Når far bliver sur

Sidder og putter min 8 måneder gamle dreng, og har tårer i øjnene og dårlig samvittighed... 

Det hele startede med at jeg var sammen med en veninde i dag, i godt 5 timer. Farmand passer så baby mens jeg er væk, og alt er godt og lillemanden er ved at få rugbrød da jeg går. Han har passet ham før så tænker at det kan han sagtens klare og vores dreng er meget nem. 

Da der så er gået de der 4 og en halv time, ringer han så til mig og siger at baby er helt umulig og han har både fået mad, skiftet ble og sovet. Nå okay, så jeg tager hjem. 

Lillemanden havde det fint, jeg gav ham lidt frugtmos og legede lidt. Resten af aftenen er gået fint, lige indtil lillemanden skal i seng og have sin godnat flaske. Han bliver ked af det og græder, han har skidt lidt op ad ryggen så jeg skifter ham men han er stadig meget utilfreds. Min kæreste er sur og taler meget højt og siger 'ssssh, så stopper du!' til min dreng.. Jeg siger så stille og roligt til ham at han kan gå ud af værelset hvis han ikke gider høre på det. 

Jeg har før oplevet at han bliver sur og nærmest råber af vores søn når han er ked af det og græder Jeg siger selvfølgelig til ham at det der er absolut ikke nødvendigt og at han altså er en baby og bliver kun mere ked af det hvis han råber af ham! Men det virker som om at han ikke helt forstår det, han bliver bare mere sur på mig når jeg retter/siger at han skal stoppe...

Og nu sidder jeg så her med min sovende guldklump i armene og har dårlig samvittighed over jeg ikke var hjemme i dag, for hvad nu hvis min kæreste har været sur og råbte af vores søn? Og han så har været helt grædefærdig og mor ikke har været der til at trøste? Det skal lige siges at min kæreste normalt ikke er aggressiv eller voldelig, og for det meste er han en rigtig god far for vores søn. 

Tak fordi du læste med, hvis du nåede så langt 

Anonym skriver:

Sidder og putter min 8 måneder gamle dreng, og har tårer i øjnene og dårlig samvittighed... 

Det hele startede med at jeg var sammen med en veninde i dag, i godt 5 timer. Farmand passer så baby mens jeg er væk, og alt er godt og lillemanden er ved at få rugbrød da jeg går. Han har passet ham før så tænker at det kan han sagtens klare og vores dreng er meget nem. 

Da der så er gået de der 4 og en halv time, ringer han så til mig og siger at baby er helt umulig og han har både fået mad, skiftet ble og sovet. Nå okay, så jeg tager hjem. 

Lillemanden havde det fint, jeg gav ham lidt frugtmos og legede lidt. Resten af aftenen er gået fint, lige indtil lillemanden skal i seng og have sin godnat flaske. Han bliver ked af det og græder, han har skidt lidt op ad ryggen så jeg skifter ham men han er stadig meget utilfreds. Min kæreste er sur og taler meget højt og siger 'ssssh, så stopper du!' til min dreng.. Jeg siger så stille og roligt til ham at han kan gå ud af værelset hvis han ikke gider høre på det. 

Jeg har før oplevet at han bliver sur og nærmest råber af vores søn når han er ked af det og græder Jeg siger selvfølgelig til ham at det der er absolut ikke nødvendigt og at han altså er en baby og bliver kun mere ked af det hvis han råber af ham! Men det virker som om at han ikke helt forstår det, han bliver bare mere sur på mig når jeg retter/siger at han skal stoppe...

Og nu sidder jeg så her med min sovende guldklump i armene og har dårlig samvittighed over jeg ikke var hjemme i dag, for hvad nu hvis min kæreste har været sur og råbte af vores søn? Og han så har været helt grædefærdig og mor ikke har været der til at trøste? Det skal lige siges at min kæreste normalt ikke er aggressiv eller voldelig, og for det meste er han en rigtig god far for vores søn. 

