Når man prioriterer meget forskelligt

Jeg synes vi har en uligevægt i vores parforhold, som er meget svær at komme ud over.

- Han prioriterer sig selv meget samt karriere
- Jeg sætter mig selv i sidste række og prioritere familielivet højt

Det burde måske komplimentere hinanden, men det synes jeg ikke det gør, fordi det ender med, at jeg typisk står med det meste selv, hvilket går ud over mit eget studie. Fx hvis børnene har feber om aftenen, men ingen om morgenen, så vil han sende dem afsted, men jeg lader dem blive hjemme velvidende at den nok stiger igen senere som den plejer. Og fordi det er mig der træffer det valg, er det mig der bliver hjemme. Det er også mig, der tager fri til lægebesøg og den slags, fordi han så siger han har en eller anden opgave eller et eller andet projekt, som han bare SKAL lave dér. Og så er det mig der må nedprioritere mit studie  igen. 

Det samme herhjemme. Han kunne måske godt tage fri kl. 15.30, men han prioriterer at han VIL være færdig den og den dag, og vil absolut ikke rykke det til dagen efter, så derfor må jeg hente fra institution kl. 15, og han er så ofte først hjemme 17.15, selvom han bare er studerende.

Dvs. jeg står med ulvetimen de fleste dage, hvilket er hårdt med 2 små børn med masser af temperament! Også at jeg er nødt til at kunne hente dem kl. 15, for han gør det ikke! Mit studie er mere fleksibelt end hans, så til en hvis grad er del vel ok at jeg må rykke rundt på tingene, det er bare FOR meget jeg må nedprioritere mit eget. Og jeg er ikke villig til først at hente ungerne i VS kl. 16 eller senere, fordi de begge får for meget af alle de indtryk og har brug for at komme hjem, og igen: Jeg prioriterer så meget tid som muligt med børnene, når nu muligheden er der!

Jeg er bare så træt af, at i hans verden er det ham ham ham, karriere karriere karriere, og jeg så må fungere som både husmor OG studerende, det er bare hårdt.. Men sådan tænker han bare. I morges gav jeg begge børn ren ble på, tøj, solcreme, børstede tænder, gjorde morgenmad klar, lavede madpakker, pakkede tasken, gav børnene overtøj på. Det eneste han gjorde var at komme havregrøden i mikroovnen og fodre vores søn med morgenmad. Resten af tiden brugte han på at gøre sig selv klar, fordi han er så pisseforfængelig og åbenbart skal bruge over en time på det!

Det betyder at jeg må blive hjemme frem for at sætte mig op på skolen og læse, for kommer man efter 9 er alle de gode læsepladser taget.

Jeg synes bare han har svært ved at forstå, at når nu man har valgt at få børn, så er det bare nogen gange "tough shit", så er der bare nogen ting man ikke kan, eller må springe over, eller gøre for sent, fordi man er nødt til at sætte dem først, når de fx er syge osv!

Jeg ved ikke hvad en løsning skal være, for det er jo svært at ændre på hans personlighed og den måde han tænker på.. er bare ret træt af det!

Hold da op det kunne være mig der skrev det der (for noget siden havde jeg lige nøjagtig som du) 

Jeg satte ham stolen for døren og sagde enten er du med på holdet eller også er du ikke. 

Det går meget bedre nu, men min kæreste har stadig MANGE MANGE fritimer til sig selv! 

Skriv gerne privat til mig hvis du ønsker at snakke om det. 

 

Anonym skriver:

Jeg synes vi har en uligevægt i vores parforhold, som er meget svær at komme ud over.

- Han prioriterer sig selv meget samt karriere
- Jeg sætter mig selv i sidste række og prioritere familielivet højt

Det burde måske komplimentere hinanden, men det synes jeg ikke det gør, fordi det ender med, at jeg typisk står med det meste selv, hvilket går ud over mit eget studie. Fx hvis børnene har feber om aftenen, men ingen om morgenen, så vil han sende dem afsted, men jeg lader dem blive hjemme velvidende at den nok stiger igen senere som den plejer. Og fordi det er mig der træffer det valg, er det mig der bliver hjemme. Det er også mig, der tager fri til lægebesøg og den slags, fordi han så siger han har en eller anden opgave eller et eller andet projekt, som han bare SKAL lave dér. Og så er det mig der må nedprioritere mit studie  igen. 

