Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:
Det tror jeg er ret naturligt for i har jo sikkert haft en masse dejlige tider og stunder og i har fået nogle dejlige børn. Måske i har været sammen længe og det hele er blevet trygt og genkendeligt.. Jeg har selv været der, det var dog inden vi fik vores børn.. Min mand havde svært ved at komme videre i livet og tog mig ret forgive. Jeg ville ha børn og han ville, ja det vidste han ik rigtigt.. Jeg flyttede i en lille månedes tid og det fik virkelig både ham og jeg til at tænke, vi havde meget lidt kontakt i den tid så vi ikke påvirkede hinandens tanker.. Vi blev enige om at vi ville være sammen og at vi ville ha familie med hinanden, og nu er vi gift og har 2 børn.. Vi arbejder stadig meget med vores forhold og har fundet ud af at det er rigtig vigtigt for os at ha planlagt kæreste tid så vi får snakket og oplevet noget sammen som ikke omhandler børn og hverdag.. Men det er hårdt og man skal virkelig arbejde for det..
Mine egne forældre blev sammen for min søsters og min skyld og det var bare ikke fedt, så det har vi aftalt at hvis vi når dertil så hellere delebørn end børn der ska ha forældre der er sure og kede af det
Alt kører som hos en hver anden børnefamilie på rutiner i det daglige, generelt ser vi ikke hinanden så meget, da vi arbejder ret forskudt og han arbejder meget, eller ja det synes jeg jo, selvom vi arbejder lige mange timer
Vi har ikke været sammen så mange år igen, men hele vores forhold er bygget op omkring vores børn, da vi fik den første ret hurtigt. Ikke at vi ikke kender hinanden udenom vores børn, for vi er dem der kender hinandens bedst af alle vi omgås og har også noget til fælles ud over børnene
Uanset hvad udfaldet end bliver ved jeg dog, at jeg vil kæmpe herfra og til månen for at vi vil bevare vores samarbejde og det at vi kan snakke med hinanden om alt og ja at vi helt sikkert stadig kan blive bedre til lige netop den del.
Anmeld