Tak fordi du læste med, hvis du nåede så langt 

får helt ondt i maven

Må ærligt indrømme at hvis ikke ida's far fattede at han ikke skulle opfører sig sådan der så vil jeg ikke lade ham passe hende og jeg vel såment nok også smutte fra ham hvis det gentager sig..det absolut ikke i orden..jeres dreng er 8 måneder og forstår ingenting og går igennem en stor udvikling hele tiden som kan medfører tåre osv...og det kan risikere at blive værre.

syntes din kæreste skal tage sig sammen!!!

Du behøver ikke at have dårlig samvittighed, for du har jo ikke planlagt, at din baby skal blive råbt ad.

Det er godt, at du ikke accepterer hans reaktioner, når babyen græder. Det er desværre ikke altid så nemt at få sagt fra om det, uden at modparten føler sig trådt på.

Jeg ved om flere mænd, som har reageret på lignende måde. Jeg tror muligvis, at det bunder i en slags afmagt. At de ret og slet ikke rigtig ved, hvad de skal gøre, fordi de bare ønsker at gøre et eller andet her og nu og så er problemet løst. Og babyer fungerer jo ikke nødvendigvis helt sådan.

Jeg vil anbefale, at I sætte jer ned og snakker om det. Han er nødt til at forstå, at det er fuldstændig uaktuelt at råbe af babyen eller skælde ud på den. Men det kan godt være, at du skal holde fokuset på, hvad han rent faktisk kan gøre i situationen i stedet for, hvad han gør galt. Forsøg at lave en handlingsplan, så han har noget at gribe til, når baby bliver ked af det. F eks. 1. Stryg roligt over kinden/ryggen/maven, 2. syng svagt og roligt, 3. Forklar roligt babyen hvad du gør og hvorfor uden at hæve stemmen, mens du gør det - Eller hvad du nu føler ville kunne fungere i forhold til netop jeres baby.

Lykke til med det hele.

Anonym skriver:

Sidder og putter min 8 måneder gamle dreng, og har tårer i øjnene og dårlig samvittighed... 

Det hele startede med at jeg var sammen med en veninde i dag, i godt 5 timer. Farmand passer så baby mens jeg er væk, og alt er godt og lillemanden er ved at få rugbrød da jeg går. Han har passet ham før så tænker at det kan han sagtens klare og vores dreng er meget nem. 

Da der så er gået de der 4 og en halv time, ringer han så til mig og siger at baby er helt umulig og han har både fået mad, skiftet ble og sovet. Nå okay, så jeg tager hjem. 

Lillemanden havde det fint, jeg gav ham lidt frugtmos og legede lidt. Resten af aftenen er gået fint, lige indtil lillemanden skal i seng og have sin godnat flaske. Han bliver ked af det og græder, han har skidt lidt op ad ryggen så jeg skifter ham men han er stadig meget utilfreds. Min kæreste er sur og taler meget højt og siger 'ssssh, så stopper du!' til min dreng.. Jeg siger så stille og roligt til ham at han kan gå ud af værelset hvis han ikke gider høre på det. 

Jeg har før oplevet at han bliver sur og nærmest råber af vores søn når han er ked af det og græder Jeg siger selvfølgelig til ham at det der er absolut ikke nødvendigt og at han altså er en baby og bliver kun mere ked af det hvis han råber af ham! Men det virker som om at han ikke helt forstår det, han bliver bare mere sur på mig når jeg retter/siger at han skal stoppe...

Og nu sidder jeg så her med min sovende guldklump i armene og har dårlig samvittighed over jeg ikke var hjemme i dag, for hvad nu hvis min kæreste har været sur og råbte af vores søn? Og han så har været helt grædefærdig og mor ikke har været der til at trøste? Det skal lige siges at min kæreste normalt ikke er aggressiv eller voldelig, og for det meste er han en rigtig god far for vores søn. 

Tak fordi du læste med, hvis du nåede så langt 

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over måden du skriver det på.. At han passer jeres barn? Det er vel lige så meget hans børn og hans ansvar så han har vel bare barnet lige så vel som dig..

Og at han siger det til "Din dreng".. Er jeres fordeling normalt at det er dig der står med det hele altid eller hvordan?

Jeg må indrømme jeg var blevet gal hvis det var min mand der opførte sig sådan.. Jeg forstår man kan blive frustreret osv, men 4-5 timer alene med et forholdsvis nemt og glad barn kan da umuligt lede til den helt store frustration

Sender et afsted til dig

Synes godt nok ikke,  det er særligt voksent af din kæreste/mand, at te sig på den måde. 

