Jeg har det lidt sådan at vi alle bliver nødt til at gøre ting vi ikke har lyst til....
Det kan være lektier, svømning, rydde op på værelset, opvask, gymnastik... osv...
Jeg synes at man gør sit barn en bjørnetjeneste ved at lade barnet slippe for de ting... Lærer dem, at der er en nemmere vej...
Jeg tror jeg i stedet ville prøve at støtte barnet igennem de ting, som han bare ikke har lyst til ex. gymnastik. Så bliver mulighed for at det kan ende med en succes oplevelse... Det sker jo ikke, hvis han slet ikke får prøvet. Så bliver det vel bare et nederlag.
Det sagt kan jeg sagtens forstå, at man som mor ikke har lyst til at se sit barn være ked af det og at man umiddelbart har lyst tl at spare barnet for det, der evt. kunne blive en dårlig oplevelse.
Men hvad med kammeraterne? Kunne måske godt forestille mig, at der blev et skel, hvis der er en dreng i klassen som ikke deltager i ex. svømning og gymnastik.
Synes også, at man skal støtte op om skolen og det som de underviser i. Tænker lidt at man sender et forkert signal og underminerer deres autoritet ved at holde barnet hjemme i visse situationer.
Så må man tage det op med skolen på et højere plan fremfor en stille protest. Men nu er svømning og gymnastik noget der på politisk plan er blevet bestemt at børnene skal have i skolen og det gavner jo de aller fleste børn.
Så jeg stemmer "så kan de lære det -men jeg skal nok være der og støtte dig undervejs".
Jeg er dog ikke det bedste eksempel selv... Mine forældre lod mig konsekvent blive hjemme hver fastelavn, da vi ALTID havde kostume krise hos os. Jeg gik på en skole hvor de fleste mødre var hjemmegående og brugte måneder på fastelavn kreationerne... Så var det lidt nederen og komme i BR er kostume.
Så jeg slap og hyggede med mor og far istedet.
KH Neta
Anmeld