Kvælertag og bid.... :-(

Jeg har valgt at lave dette indlæg anonymt af hensyn til mit barn, og evt. i tilfælde af forældre til børn i hendes klasse.

Min datter på 6 år går i førskole, og er rigtig glad for det.
Hun er en stille, og til tider lidt genert pige, men med et hjerte af guld.
Hun kan ofte have svært ved at sige fra over for de andre børn, mest af alt, fordi hun ikke vil gøre dem kede af det. Men ellers er hun populær, og leger godt med de andre børn.

For 2 dage siden, kommer min datter så hjem og fortæller at en af drengene i klassen har bidt hende i armen. De havde siddet i klassen, og pludseligt ud af det blå, havde han sagt, "gør det her ondt", og så havde han taget hendes arm (heldigvis en kjole med lange ærmer), og bidt til.

Det skal siges at den her dreng, er den sødeste i klassen, og godt nok har de kun gået i klassen i 3 mdr, men det jeg kender til ham, så ligger det mig bare så fjernt, at netop denne dreng kunne finde på det.

Vi tog en snak herhjemme, om at det ikke er okay, men sådan som jeg hørte det, så havde hun sagt det til læren, som havde sagt fra over for drengen, og forklaret ham at det ikke var okay. Så jeg lod den egentligt ligge der.

I går fortæller min lille skatling så hjem og fortæller at samme dreng havde taget kvælertag
Det gjorde så ondt at høre på. Han havde spurgt hende om han måtte kvæle hende, hvilket hun havde svaret nej til. Og så havde han taget far og klemt til.

Det hun fortæller mig, er at hun sagde stop, men at han ikke stoppede. Kort efter gav han så bare slip. Derefter fortalte hun så: "Mor, jeg græd ikke, men jeg blev bare så ked af det indenvendig"
Hun fortæller at hun sagde det til en voksen, som bare havde sagt at det måtte han da ikke. Men denne gang IKKE havde konfronteret drengen.

Jeg er rystet i min grundvold, og især at det lige er denne dreng.

Som i nok kan forestille jer, har jeg ikke fået meget søvn i nat. Og har haft lidt svært ved at gennemskue hvordan jeg bedst skal gribe det an. Her til morgen, hev jeg læren til side, og forklarede hende sagen.
Ligesom jeg var hun meget overrasket, også over at det var netop denne dreng. Men jeg fik forklaret tingene, ligesom jeg har gjort her. og fik også forklaret at vi på ingen måder har noget imod denne dreng. Men at det skal stoppes inden han tror det er okay.

Samtalen gik fra at hun ville holde øje med ham, til at hun ville tage en snak med ham. Jeg tror godt hun kunne mærke min bekymring.
Deres lære er simpelthen så skøn, og jeg var en smule betænklig over at bringe det til hende, fremfor at tage en lille snak med forældrene. Men nu må vi se hvad der kommer til at ske af handling.

Men hvor det dog smerter mig indenvendig at hun skal opleve det. Håber vi når at stoppe det, inden det tager overhånd.

Vil måske ikke så meget med dette indlæg, det er nok nærmere en smule skriftlig terapi, for at komme ud med det.

Men vil da gerne høre hvis andre har oplevet noget lign. og hvordan i så besluttede jer for at gribe det an.

Mvh. En knust mor.

rigtig ubehagelig situation...

 

Jeg ville tag kontakt til forældrene til barnet.... og fortælle hvad der er sket.... da de os skal vide det, og have mulighed for at tag den op med barnet....

Det er ikke altid at forældre for af vide hvis deres barn er ude på et sidespor, og så er det svært at gøre noget...

 

Jeg vil selv vide hvis mit barn er udfarende...(hvilket skolen ser stort på) så jeg er glad hvis forældrene kontakter mig hvis der er sket noget...

 

Og nej det er BESTEMT slet ikke i orden....

 

mvh

Årh, stakkels pige.

Det skal da stoppes med det samme - og jeg synes bestemt også forældrene skal med indover.