Din søn er en lille dreng på 8 måneder, som ikke forstår hvad der sker,  når din kæreste råber op  

Han burde tage sig lidt sammen,  både for din og din søns skyld

Jeg kender godt til frustrationen når et narn græder og man når bare til det der "nu stopper du" punkt. Primært hvis jeg selv er træt. Hvis han har haft jeres søn hele dagen, så er han højest sandsynlig meget træt. Derfor er det ikke ok at blive sur på en der ikke kan forstå der, men prøv at aftal med ham, at man beder den anden tage over, når man når til det "punkt" hvor man bare har fået nok, så man undgår disse situationer 

Vil også sige at min kæreste også kan komme der til hvor din kæreste endte...

Din kæreste har sikkert tænkt (ligesom min har gjort nogen gange) at det ville være uretfærdigt at kalde dig hjem når du nu endelig havde en hygge aftale og havde det sjovt med din veninde... og ja så har han bidt et større stykke af end han kan tygge...

Min kæreste har også gjort det nogen gange hvor han har taget over selvom han ikke kunne overskue det og hver gang er det endt som du beskriver...

bortset fra at han selv ved det og ikke snerrer ad mig men bare går ind i et andet rum og smækker med døren i afmagt...

Sørg for at han ved at han gerne må "forstyrre og afbryde" selvom du er afsted så han ved at det er okay at sige nu kan jeg ikke mere...

Anonym skriver:

Sidder og putter min 8 måneder gamle dreng, og har tårer i øjnene og dårlig samvittighed... 

Det hele startede med at jeg var sammen med en veninde i dag, i godt 5 timer. Farmand passer så baby mens jeg er væk, og alt er godt og lillemanden er ved at få rugbrød da jeg går. Han har passet ham før så tænker at det kan han sagtens klare og vores dreng er meget nem. 

Da der så er gået de der 4 og en halv time, ringer han så til mig og siger at baby er helt umulig og han har både fået mad, skiftet ble og sovet. Nå okay, så jeg tager hjem. 

Lillemanden havde det fint, jeg gav ham lidt frugtmos og legede lidt. Resten af aftenen er gået fint, lige indtil lillemanden skal i seng og have sin godnat flaske. Han bliver ked af det og græder, han har skidt lidt op ad ryggen så jeg skifter ham men han er stadig meget utilfreds. Min kæreste er sur og taler meget højt og siger 'ssssh, så stopper du!' til min dreng.. Jeg siger så stille og roligt til ham at han kan gå ud af værelset hvis han ikke gider høre på det. 

Jeg har før oplevet at han bliver sur og nærmest råber af vores søn når han er ked af det og græder Jeg siger selvfølgelig til ham at det der er absolut ikke nødvendigt og at han altså er en baby og bliver kun mere ked af det hvis han råber af ham! Men det virker som om at han ikke helt forstår det, han bliver bare mere sur på mig når jeg retter/siger at han skal stoppe...

Og nu sidder jeg så her med min sovende guldklump i armene og har dårlig samvittighed over jeg ikke var hjemme i dag, for hvad nu hvis min kæreste har været sur og råbte af vores søn? Og han så har været helt grædefærdig og mor ikke har været der til at trøste? Det skal lige siges at min kæreste normalt ikke er aggressiv eller voldelig, og for det meste er han en rigtig god far for vores søn. 

Tak fordi du læste med, hvis du nåede så langt 

Jeg tror din kæreste føler jeg komplet magtesløs og mangler nogen værktøjer til at rumme at jeres søn er ked af det og hvordan han skal reagere... 

Og hvis det ikke er så ofte han har haft ham alene så kan det være han bliver rigtig usikker, måske skal i øve jer med lidt kortere perioder 1-2 timer af gangen.. 

 

I skal måske snakke lidt om at jeres søn godt kan være ked af det uden grund og det er okay, det er ikke fars skyld og hvis det er så hvad han kan prøve.. god en tur med ham i barnevognen eller lign. 

