aner ik hvad jeg skal stille op

sidder i en forening, hvor vi mødes nogle gange i løbet af året. for at diskutere og forholde os til diverse sager. 

jeg og en anden fyr, er faldet godt i hak, og kan snakke, og grine, som om vi har kendt hinanden lang tid. (vi har mødt hinanden 3 gange) 

var så til er større arrangement sidste weekend. Her fik jeg en følelse i maven som jeg ikke har haft i mange år.  - det skræmmer mig virkelig.  vi flirtede til festen om aftenen, og dagen efter. 

kæresten og jeg har haft problemer længe. og for mit vedkommende er vi nærmest to forskellige steder, ihvertfald hvad vores forhold er, 

Nå men ham fyren her, og jeg har skrevet lidt sammen side, og han giver mig bare det her sus i maven, som er helt fantastisk.. han er 7 år ældre end mig, ik at det har nogen betydning. 

 

men aner ikke hvordan jeg skal forholde mig, mine følelser skræmmer mig, samtidig med at jeg virkelig bliver glad. 

 

jeg eg har ikke brug for at få afvide hvor dum og led jeg er, det er jeg godt klar over, tror mig. ik at det er en undskyldning, men min kæreste har være mig utro 2 gange faktisk. (vil så ik betegne flirt som utroskab) 

 

ved ik hvad jeg vil med dette indlæg, men trænger hvertfald til lidt luft. 

 

 

 

Anonym skriver:

sidder i en forening, hvor vi mødes nogle gange i løbet af året. for at diskutere og forholde os til diverse sager. 

jeg og en anden fyr, er faldet godt i hak, og kan snakke, og grine, som om vi har kendt hinanden lang tid. (vi har mødt hinanden 3 gange) 

var så til er større arrangement sidste weekend. Her fik jeg en følelse i maven som jeg ikke har haft i mange år.  - det skræmmer mig virkelig.  vi flirtede til festen om aftenen, og dagen efter. 

kæresten og jeg har haft problemer længe. og for mit vedkommende er vi nærmest to forskellige steder, ihvertfald hvad vores forhold er, 

Nå men ham fyren her, og jeg har skrevet lidt sammen side, og han giver mig bare det her sus i maven, som er helt fantastisk.. han er 7 år ældre end mig, ik at det har nogen betydning. 

 

men aner ikke hvordan jeg skal forholde mig, mine følelser skræmmer mig, samtidig med at jeg virkelig bliver glad. 

 

jeg eg har ikke brug for at få afvide hvor dum og led jeg er, det er jeg godt klar over, tror mig. ik at det er en undskyldning, men min kæreste har være mig utro 2 gange faktisk. (vil så ik betegne flirt som utroskab) 

 

ved ik hvad jeg vil med dette indlæg, men trænger hvertfald til lidt luft. 

 

 

 

Dine følelser har intet med fyren at gøre - han kunne lige så godt være en stor, lyserød elefant...men han dækker et behov, din mand ikke tilfredsstiller, og nu fantaserer du om græsset på den anden side - i stedet for at arbejde på, at din egen plæne strutter af sundhed.
Det samme gælder for din mand, der allerede har handlet på de triste forhold 2 gange - og selvom du ikke mener, at du er utro, så har du tanken, og du flirter, og det er i min verden allerede overtrådt grænsen for acceptabel adfærd, når man er i et forhold.

Helt enig med ovenstående! 

Håber du fik luftet dine følelser. Synes typisk at mange som har problemer med partneren , begynder at gøre "forkerte" ting med andre. Og du ved ikke hvad det mere kan føre til, eller jo. Utroskab har du oplevet tæt på. Så du ved hvordan det er. Og med ham fyren, er det som at lege med ilden. Få dog lyst problemerne med din partner før du begynder på noget andet. Bare min mening. 

sidder i en forening, hvor vi mødes nogle gange i løbet af året. for at diskutere og forholde os til diverse sager. 

jeg og en anden fyr, er faldet godt i hak, og kan snakke, og grine, som om vi har kendt hinanden lang tid. (vi har mødt hinanden 3 gange) 

var så til er større arrangement sidste weekend. Her fik jeg en følelse i maven som jeg ikke har haft i mange år.  - det skræmmer mig virkelig.  vi flirtede til festen om aftenen, og dagen efter. 

kæresten og jeg har haft problemer længe. og for mit vedkommende er vi nærmest to forskellige steder, ihvertfald hvad vores forhold er, 

Nå men ham fyren her, og jeg har skrevet lidt sammen side, og han giver mig bare det her sus i maven, som er helt fantastisk.. han er 7 år ældre end mig, ik at det har nogen betydning. 

 

men aner ikke hvordan jeg skal forholde mig, mine følelser skræmmer mig, samtidig med at jeg virkelig bliver glad. 

 

jeg eg har ikke brug for at få afvide hvor dum og led jeg er, det er jeg godt klar over, tror mig. ik at det er en undskyldning, men min kæreste har være mig utro 2 gange faktisk. (vil så ik betegne flirt som utroskab) 

 

ved ik hvad jeg vil med dette indlæg, men trænger hvertfald til lidt luft. 

 

 

 

Wow, sikke mange fordømmende holdninger du møder her i starten af din tråd. 