 

Jeg har også en datter i første klasse. I hendes klasse er der en dreng med problemer. Min datter har ikke været udsat for så meget, men enkelte andre har. Det har åbenbart resulteret i at nogen i affekt har sendt nederdrægtige sms'er til drengens mor. Der har nu været et forældremøde, hvor en af de store sager drejede sig om, hvad man gør, når den slags sker. Det blev sagt meget tydeligt, at det som sker i skoletiden er skolens ansvar, så alle sager skal tages op med læreren evn skoleleder, hvis man føler behovet. Moren ved jo godt, at der er problemer, men det er faktisk læreren/assistenterne der skal være til stede på skolen, som er dem som oplever situationerne, og som er dem som skal gribe ind på stedet, hvis der sker noget. At sende meldinger til forældrerne hjælper ikke et hak, for de er der ikke, når det sker. Hvis der er ting, som må tages op med barnets forældrer, er det så lærerens opgave at gøre det.

Jeg synes, du har handlet helt rigtigt. Håber ting hurtigt løser sig.

Ciss skriver:

Jeg har også en datter i første klasse. I hendes klasse er der en dreng med problemer. Min datter har ikke været udsat for så meget, men enkelte andre har. Det har åbenbart resulteret i at nogen i affekt har sendt nederdrægtige sms'er til drengens mor. Der har nu været et forældremøde, hvor en af de store sager drejede sig om, hvad man gør, når den slags sker. Det blev sagt meget tydeligt, at det som sker i skoletiden er skolens ansvar, så alle sager skal tages op med læreren evn skoleleder, hvis man føler behovet. Moren ved jo godt, at der er problemer, men det er faktisk læreren/assistenterne der skal være til stede på skolen, som er dem som oplever situationerne, og som er dem som skal gribe ind på stedet, hvis der sker noget. At sende meldinger til forældrerne hjælper ikke et hak, for de er der ikke, når det sker. Hvis der er ting, som må tages op med barnets forældrer, er det så lærerens opgave at gøre det.

Jeg synes, du har handlet helt rigtigt. Håber ting hurtigt løser sig.

Det er jeg SLET ikke enig i.....

 

Hvis forældrene ikke ved hvad der sker, hvordan kan de så tag den med barnet....

 

Det er IKKE lærenes ansvar at opdrage på børn... det er altså forældrenes....

 

Nogle forældre er ligeglade... 

 

Men jeg blir sur når jeg intet høre, for det er MIT barn og MIT ansvar og min RET at vide hvordan mit barn opføre sig og behandler andre.....

 

Vi høre intet, og kan fortællle at flere forældre græd da de så elevplaner i år omkring deres børn... og var i chok.... og det er altså ikke ok.....vi var mange der slet ikke kunne kende vores børn...(denne klasse har en del problemer skal det lige sige) 

Ciss skriver:

Jeg har også en datter i første klasse. I hendes klasse er der en dreng med problemer. Min datter har ikke været udsat for så meget, men enkelte andre har. Det har åbenbart resulteret i at nogen i affekt har sendt nederdrægtige sms'er til drengens mor. Der har nu været et forældremøde, hvor en af de store sager drejede sig om, hvad man gør, når den slags sker. Det blev sagt meget tydeligt, at det som sker i skoletiden er skolens ansvar, så alle sager skal tages op med læreren evn skoleleder, hvis man føler behovet. Moren ved jo godt, at der er problemer, men det er faktisk læreren/assistenterne der skal være til stede på skolen, som er dem som oplever situationerne, og som er dem som skal gribe ind på stedet, hvis der sker noget. At sende meldinger til forældrerne hjælper ikke et hak, for de er der ikke, når det sker. Hvis der er ting, som må tages op med barnets forældrer, er det så lærerens opgave at gøre det.

Jeg synes, du har handlet helt rigtigt. Håber ting hurtigt løser sig.

Jeg er helt enig her! Gå altid til læren eller en anden ansvarlig, og gå aldrig til forældrene! Det gir kun en masse unødig problemer! 

Syntes det lyder til at der nok ska blive taget hånd om det! Vh stine

Anonym skriver:

Jeg har valgt at lave dette indlæg anonymt af hensyn til mit barn, og evt. i tilfælde af forældre til børn i hendes klasse.

Min datter på 6 år går i førskole, og er rigtig glad for det.
Hun er en stille, og til tider lidt genert pige, men med et hjerte af guld.
Hun kan ofte have svært ved at sige fra over for de andre børn, mest af alt, fordi hun ikke vil gøre dem kede af det. Men ellers er hun populær, og leger godt med de andre børn.

For 2 dage siden, kommer min datter så hjem og fortæller at en af drengene i klassen har bidt hende i armen. De havde siddet i klassen, og pludseligt ud af det blå, havde han sagt, "gør det her ondt", og så havde han taget hendes arm (heldigvis en kjole med lange ærmer), og bidt til.

