har I oplevet noget tilsvarende???

Jeg synes faktisk det er synd for jer begge..jeg tror ikke på at han vælger at reagere sådan her fordi han ikke vil dig og den lille nye, men han panikker som masser og tusindvis af mænd gør, har gjort og vil gøre.
At skælde ud, true eller smække døren det kommer der sikkert samme dumme resultat ud af og det får du det ikke bedre ved.
Jeg tænker at han skal snakke med en eller I med nogen...nogle par der selv har stået der.
Min x han var sgu ikke stolt ved det da jeg blev gravid og jeg er sikker på at han så den store tunge døre smække og farvel var nu fester og sjov og ballade og det kan jeg godt forstå han tænkte for det er det billede han har haft...og udefra ser familielivet sgu da også kedeligt ud i forhold til ungkarlelivet-...problemet er bare at den der halve meter mennesker gør så stor en forskel men den kan han jo hverken føle eller mærke nu...men det kommer han til.
Men tale med nogen det synes jeg I skal...og så anerkend at han panikker..og lad være med at sværge at du ikke vil se ham mere eller han skal ikke tro eller lige komme eller nu må han sgu osv osv...Manden er i panik...livet er forbi...tror han...vi ved jo det først lige starter.
Skriv privat hvis du vil...så kan han tage en snak med min x-smiler
Knus Eva.

Hej ano

Har du prøvet at snakke med hans egen mor og far om det her problem....? ud over dig er de nok dem der kender ham bedst, og har størst evne til at tale fornuften ind i ham igen..... jeg er sikker på han ikke RIGTIG mener det han sagde den gang, og at han måske nu bare er godt flov over situationen, og ikke rigtig ved hvordan han skal føle og agere.....
hvis du ikke har snakket med dem om det, så synes jeg du skulle prøve, hvis i ellers har et godt forhold. Bed dem tage en snak med ham om emnet, en dag hvor du måske ikke er der sammen med ham. og så få at vide bagefter hvordan samtalen gik, og hvilket resultat de mener vejer højest.... Det kan jo være han tør fortælle dem om nogle følelser som han ikke vil fortælle dig, for ikke at såre dig...
måske er han ganske enkelt i en identitets krise og er skide nervøs for hele situationen, og ved ikke om han tør stole på at han alligevel kan leve op til kravende som farmand....

min mand glædede sig til begge vores børn, men han har aldrig jokket rundt og gramset på min mave, eller kysset og talt til den.... det er vidst noget med den feminine side (eller mangel på samme)

Har din kæreste en god ven, som også selv er far, og som du kan stole på siger de "rigtige ting" til ham, så kunne du også lige give ham et kald, og så sende kæresten til enhyggeaften hjemme hos den ven.....

jeg giver et pip (bogstaveligt talt) i en gæstebog et sted, og hvis det er din jeg rammer, må du skrive hvis du får lyst, og vælger du at ignorere det lader jeg bare som om jeg ikke har skrevet pip nogen som helst steder nogen sinde......

Jeg har stået i samme situation som dig. Blev planlagt gravid, og da testen så var positiv flippede han helt ud, og bad mig vælge mellem ham og barnet. Og eftersom jeg var meget ung og ikke havde kontakt til mine forældre valgte jeg at få en abort. Det endte så alligevel med at vi gik fra hinanden, da det var svært for os at komme videre efter den oplevelse.

Jeg forstår godt det er en rigtig svær situation du står i, og hvis jeg var dig ville jeg lade faren være lidt. Jeg tror absolut ikke der kommer noget ud af at presse ham. Måske ændrer han sig helt når barnet er født... måske gør han ikke. Men jeg tror desværre ikke du kan gøre hverken fra eller til sådan som situationen ser ud lige nu.

Eva skriver:

Jeg synes faktisk det er synd for jer begge..jeg tror ikke på at han vælger at reagere sådan her fordi han ikke vil dig og den lille nye, men han panikker som masser og tusindvis af mænd gør, har gjort og vil gøre.
At skælde ud, true eller smække døren det kommer der sikkert samme dumme resultat ud af og det får du det ikke bedre ved.
Jeg tænker at han skal snakke med en eller I med nogen...nogle par der selv har stået der.
Min x han var sgu ikke stolt ved det da jeg blev gravid og jeg er sikker på at han så den store tunge døre smække og farvel var nu fester og sjov og ballade og det kan jeg godt forstå han tænkte for det er det billede han har haft...og udefra ser familielivet sgu da også kedeligt ud i forhold til ungkarlelivet-...problemet er bare at den der halve meter mennesker gør så stor en forskel men den kan han jo hverken føle eller mærke nu...men det kommer han til.
Men tale med nogen det synes jeg I skal...og så anerkend at han panikker..og lad være med at sværge at du ikke vil se ham mere eller han skal ikke tro eller lige komme eller nu må han sgu osv osv...Manden er i panik...livet er forbi...tror han...vi ved jo det først lige starter.
Skriv privat hvis du vil...så kan han tage en snak med min x-smiler
Knus Eva.

Det er sgu godt sagt og lige mine ord. Mænd panikker og det gør vi jo mok også ind i mellem vi kan bare ikke løbe fra det.