Det samme herhjemme. Han kunne måske godt tage fri kl. 15.30, men han prioriterer at han VIL være færdig den og den dag, og vil absolut ikke rykke det til dagen efter, så derfor må jeg hente fra institution kl. 15, og han er så ofte først hjemme 17.15, selvom han bare er studerende.

Dvs. jeg står med ulvetimen de fleste dage, hvilket er hårdt med 2 små børn med masser af temperament! Også at jeg er nødt til at kunne hente dem kl. 15, for han gør det ikke! Mit studie er mere fleksibelt end hans, så til en hvis grad er del vel ok at jeg må rykke rundt på tingene, det er bare FOR meget jeg må nedprioritere mit eget. Og jeg er ikke villig til først at hente ungerne i VS kl. 16 eller senere, fordi de begge får for meget af alle de indtryk og har brug for at komme hjem, og igen: Jeg prioriterer så meget tid som muligt med børnene, når nu muligheden er der!

Jeg er bare så træt af, at i hans verden er det ham ham ham, karriere karriere karriere, og jeg så må fungere som både husmor OG studerende, det er bare hårdt.. Men sådan tænker han bare. I morges gav jeg begge børn ren ble på, tøj, solcreme, børstede tænder, gjorde morgenmad klar, lavede madpakker, pakkede tasken, gav børnene overtøj på. Det eneste han gjorde var at komme havregrøden i mikroovnen og fodre vores søn med morgenmad. Resten af tiden brugte han på at gøre sig selv klar, fordi han er så pisseforfængelig og åbenbart skal bruge over en time på det!

Det betyder at jeg må blive hjemme frem for at sætte mig op på skolen og læse, for kommer man efter 9 er alle de gode læsepladser taget.

Jeg synes bare han har svært ved at forstå, at når nu man har valgt at få børn, så er det bare nogen gange "tough shit", så er der bare nogen ting man ikke kan, eller må springe over, eller gøre for sent, fordi man er nødt til at sætte dem først, når de fx er syge osv!

Jeg ved ikke hvad en løsning skal være, for det er jo svært at ændre på hans personlighed og den måde han tænker på.. er bare ret træt af det!

Har prøvet lign. Dog ikke med mine egne børn, men med b-børn. Tag en snak med ham og fordel opgaverne om morgenen. prøv evt og lad ham tage en morgen hvor det kun er ham der står for hele, så han kan se hvor tidskrævende det egentlig er, men også hvor hyggeligt det rent faktisk kan være, at man bruger morgenen sammen som familie.  Håber det lykkedes.

Jeg bliver helt vred af at læse dit indlæg! Det er bare ikke i orden. Han må simpelthen melde sig ind i "kampen" og du må tale med store bogstaver. I kan evt. fordele opgaverne ligeligt imellem jer. 

Synes også det kunne være en øjenåbner for ham hvis han skulle klare børnene selv om morgenen. 

Min mand kan også være rigtig slem til at bruge oceaner af tid på badeværelset når vi skal noget. Det betyder at jeg ikke får tørret hård eller lagt makeup, fordi jeg skal sørge for at den lille bliver klar. Sidste gang vi skulle noget hos hans familie lod jeg bare vær' med at gøre lillen klar og tog mig gooood tid på badeværelset. Da manden så står klar med overtøjet på kunne jeg fortælle ham at hun lige skulle have mad, børstet tænder, ble tøj osv. Vi kom en halv time for sent, men han fattede budskabet :-)

MorDk skriver:

Hold da op det kunne være mig der skrev det der (for noget siden havde jeg lige nøjagtig som du) 

Jeg satte ham stolen for døren og sagde enten er du med på holdet eller også er du ikke. 

Det går meget bedre nu, men min kæreste har stadig MANGE MANGE fritimer til sig selv! 

Skriv gerne privat til mig hvis du ønsker at snakke om det. 

 

Jeg synes bare med ham, at han får "narret" mig hver gang. Så er han top dollar i en periode, men lige så langsomt nedsætter han indsatsen, og pludselig er vi tilbage ved square 1. 

Maaske han bare skal til at blive voksen? Eller at det kommer jo ældre og mere moden han bliver?

Jeg ved godt at det ikke hjælper meget lige nu og her, og ingen tvivl om at den er gal med hans prioriteter 

Men det lyder til at du har snakket og snakket med ham om det, saa det eneste der er tilbage det er vel at "sætte stolen for døren", eller at, som en anden skrev, simpelthen gøre som han gør (ved det er svært).