Det skal siges at den her dreng, er den sødeste i klassen, og godt nok har de kun gået i klassen i 3 mdr, men det jeg kender til ham, så ligger det mig bare så fjernt, at netop denne dreng kunne finde på det.

Vi tog en snak herhjemme, om at det ikke er okay, men sådan som jeg hørte det, så havde hun sagt det til læren, som havde sagt fra over for drengen, og forklaret ham at det ikke var okay. Så jeg lod den egentligt ligge der.

I går fortæller min lille skatling så hjem og fortæller at samme dreng havde taget kvælertag
Det gjorde så ondt at høre på. Han havde spurgt hende om han måtte kvæle hende, hvilket hun havde svaret nej til. Og så havde han taget far og klemt til.

Det hun fortæller mig, er at hun sagde stop, men at han ikke stoppede. Kort efter gav han så bare slip. Derefter fortalte hun så: "Mor, jeg græd ikke, men jeg blev bare så ked af det indenvendig"
Hun fortæller at hun sagde det til en voksen, som bare havde sagt at det måtte han da ikke. Men denne gang IKKE havde konfronteret drengen.

Jeg er rystet i min grundvold, og især at det lige er denne dreng.

Som i nok kan forestille jer, har jeg ikke fået meget søvn i nat. Og har haft lidt svært ved at gennemskue hvordan jeg bedst skal gribe det an. Her til morgen, hev jeg læren til side, og forklarede hende sagen.
Ligesom jeg var hun meget overrasket, også over at det var netop denne dreng. Men jeg fik forklaret tingene, ligesom jeg har gjort her. og fik også forklaret at vi på ingen måder har noget imod denne dreng. Men at det skal stoppes inden han tror det er okay.

Samtalen gik fra at hun ville holde øje med ham, til at hun ville tage en snak med ham. Jeg tror godt hun kunne mærke min bekymring.
Deres lære er simpelthen så skøn, og jeg var en smule betænklig over at bringe det til hende, fremfor at tage en lille snak med forældrene. Men nu må vi se hvad der kommer til at ske af handling.

Men hvor det dog smerter mig indenvendig at hun skal opleve det. Håber vi når at stoppe det, inden det tager overhånd.

Vil måske ikke så meget med dette indlæg, det er nok nærmere en smule skriftlig terapi, for at komme ud med det.

Men vil da gerne høre hvis andre har oplevet noget lign. og hvordan i så besluttede jer for at gribe det an.

Mvh. En knust mor.

Det er meget synd for din pige, men når jeg læser det, lyder han ikke som (jeg vil ikke sige ond) men en voldlig dreng, for han gør det jo ikke bare, han spørg først, og at han så ikke accepterer et nej, er en anden sag.
Jeg tænker at han har set det/eller en anden har gjort det, og han vil prøve, og desværre går det udover din datter. Dels fordi han spørg; Gør det her ondt? Det er ligesom der tankerne går; Hvorfor undre han sig over det?
For når man er 6-7år går man jo ikke rundt og bider folk.

For du siger selv at både dig og læreren er chokeret over det, så han har jo ikke gjort sådan noget før.

Jeg kan godt forstå at du er nervøs, men når nu læreren ved det, sørger de jo nok for at der er en der har øje på drengene, og de tager en snak med forældrene.

 

 

Anonym skriver:

Jeg har valgt at lave dette indlæg anonymt af hensyn til mit barn, og evt. i tilfælde af forældre til børn i hendes klasse.

Min datter på 6 år går i førskole, og er rigtig glad for det.
Hun er en stille, og til tider lidt genert pige, men med et hjerte af guld.
Hun kan ofte have svært ved at sige fra over for de andre børn, mest af alt, fordi hun ikke vil gøre dem kede af det. Men ellers er hun populær, og leger godt med de andre børn.

For 2 dage siden, kommer min datter så hjem og fortæller at en af drengene i klassen har bidt hende i armen. De havde siddet i klassen, og pludseligt ud af det blå, havde han sagt, "gør det her ondt", og så havde han taget hendes arm (heldigvis en kjole med lange ærmer), og bidt til.

Det skal siges at den her dreng, er den sødeste i klassen, og godt nok har de kun gået i klassen i 3 mdr, men det jeg kender til ham, så ligger det mig bare så fjernt, at netop denne dreng kunne finde på det.

Vi tog en snak herhjemme, om at det ikke er okay, men sådan som jeg hørte det, så havde hun sagt det til læren, som havde sagt fra over for drengen, og forklaret ham at det ikke var okay. Så jeg lod den egentligt ligge der.

