Undskyld jeg er lidt stille, jeg tænker meget over hvad i hver især skriver, og sætter pris på hvert et ord 
mange tak.
jo, jeg har følt suset i maven og været helt sikker på at jeg elsker ham helt ind i hjertet og maven. Og da vi blev forældre for 3år siden var jeg heller ikke det mindste i tvivl. Jeg føler bare at det der dejlige og fantastiske der engang var ved ham, det forsvinder ligeså stille. Det er vel kommet snigende i løbet af de sidste 1,5-2 år.
Vi burde helt sikkert se en sexolog, men jeg tror hvis jeg skal være helt ærlig overfor mig selv, at jeg ikke er modig nok til at tale åbent om min seksualitet og hvad jeg mangler. Ikke at det er noget underligt 
men ja, jeg er simpelthen for blufærdig hvis man kan sige det.
Men det er jo en helt afgørende detalje, som du ikke nævner i dit første indlæg. Eller, faktisk to afgørende detaljer. Du HAR elsket ham med sus i maven og det hele, plus I har et barn på 3 år.
Det er sindssygt hårdt for parforholdet at få små børn. Jeg tror at langt de fleste par oplever de symptomer du snakker om, i større eller mindre grad, når de får/har små børn.
Det er rigtig ærgerligt at du ikke tør snakke om dine ønsker i sengen, hverken til din mand eller til en potentiel sexolog, for det er vigtigt at man ikke går rundt og er utilfreds med sit sexliv gennem lange perioder (selvfølgelig vil der altid være perioder i et parforhold hvor sexlivet halter, men sådan generelt). Jeg bider også mærke i at sexlivet aldrig har været wow. Det er en vigtig pointe. For så er det svært at nå dertil, og det kræver en solid indsats at nærme sig. Har du oplevet et rigtigt godt sexliv tidligere, med andre mænd? Eller har du aldrig været rigtigt tilfreds?
De her problemer med sexlivet kommer ikke til at forsvinde medmindre du gør opmærksom på dem og I sammen arbejder på det. Er du villig til at leve med at sexlivet ikke bliver bedre, resten af den tid du er sammen med din mand - som måske er resten af dit liv? Hvis ikke, bliver du simpelthen nødt til at sige noget til ham. De andre irritationsmomenter du nævner, som dårlige vaner o.s.v., kan tit stamme fra utilfredshed med et dårligt sexliv, siger min erfaring mig. Det er utroligt så meget vi er villige til at finde os I, hvis blot sexlivet kører.
Du behøver jo ikke at formulere din utilfredshed negativt. Det kan være konstruktivt, som I "hey, jeg har tænkt på, kunne det ikke være vildt fedt hvis vi prøvede at", eller "hey, har du ikke lyst til at". På den måde bliver det mere end leg, og noget sjovt, end en bebrejdelse/kritik - hvilket sjældent får lysten frem i den anden. Du kan også finde artikler på nettet om de ting du har lyst til at I skal arbejde med, og lade ham læse dem, hvis du ikke selv tør tage ordene i din mund.