Dine følelser er helt normale. Og det er (efter min mening) helt okay at flirte og mærke suset og bekræftelsen. Men du skal gøre op med dig selv om du reelt set har lyst til at gå det næste skridt. Og hvis ja - hvorfor? 

Elsker du din kæreste - nedenunder al hverdagen og havregrøden? Eller har du totalt mistet troen på at I kan finde gnisten igen? Hvis du ikke mener at I kan finde ind til hinanden igen, så er der jo ikke nogen fremtid for jeres forhold...

Har I børn sammen? Det spiller efter min mening en gevaldigt stor rolle for hvor meget, hvor lang tid og hvor hårdt man skal kæmpe for at holde sammen.

 

Rockertand skriver:

Dine følelser har intet med fyren at gøre - han kunne lige så godt være en stor, lyserød elefant...men han dækker et behov, din mand ikke tilfredsstiller, og nu fantaserer du om græsset på den anden side - i stedet for at arbejde på, at din egen plæne strutter af sundhed.
Det samme gælder for din mand, der allerede har handlet på de triste forhold 2 gange - og selvom du ikke mener, at du er utro, så har du tanken, og du flirter, og det er i min verden allerede overtrådt grænsen for acceptabel adfærd, når man er i et forhold.

vil først kommentere din mening om flirt, et glimt i øjet, og at ham og jeg sidder og snakker om alt mellem himmel og jord, ser jeg bestemt ikke som utroskab, kan være min syn på hvornår det er flirt eller ej, er forkert. 

om mine følelser har noget med fyren at gøre eller ej, ja det kan jo så være svært for andre at vide.. men vil sige at der ikke har været nogen  der har ku få det frem i mig som denne lyserøde elefant. 

 

og nej, jeg mener ikke jeg har været utro. 

A&F skriver:

Håber du fik luftet dine følelser. Synes typisk at mange som har problemer med partneren , begynder at gøre "forkerte" ting med andre. Og du ved ikke hvad det mere kan føre til, eller jo. Utroskab har du oplevet tæt på. Så du ved hvordan det er. Og med ham fyren, er det som at lege med ilden. Få dog lyst problemerne med din partner før du begynder på noget andet. Bare min mening. 

hvis det var så nemt at løse problemet, havde jeg gjort det for længe siden.. Men jeg har kæmpet, og gør det stadig. 

 

modesty skriver:

Wow, sikke mange fordømmende holdninger du møder her i starten af din tråd. 

Dine følelser er helt normale. Og det er (efter min mening) helt okay at flirte og mærke suset og bekræftelsen. Men du skal gøre op med dig selv om du reelt set har lyst til at gå det næste skridt. Og hvis ja - hvorfor? 

Elsker du din kæreste - nedenunder al hverdagen og havregrøden? Eller har du totalt mistet troen på at I kan finde gnisten igen? Hvis du ikke mener at I kan finde ind til hinanden igen, så er der jo ikke nogen fremtid for jeres forhold...

Har I børn sammen? Det spiller efter min mening en gevaldigt stor rolle for hvor meget, hvor lang tid og hvor hårdt man skal kæmpe for at holde sammen.

 

havde forventet de holdninger og kommentar, og det er også helt oki, for folk har ret til at komme med deres mening.

Ja vi har en søn på lidt over 2 år, og i bund og grund er det måske ham der holder os sammen. Men dybt inde i mit hjerte så håber jeg jo vi kan finde gnisten igen, men troen og håbet svinder bare mere og mere.

Det er ikke så nemt at forlade en man har været sammen med, hverken i 4 år, eller som min kæreste og jeg 13 år. Til trods for rigtig mange her inde mener det er nemt, så er det ikke for mig. 

 

Mange tak for dine spørgsmål, de har sat en masse tanker igang hos mig, og som jeg må prøve at forholde mig til..  :-)

hvis det var så nemt at løse problemet, havde jeg gjort det for længe siden.. Men jeg har kæmpet, og gør det stadig. 

 

Når man har kæmpet, så har man enten løst det eller gået fra hinanden. Men begynder ikke bare at finde en "ny" imens man stadig er i et forhold man kæmper i, som du skriver I stadig gør. Du kan ikke kæmpe for forholdet og "hygge" ude. Synes det er moralsk forkert. 

Jeg synes jo ikke du gør noget forkert ved at flirte med en anden. Hallo, livet skal jo være lidt sjovt og så længe det ikke går over grænsen til utroskab, så fred med det.
Der hvor jeg synes den er helt gal, er jo i forhold til din kæreste, hvad er dog gået så galt mellem jer at I trods 13 års forhold, ikke længere er dem der giver hinanden det største sus. Jeg synes at I skal snakke om aktivt og med hjælp udefra at få liv i det, eller ende det. Som jeg ser det, er i kun halvlykkelige, og det er trist. Alle fortjener lykken, nogle skal kæmpe for det men det er kun værd at kæmpe, hvis man kæmper SaMMEN, kæmper din mand ved din side for at få forholdet og gnisten tilbage, eller har han allerede opgivet forholdet? Du skal være lykkelig, om det så er med en anden. Men tænk dig om, snak sammen med din partner. I har kun et liv. Lad være med at spild det.