I går fortæller min lille skatling så hjem og fortæller at samme dreng havde taget kvælertag
Det gjorde så ondt at høre på. Han havde spurgt hende om han måtte kvæle hende, hvilket hun havde svaret nej til. Og så havde han taget far og klemt til.

Det hun fortæller mig, er at hun sagde stop, men at han ikke stoppede. Kort efter gav han så bare slip. Derefter fortalte hun så: "Mor, jeg græd ikke, men jeg blev bare så ked af det indenvendig"
Hun fortæller at hun sagde det til en voksen, som bare havde sagt at det måtte han da ikke. Men denne gang IKKE havde konfronteret drengen.

Jeg er rystet i min grundvold, og især at det lige er denne dreng.

Som i nok kan forestille jer, har jeg ikke fået meget søvn i nat. Og har haft lidt svært ved at gennemskue hvordan jeg bedst skal gribe det an. Her til morgen, hev jeg læren til side, og forklarede hende sagen.
Ligesom jeg var hun meget overrasket, også over at det var netop denne dreng. Men jeg fik forklaret tingene, ligesom jeg har gjort her. og fik også forklaret at vi på ingen måder har noget imod denne dreng. Men at det skal stoppes inden han tror det er okay.

Samtalen gik fra at hun ville holde øje med ham, til at hun ville tage en snak med ham. Jeg tror godt hun kunne mærke min bekymring.
Deres lære er simpelthen så skøn, og jeg var en smule betænklig over at bringe det til hende, fremfor at tage en lille snak med forældrene. Men nu må vi se hvad der kommer til at ske af handling.

Men hvor det dog smerter mig indenvendig at hun skal opleve det. Håber vi når at stoppe det, inden det tager overhånd.

Vil måske ikke så meget med dette indlæg, det er nok nærmere en smule skriftlig terapi, for at komme ud med det.

Men vil da gerne høre hvis andre har oplevet noget lign. og hvordan i så besluttede jer for at gribe det an.

Mvh. En knust mor.

Puha, altså hvor væmmeligt også det med at læreren bare havde sagt at det måtte han ikke  Godt du siger noget 

stjernehimmel skriver:

Det er jeg SLET ikke enig i.....

 

Hvis forældrene ikke ved hvad der sker, hvordan kan de så tag den med barnet....

 

Det er IKKE lærenes ansvar at opdrage på børn... det er altså forældrenes....

 

Nogle forældre er ligeglade... 

 

Men jeg blir sur når jeg intet høre, for det er MIT barn og MIT ansvar og min RET at vide hvordan mit barn opføre sig og behandler andre.....

 

Vi høre intet, og kan fortællle at flere forældre græd da de så elevplaner i år omkring deres børn... og var i chok.... og det er altså ikke ok.....vi var mange der slet ikke kunne kende vores børn...(denne klasse har en del problemer skal det lige sige) 

Det blev jo også sagt, at det var lærerens ansvar at snakke med de pågældende forældrer.

Forresten er der jo ofte to sider af en sag, og det er ikke altid så let at bedømme ud fra det, de fortæller hjemme, hvad som faktisk skete. Der kommer læreren og andre voksne på skolen som er til stede ind i billedet.

 

StineW79 skriver:

Jeg er helt enig her! Gå altid til læren eller en anden ansvarlig, og gå aldrig til forældrene! Det gir kun en masse unødig problemer! 

Syntes det lyder til at der nok ska blive taget hånd om det! Vh stine

Helt uenig som lærer, jeg opfordrer altid til man tager en snak forældre til forældre enten som supplement til snakken med læreren eller fær man taler med læreren (og så måske aldrig kommer til det).

I det her eksempel vil jeg mene man også bør kontakte læreren da de er så små, det sker i skole/SFO tid og den dreng gør noget meget forkert: kvælertag. Jeg ville mene det var forældrene der tog snakken med ham, og læreren skal vide det fordi man skal være obs på det og måske i en periode lave en indsats hvor man er mere klar over hvad drengen laver (også fordi det kom som en overraskelse).

Men jeg opfordrer altid til kommunikation imellem hjemmene, man skal være forældre sammen i måske 10 år og der kan opstå mange små som store ting man skal kommunikere om så man kan lige så godt lære det og det rykker så meget mere når børnene ved forældrene taler sammen end de bed at man smider bussemanden hen til skolen.