Jeg er alene med min tre måneder gamle søn og jeg synes egentlig selv at det går rigtig fint, men min mor er åbenbart uenig. Han "snakker", griner og er super nysgerrig. Han sover om natten, men jeg kan kun få ham til at sove en time i løbet af formiddagen, han vil ALDRIG sove til middag. Jeg har efterhånden opgivet, og jeg forsøger så vidt muligt at ordne alt det huslige når han sover om aftenen, men der er altså nogle ting jeg SKAL ordne i løbet af dagen f.eks skolde flasker, selv spise og sådan. Indimellem vil jeg også gerne i bad. Det betyder at jeg ligger ham i hans kravlegård under hans uro, som han iøvrigt virker til at elsker, han griner og hviner og stirre på den mens den spiller. Han ligger der selvfølgelig ikke flere timer hver dag, men indimellem nok mere end jeg ville ønske han burde.Jeg bruger selv mange timer, alle dem han orker, på at snakke med ham, vise ham ting, træne hans hals og nakke muskler osv, men jeg kan ikke sidde med ham non stop. Min mor mener så, at jeg vør ordne alt når han sover og at han føler det som en straf når jeg ligger ham for sig selv, men jeg kunne ikke finde på at ligge ham hvis han er ked af det så han ender med at forbinde kravlegården med boget dårligt
Så er mit spørgsmål så om jeg virkelig gør det her helt forkert? Er det slet ikke ok at ordne bare nogle af tingene i løbet af dagen så jeg kan få en smule alenetid om aftenen? Eller, som min mor siger, bremser jeg mit barn i sin udvikling?
Det er bare så svært,vi skulle jo have været to om det her, men han skred og nu prøver jeg bare at få det til at køre herhjemme.
Alle gode råd og input er velkomne!
Anmeld