Kan i ikke planlægge jeres uge sammen? Fx søndagen inden ugen starter kunne i sætte jer ned og se på hvad i skal nå den kommende uge på studiet/arbejde/aftaler i løbet af ugen og så fordele efter det. Så det er fastlagt på forhånd. Måske henter du to-tre dage og han henter to-tre dage osv. Gør det også til et krav at i skal fordele opgaverne om morgenen så du kan nå at få en studieplads før kl. 9. Sådan er det bare - det ville jo heller ikke være anderledes hvis du havde et arbejde hvor du skulle møde.  

Den samme planlægning kunne i lægge ned over hvem der handler ind hvornår/laver aftensmad/gør rent/ vasketøj osv. 

Det kan lyde strengt med al den planlægning men det kan virkelig også frigøre noget tid - og har man helt konkrete aftaler og opgaver der skal løses så er der heller ikke så meget tvivl om hvem det er der skal tage hånd om dem. 

Og brokker han sig over at han ikke kan nå alt det pga. Studie ja så er det bare som du siger "tough shit" - det er også hans bolig og hans børn og dit studie er lige så vigtigt som hans. 

lille-fisen skriver:

Kan i ikke planlægge jeres uge sammen? Fx søndagen inden ugen starter kunne i sætte jer ned og se på hvad i skal nå den kommende uge på studiet/arbejde/aftaler i løbet af ugen og så fordele efter det. Så det er fastlagt på forhånd. Måske henter du to-tre dage og han henter to-tre dage osv. Gør det også til et krav at i skal fordele opgaverne om morgenen så du kan nå at få en studieplads før kl. 9. Sådan er det bare - det ville jo heller ikke være anderledes hvis du havde et arbejde hvor du skulle møde.  

Den samme planlægning kunne i lægge ned over hvem der handler ind hvornår/laver aftensmad/gør rent/ vasketøj osv. 

Det kan lyde strengt med al den planlægning men det kan virkelig også frigøre noget tid - og har man helt konkrete aftaler og opgaver der skal løses så er der heller ikke så meget tvivl om hvem det er der skal tage hånd om dem. 

Og brokker han sig over at han ikke kan nå alt det pga. Studie ja så er det bare som du siger "tough shit" - det er også hans bolig og hans børn og dit studie er lige så vigtigt som hans. 

 Godt skrevet 

Helt enig med Lille-fisen!

Han har næppe interesse af, at hans bedre halvdel får en halvdårlig eksamen og evn får problemer med at få arbejde bagefter.

Uanset, hvor vigtig hans uddannelse er, så er din også vigtig, og I er nødt til at støtte og hjælpe hinanden.

Sådan foregår det stort set også her, bortset fra, at der er fire børn og vi begge har fuldtidsarbejde (er dog på barsel p.t.).
Det er ok med mig. Han gør, hvad han når om morgenen, fordi han møder en time tidligere end mig og har fri samtidig. Men typisk står jeg alene med fire børn der skal ud ad døren inden 8 og mig selv, som også lige straks skal være på job.
Det er ikk fordi han tænker mest over sig selv, men hans job er anderledes end mit. han er f.eks. timelønnet, hvor jeg er fastansat med ret til barnets 1. sygedag, samt omsorgsdage osv. Jeg har et bedre lønnet job og er måske karrieremennesket her i huset, men jeg gør stadig de fleste af de 'sure pligter', men det er ok med mig, fordi det er mig, der typisk render til møder og venindehygge om aftenenerne, hvor han ordner madpakker osv.
Vi laver begge noget, men jeg afleverer og henter børn, fordi jeg har bilen til arbejde. Jeg handler også ind af samme grund.
Selvfølgelig skal han også tage sig af sin familie, men jeg tror nogle mænd har det sådan, at de 'tager sig af' familien ved at fortjene.
Du skal ikke se dig selv som havende 'offerrollen', fordi, som du siger, så vælger du selv, at hente børnene tidligt og holde dem hjemme. Hvis han er uenig, så er det dit valg. Det er selvfølgelig også din samvittighed og jeg ville sikkert gøre det samme som dig.
Mange kvinder, inklusiv mig selv, kommer dog nogle gange til at se sig selv som ofre og martyre, fordi de lægger alt til side for børnene, kun for at blive indebrændte og sure på manden, fordi han ikke gør det samme. Med mindre I har snakket om jeres fordeling, kan du ikke forvente, at han tænker som du. Din måde er ikke den eneste måde

Jeg er forresten ikke en sur mokke. Jeg har bare lidt tid til at overveje min egen rolle i dag