At tænke før man taler

Nu har jeg selv prøvet at gå igennem en hæslig skilsmisse, som desværre fortsat, det er 7 år siden, belaster min datter i svær negativ grad!!

Jeg vil bestemt sætte pris på at mine veninder er ærlige overfor mig - men når man er sårbar skal der ikke så meget til før jeg ville føle mig angrebet! Så jeg tænker at det vil være smart at formulere sig så man ikke rammer en der allerede ligger ned.

Men klart ville jeg foretrække at få sandheden at vide - måske pakket lidt ind i en god portion, forståelse og respekt

Jeg har prøvet at være din veninde, og nogle gange har vi bare brug for luft, og kan derefter sagtens selv se fornuften i ens handlinger, så måske din veninde mere har brug for dine ører, og ikke dine holdninger også selvom du har brug for at sige dem


Jeg har også haft en søn, som reagerede på noget i hans liv med selvskadende adfærd, og han fortalte mig selv om det. Vi snakkede om det - ham og jeg, en god snak, og jeg satte ikke himmel og hav i bevægelse, men jeg lyttede til min søn. Måske det er nok for din veninde og hendes datter

Jeg har selv haft dates her hjemme, dog ikke mens min datter var her hjemme, men mens hun var på weekend, og det har fungeret for mig.

Nogle gange er en god veninde ikke kun en, som kan/tør sige sandhenden eller hvad man tænker, nogle gange er det også, at lade den anden bare snakke og lufte sine tanker og frustrationer uden at man kommer med eventuelle løsninger også selvom det er ment med den aller bedste intention

Synes det er fint at du fortæller din mening. Men du burde nok tænke over hvordan du formulere dig. Mødre - og specielt nok din veninde - er nogle virkelig sårbare kvinder! Jeg er sikker på, at hun kun vil sit barn det bedste. Hun har ikke brug for at du fordømmer hende, taler ned til hende osv. Man kan sige sin mening på mange måder, og det skal man bare huske på - i alle situationer! (så godt man kan, for det er fisme ikke altid nemt )

Anonym skriver:

Tak for din mening er selv virkelig i chok og reagerede derfor også lidt kraftigt.. Har bare bagefter tænkt om jeg reagerede forkert for har bagefter følt jeg var lidt sippet..

Tænker bare på den stakkels pige som virkelig trænger til noget hjælp af en art for hun har altså ikke normal adfærd som 8 årig...

Der er aldrig en god måde at reagere på når der er et barn indvolveret. Hvis man havde taget det mere roligt, kunne veninden sagtens have troet at du ville gøre dig mere klog på hendes opdragelse, men ved at reagere "sippet" kan veninden fornemme bekømringerne der er fra din side