Drilleri i børnehaven

Har snakket med forældre, og de opfordrede mig til at sige fra når jeg overværede det. Men det ændrer ikke på problemet i bh når vi ikke er der.. Jeg ville også selv foretrække, hvis det var mit barn, at man sagde fra overfor det, for den opførsel er ikke accepteret herhjemme.

Det ville bare være så meget lettere, hvis ikke mit barn åbenbart blev draget af det barn der driller..

Anonym skriver:

Har snakket med forældre, og de opfordrede mig til at sige fra når jeg overværede det. Men det ændrer ikke på problemet i bh når vi ikke er der.. Jeg ville også selv foretrække, hvis det var mit barn, at man sagde fra overfor det, for den opførsel er ikke accepteret herhjemme.

Det ville bare være så meget lettere, hvis ikke mit barn åbenbart blev draget af det barn der driller..

Nu ved jeg ikke om det stadig er relevant, men herhjemme har vi snakket en del om, hvad man skal gøre, når nogen driller. 

Min søn på snart fire og jeg havde denne samtale den anden dag:

Hvad skal man gøre hvis nogen driller/siger noget, der gør dig ked af det?
- Sige stop!

Og hvis de ikke stopper?
- Gå min vej og være ligeglad. Jeg kan også sige det til en pædagog.

Hvad skal man gøre hvis nogen slår/skubber/kradser?
- Sige stop! (og laver samtidig stoptegn med hånden)

Og hvis de ikke stopper?
- Gå væk og sige det til en pædagog.

Og hvis du ikke kan komme væk?
- Så må jeg gerne slå igen. Men mor det vil jeg helst ikke. 

Han siger selv, at det virker. Ham der før drillede ham er nu blevet hans ven.

Dermed ikke sagt, at pædagogerne ikke skal gøre noget. For det skal de. Det er meget vigtigt, at der bliver sat ind overfor mobning allerede i børnehavealderen.

Håber I finder en løsning 

Lidt sent, men alligevel en tanke fra mig

Det er rigtigt at børn skal lære at sige fra, håndtere forskellige situationer, men der er tyk streg under lære. For det er jo der vi voksne skal være medspillere. Hvis vi ser en børnegruppe hvor der konsekvent foregår drillerier jamen så skal vi da som voksne tage teten og lave et stop drilleri emne, gode kammerater emne eller hvad det kan være. Ligesom hvis vi har en stor gruppe med sproglige udfordringer så laver vi en gruppe hvor vi øver sprog.
De børn du beskriver har udfordringer i forhold til drilleri og være en god kammerat og din søn har måske udfordringer i forhold til at kunne sige fra og måske lære at forstå de signaler der sendes om de måske ikke gider lege lige nu. Det er da en åbenlys mulighed for man i børnehaven tager fat i den store gruppe og sætter fokus på det at være gode venner.
Det skønne ved børn er jo at de rent faktisk i bund og grund ønsker at gøre det rigtige men bare ikke altid ved hvordan de får gjort det rigtige uden at bedrive vold mod dem selv og det vil de ikke da samtidig også er impulsstyrede og har fokus på egen krop og følelser.

Nå det var lige lidt ord der kom lidt sent

Anonym skriver:

Jeg har ikke lyst til at emnet kan søges på, eller ledes tilbage til mig, så derfor er jeg anonym.

Mit børnehavebarn bliver drillet, og er blevet det igennem det sidste år. Det er især 1 dreng der driller, men han formår ofte at få mellem 1 og 3 andre med på drillerierne. Drillerierne er alt fra verbale, til at blive jordet i sandkassen, så der er sand allevegne fra yderst til inderst og i øjnene. Drillerierne kan også være fysiske, hvor en eller flere ligger på mit barn og til tider slår de også. Kradselege hvor de river er også en del af det. Legetøj (privat legetøj den dag de må have det med) kastes op på tage eller høje hylder, så mit barn ikke kan nå det. Tøj, huer, sko kastes også op på tage mm, så vi kan bruge en del tid på at klatre op efter det når vi henter..  Det her er bare et udsnit af hvad "de" gør.

Verbalt er der også problemer, der bliver sagt grimme ting, øgenavne og selv efter mig råber de.

Altså jeg synes absolut ikke det er iorden, jeg synes faktisk det er i sådan en grad så det grænser til unormalt for den aldersgruppe. Når jeg er vidne til det, siger jeg fra, tager på en pæn men alvorlig måde fat i "drilleren" og forklarer at man bliver ked af det når der råbes, slåes eller hvad det nu er i situationen, jeg forklarer også at de ikke selv ville synes det var sjovt.

Jeg ved ikke om det har effekt, jeg synes det ikke, og børnehaven forsøger at aflede når de er i gang med drilleriet. Tager feks mit barn ind, for at stoppe det.

Jeg er ikke pædagog, og jeg ved godt at børnene skal udvikle sig og selv lære at sige fra og bla bla, men jeg synes bare måske der skulle gøres noget AKTIVT, altså tage fat i ungerne og sige nej, i stedet for at ignorere det.

Er jeg den eneste der kan finde på at sige fra på mit og mit barns vegne, når jeg er tilstede under drillerierne? ...Og så synes jeg faktisk snart ikke det er drilleri mere, men grænser til mobning??

Jeg vil sige der skal tages fat i forældrene. Ved ikke om det allerede er gjort. Så lige at du har snakket med dem, og de siger bare at du skal sige fra, men hvad gør de for at fortælle deres barn at det ikke er ok at drille?
Men tit så lytter børn ikke til fremmede, men forældrene skal have en snak med de børn, og så skal I alle sammen have en snak med børnehaven, for hvis det sker så tit og over så lang tid, skal der holdes øje med den dreng, og dit barn skal ikke bare fjernes, for det hjælper ikke på noget, for lige så snart dit barn er alene igen, er der drengen der jo og starter forfra.

Det er jo ikke små ting børnene gør, og det kan udvikle sig(tænker på den sag med hende den 4årig pige), og det skal jo bare ikke ske.

Der skal findes en grund til hvorfor drengen gør som han gør, og hvordan dit barn ikke skal være offer for det.

 

Anonym skriver:

Altså jeg har prøvet at høre hvordan pæd. griber det an, og jeg har også snakket om at jeg ikke synes det er godt nok. Men jeg får bare en sludder for en sladder, og får at vide jeg skal prøve at sige noget sjovt når barnet kalder mig øgenavne, for ellers opilner jeg det og gør det sjovt at drille.

Min mand har en helt anden tilgang til problemet end mig, men jeg har indtil videre kunnet argumentere mig frem til at vi løser det her på bedst mulige måde, MED pædagogerne.

Det lyder som om pædagogerne er ligeglade, og man skal IKKE grine eller prøve at sige noget sjovt, når et barn kalder en et øgenavn, for så tror de jo at det er ok.