Hvilken mor er du??

Eva skriver:

Er du "så kan de lære det" eller er du "hvorfor skal man absolut det" typen??

Jeg er helt sikkert den der stiller spørgsmål og jeg har ladet min store dreng slippe for svømning og gymnastik uden lovlig grund...vi har haft hjemme dage uden han har været syg...osv...det er selvfølgelig ikke uden grund i min verden, men fra skolens side ville det helt sikkert være det.
Jeg kan bare ikke tvinge mine børn igennem ting der "skader " dem og på ingen måde gavner.
Måske de så ikke lærer det på den hårde måde, men behøver det at være måden...kan der ikke være et alternativ??
Det skal dog siges at min dreng altid har lavet lektier og at skolen tages alvorligt...er der dage man ikke er der ringer man og hører hvad man har for osv...men at tvinge et barn, bare fordi sådan er det og alle skal...det gør jeg ikke og kommer aldrig til..

Hvad er I for nogle mødre...handler nok også om hvordan man selv er vokset op-smiler

Knus Eva...

Jeg er nok den der spørger indtil hvorfor at han/hun ikke vil det, eller for den sags skyld vil det.

Og så er jeg nok den der vil sige nu prøver du det og hvis du virkelig ikke syntes det er dig så skal du ikke igen, men skal lige prøves før man kan sige man ikke kan lide det, ligesom med mad.

Men hvis nu Emil vælger at gå til en eller anden dyr sport og han efter betaling og f.eks 5 gange lige pludselig får den ide han ikke giiider det jamen så kan han få lov at at gøre det færdig i den periode der er betalt for eller hjælpe til derhjemme for de penge der er brugt på det, lidt ligesom hvis han fik lomme penge.
Han skal ikke lære at penge gror på et træ og man bare betaler til højre og venstre for at han kan prøve de ting. Er selv vokset op med at penge ikke er noget problem, og det er faktisk ikke en god ting.

Og så er jeg den type der går ind for stille opdragelse, altså holder sig i rå både i stemme og krops sprog uanset om han høre efter el ej.

jeg vil nok tage situationen gang for gang.

mærke på hende og mig selv hvad der er bedst i pågældende situation.

Netapige skriver:

Jeg har det lidt sådan at vi alle bliver nødt til at gøre ting vi ikke har lyst til....
Det kan være lektier, svømning, rydde op på værelset, opvask, gymnastik... osv...
Jeg synes at man gør sit barn en bjørnetjeneste ved at lade barnet slippe for de ting... Lærer dem, at der er en nemmere vej...

Jeg tror jeg i stedet ville prøve at støtte barnet igennem de ting, som han bare ikke har lyst til ex. gymnastik. Så bliver mulighed for at det kan ende med en succes oplevelse... Det sker jo ikke, hvis han slet ikke får prøvet. Så bliver det vel bare et nederlag.

Det sagt kan jeg sagtens forstå, at man som mor ikke har lyst til at se sit barn være ked af det og at man umiddelbart har lyst tl at spare barnet for det, der evt. kunne blive en dårlig oplevelse.

Men hvad med kammeraterne? Kunne måske godt forestille mig, at der blev et skel, hvis der er en dreng i klassen som ikke deltager i ex. svømning og gymnastik.

Synes også, at man skal støtte op om skolen og det som de underviser i. Tænker lidt at man sender et forkert signal og underminerer deres autoritet ved at holde barnet hjemme i visse situationer.
 Så må man tage det op med skolen på et højere plan fremfor en stille protest. Men nu er svømning og gymnastik noget der på politisk plan er blevet bestemt at børnene skal have i skolen og det gavner jo de aller fleste børn.

Så jeg stemmer "så kan de lære det -men jeg skal nok være der og støtte dig undervejs".

Jeg er dog ikke det bedste eksempel selv... Mine forældre lod mig konsekvent blive hjemme hver fastelavn, da vi ALTID havde kostume krise hos os. Jeg gik på en skole hvor de fleste mødre var hjemmegående og brugte måneder på fastelavn kreationerne... Så var det lidt nederen og komme i BR er kostume.
Så jeg slap og hyggede med mor og far istedet.

KH Neta

enig...........!