Anonym skriver:
Jeg har brug for lidt råd. Håber der er nogen der har noget erfaring med det eller kan hjælpe mig med hvad jeg skal gør.
Jeg er 29 år gammel og har fået mit først barn med min mand for 6-7 uger siden. Lige efter jeg fødte havde jeg store reaktioner. De var så kraftige at jeg fik beroligende piller. Jeg har siden stoppet med at amme og gået til flaske. Jeg er usikker med alt angående min baby. Han er en god dreng, men han græder en del og det dræner mig for energi. Jeg var så deprimeret at min svigermor er boende hos mig, min mand er ledig og han tager sig også af barnet. Min svigermor hjælper mest med det praktiske. Min mand er rolig og trøster både mig og min baby. Jeg har snakket med min sp om det og hun virker lidt ligeglad. Hun sagde at når hun kommer til 2 måneders tjek så tager hun nogle fødselsdepr. papir med jeg kan udfylde. Jeg har været på psykiatrisk afdeling da min søn blev født pga. at jeg græd hele tiden. De sagde at de vil sende et brev så jeg kan snakke med en psykolog, men det har det ikke gjort. Da jeg var til 5 ugers undersøgelse med min søn, spurgte lægen mere til mig end babyen for han havde det fint. Hun spurgte til henvisningen til psykolog men den sagde jeg at jeg ikke har fået og ikke havde bruge for. Jeg synes hun udspurgte mig meget og jeg blev bange for at de vil tage min søn eller sådan noget og sagde jeg havde det fint.
Jeg har altid bekymret mig om andre og har svært med at finde ro. Jeg har det bedre de dage min søn er glad og tilfreds, de dage han er ked af det har jeg bare lyst til at forsvinde. Jeg er bekymret for at min søn har mere tilknytning til far end mig. Jeg er bekymret havd andre tænker og føler mig som en rigtig dårlig mor.
Min svigermor vil ikke være her efter 3 måneder for hun begynder at arbejde, jeg er bange for min mand får job for så står jeg alene med babyen. Jeg er droppet ud af min mødre gruppe for alle babyer rolige undtaget min og jeg følte mig udenfor.
Hvad skal jeg gør? Om en uge skal jeg til 8 ugers undersøgelse, skal jeg nævne at jeg har brug for en at snakke med..? Jeg føler mig så dum og barnlig. Jeg er medlem af Danmark, kan man får tilskud så det går udenom min læge..
Håber nogen kan hjælpe.
P.s. Jeg har snakket med min mor, svigermor, venner, familie alle ved det, men siger det går over når min søn bliver lidt ældre..
Det går ikke bare over nødvendigvis
Jeg fik selv en fødselsreaktion efter jeg fik Ella.
Har aldrig været i tvivl om at jeg elskede hende, men havde det bare rigtig skidt, græd afbrudt og min kæreste var meget bekymret.
Jeg slog det hen med at det nok var hormoner, og det har meget af det da også været, men jeg begyndte at gå og besvime og var helt væk.
Min kæreste kørte mig til lægen en dag jeg besvimede med Ella i armene, og lægen tog sig tid til mig
Jeg har det stadig sådan at det pludselig kan komme op i mig, og overmandes mig total, Ella er 2 år nu.
Og er da meget nervøs for at jeg reagere ligesådan med den næste har termin om knap 4 uger.
Men mit bedste råd il dig er at du skynder dig til lægen
de er der til det samme, og hvis det er sådan din sundhedsplejerske tager på at du har det skidt, ville jeg få en anden, min tog det meget seriøst, og lagde ekstra besøg ind, ikke for ellas skyld men for MIN.
