Jeg er så ked af det

Anonym skriver:

Han har opført sig sådan næsten siden vi mødtes, men han lovede at ændre sig da jeg pludselig blev gravid efter 9 mdr og egentlig ville ha abort og flytte sammen med en veninde, men ja det gjorde han så ikke og det ene år har taget det andet. Der er bare så mange ting Jeg drømmer om. Men ja, selvfølgelig vil jeg ikke forloves midt i et forhold der har gået dårligt i syv år. Men, jeg elsker ham, hvis han bare også elskede mig ville det være perfekt. Jeg er bare så ked af hans idé om kærlighed er at være en god far, og så lige sige han elsker mig imellem tvserier og reklamer og så må det ellers være romantik nok :-(

Det lyder til at i skal have afstemt forventninger.

Gi´ hinanden eks. tre måneder og hvis det er den samme suppedas til den tid, så er i bedre tjent uden hinanden. Jeg synes det er bedst at gå fra hinanden inden man bliver uvenner. Så hellere have et godt samarbejde omkring børnene, hvor i bor hver for sig.

Med så mange år har du været tålmodig nok. Det hjælper ikke at kæmpe, hvis det kun er den ene part der ønsker en ændring.

I skulle gerne have et fælles mål at kæmpe hen efter i jeres forhold. Løbende afstemme forventninger, have hverdagen til at fungere, og ind i mellem have voksentid evt. uden børn.

Anonym skriver:

Min kæreste vil ikke forloves, ikke giftes, ikke planlægge dates, ikke ha kærestetatoveringer, ikke spille spil, ikke se film jeg kan li, eller så meget som skrive sødt på sms eller Facebook, han vil ikke følges eller holde i hånd når vi har børnene med i zoo og lign. Jeg mangler bare kærlighed så meget! Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at fortjene hans kærlighed :-( når vi snakker om det er det jo bare mig der er åndssvag og skal ændre mig.

Måske er han bare ikke til de ting du nævner? Viser han dig ikke kærlighed på andre måder, og fortæller dig at han elsker dig og du er vigtig for ham? 

Jeg vil heller ikke giftes, vi tager aldrig rigtig på dates, og aldrig i livet om jeg vil have kæreste tatoveringer! Min kæreste bryder sig tilgengæld ikke om at gå hånd i hånd og vise kærlighed offentligt, men jeg er ikke i tvivl om hans følelser for mig og han er heller ikke i tvivl om mine følelser for ham selvom vi har forskellige måder at udtrykke det på! 

Hvis du ikke føler at der er nogen kærlighed i forholdet så ville jeg seriøst overveje om det så var meningen det skulle fortsætte! 

Anonym skriver:

Min kæreste vil ikke forloves, ikke giftes, ikke planlægge dates, ikke ha kærestetatoveringer, ikke spille spil, ikke se film jeg kan li, eller så meget som skrive sødt på sms eller Facebook, han vil ikke følges eller holde i hånd når vi har børnene med i zoo og lign. Jeg mangler bare kærlighed så meget! Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at fortjene hans kærlighed :-( når vi snakker om det er det jo bare mig der er åndssvag og skal ændre mig.

Du skriver du elsker ham.... Spørgsmålet er om du elsker ham eller du elsker ham du ville ønske han var?? 

Altså tænker det at man elsker et andet menneske.. Er jo gensidig repekt, det at man kan sætte sine egne lyster og behov til side for den anden når man kan mærke der er brug for det... Når man elsker har man bare lyst til at være sammen med den anden... Vise sin kærlighed til hele verden.... Det lyder også som om du har det sådan... Men det lyder da ikke helt som om han har det lige sådan?? 

Og som de andre siger!! Du skal ikke gøre dig fortjent til hans kærlighed!!! Absolut ikke!!!

jeg synes også du skal sætte ham foden for døren og fortælle ham at du ikke kan og vil leve i sådan er forhold længere!! At DU fortjener bedre end konstant at skulle tigge og be ham om hans kærlighed!! Du er mere værd end det søde ven 

Mange mænd er ikke til "pladderromantik" Og gider slet ikke en kæreste der plager om opmærksomhed.

Måske du har kort ham træt,måske er han bare træt,måske du er krævende,måske han er urimelig -

Det kan i kun finde ud af  ved at få talt sammen og finde ud af om i går samme v ej eller om I er kommet til en skillevej.

Facst er at du er ked af det,og det bliver I nodt til at få snakket om