kvinder", "Du skal ikke være herinde" eller lignende, jeg har endda oplevet at stå med en grædende unge på armen og få serveret sætningen "Du må finde et andet sted og skifte ble, det her er dametoilettet".
Hvor er det lige præcist at jeg skal gå hen? Jeg har prøvet at gå på herretoilettet og skifte en baby ovenpå et WC bræt og det har jeg med mine børn kun kunne gøre indtil at de var omkring de 2 måneder, derefter bevæger de sig for meget og er simpelthen for lange til at ligge på brættet.
En anden ting jeg har oplevet er i "baby lounges" nærmest at blive smidt ud af en horde af ammende kvinder som ikke mente at de kunne sidde og amme imens at jeg også var derinde - selv på fisketorvet hvor amme sektionen er bagerst i baby loungen og afskærmet fra hvor man skifter bleer har jeg fået onde øjne og et par sætninger omkring at jeg nok var gået forkert.
Det virkede mere som om at jeg var en seksual forbryder der havde "lånt" et barn for at snige mig derind og se på at de ammer.
Men hvor skal jeg gå hen?
Grunden til dette indlæg kommer i dag var en episode i Tivoli i går hvor jeg skulle skifte Cornelius og vi fandt et puslerum - da vi er på vej ud af puslerummet står der en mor med sin datter og hun går nærmest fra at være smilende til en arrig furie da hun ser mig og Cornelius komme ud...
Jeg kan godt klare de smarte bemærkninger og de onde øjne men når jeg kan mærke min søn bliver utryg og han så småt forstår de ord/sætninger der bliver sagt er jeg nødt til at reagere.
En anden ting er jeg tit hører kvinder snakke om hvor lidt fædre egentlig laver med deres børn når de er helt små og nu skal jeg ikke svare for alle fædre men når man konstant går i modvind og ikke møder ret meget forståelse så kunne det tænkes at ens lyst langsomt forsvinder til at begå sig ude i den sociale verden fordi man ikke orker de dumme kommentarer eller nedladende sætninger der kommer.
Mine unger er ligesom alle andre unger, de skider og hopper i vandpytter eller spiser/drikker så meget at de sviner deres tøj til og skal skiftes og så er de også afhængige af en pusleplads eller i det mindste et bord hvor man kan rengøre/skifte dem.
I må meget undskylde at jeg åbenbart overtræder en grænse ved at befinde mig i 'jeres' baby lounges' eller på jeres toiletter men jeg har altså ikke noget andet sted at gå hen, det håber jeg I vil tænke over næste gang I kan mærke den indre furie banke på over at I ser en mand med barn på hvad I fortolker som "jeres domæne"."
Anmeld