Og lav også en aftale om hvad han gør når temperamentet er ved at løbe af med ham.. er det fordi at lyden af jeres søns gråd skær ind i hjertet og han ikke kan holde det ud, så må han luge sætte ham 2 min i tremmesengen imens får går udenfor og trækker vejret dybt et par gange.. 

I kan også aftale nogen vendinger som han kan ty til.. "far kan godt høre du er rigtig ked af det, jeg gør alt hvad jeg kan for at trøste dig" 

En ting er ihvertfald vigtig I er nød til at snakke om det, og det skal være når der er helt ro på.. Og ikke når I står i det... Og i skal have en handlingsplan som giver får en fair chance..

Bekræft ham også i at det var godt han ringede til dig, at han altid bare skal ringe, også selvom jeres søn var stille og rolig da du kom hjem.. Måske fordi far endelig kunne slappe af for nu var hjælpen på vej...

Og i kan lige så godt vende jer til at snakke om den slags ting selvom det er svært for i kommer til det sååå mange gange endnu..  

Anonym skriver:

Sidder og putter min 8 måneder gamle dreng, og har tårer i øjnene og dårlig samvittighed... 

Det hele startede med at jeg var sammen med en veninde i dag, i godt 5 timer. Farmand passer så baby mens jeg er væk, og alt er godt og lillemanden er ved at få rugbrød da jeg går. Han har passet ham før så tænker at det kan han sagtens klare og vores dreng er meget nem. 

Da der så er gået de der 4 og en halv time, ringer han så til mig og siger at baby er helt umulig og han har både fået mad, skiftet ble og sovet. Nå okay, så jeg tager hjem. 

Lillemanden havde det fint, jeg gav ham lidt frugtmos og legede lidt. Resten af aftenen er gået fint, lige indtil lillemanden skal i seng og have sin godnat flaske. Han bliver ked af det og græder, han har skidt lidt op ad ryggen så jeg skifter ham men han er stadig meget utilfreds. Min kæreste er sur og taler meget højt og siger 'ssssh, så stopper du!' til min dreng.. Jeg siger så stille og roligt til ham at han kan gå ud af værelset hvis han ikke gider høre på det. 

Jeg har før oplevet at han bliver sur og nærmest råber af vores søn når han er ked af det og græder Jeg siger selvfølgelig til ham at det der er absolut ikke nødvendigt og at han altså er en baby og bliver kun mere ked af det hvis han råber af ham! Men det virker som om at han ikke helt forstår det, han bliver bare mere sur på mig når jeg retter/siger at han skal stoppe...

Og nu sidder jeg så her med min sovende guldklump i armene og har dårlig samvittighed over jeg ikke var hjemme i dag, for hvad nu hvis min kæreste har været sur og råbte af vores søn? Og han så har været helt grædefærdig og mor ikke har været der til at trøste? Det skal lige siges at min kæreste normalt ikke er aggressiv eller voldelig, og for det meste er han en rigtig god far for vores søn. 

Tak fordi du læste med, hvis du nåede så langt 

Du må ikke have dårlig samvittighed 

Jeg har oplevet min kæreste på akkurat samme måde. Det var i starten da lillebror var født. Han var megafrustreret over ikke at kunne trøste den lille - og oven i det søvnmangel. 

I bliver nødt til at snakke om det - også pga hans temperament, for det er ikke i orden at snakke sådan en til 8 mrd. baby  Jeg fik forklaret min kæreste (et par gange eller 10) at en lille nyfødt baby ikke forstod hvad han sagde alligevel, og slet ikke at råbe  Men det var simpelthen i frustration over, at han ikke "kunne bruges" som mor kunne - det var han jo vant til fra vores ældste 

Først lige en Til dig. Jeg kan ikke lade være med at bide mærke i at du skriver "min dreng", er det jeres fælles dreng eller er din kæreste ikke far til din dreng? For hvis han ikke er far til barnet, så er han måske utryg ved at skal være alene med ham i så "lang" tid? Eller hvis han er far til ham, ja så synes jeg da helt klart at du skal forklare ham at det ikke nytter noget at råbe ad en baby på 8 mdr, men derimod måske forklare ham at der er en grund til at baby græder, og det ikke er for at irritere din kæreste.