Drilleri i børnehaven

Jeg har ikke lyst til at emnet kan søges på, eller ledes tilbage til mig, så derfor er jeg anonym.

Mit børnehavebarn bliver drillet, og er blevet det igennem det sidste år. Det er især 1 dreng der driller, men han formår ofte at få mellem 1 og 3 andre med på drillerierne. Drillerierne er alt fra verbale, til at blive jordet i sandkassen, så der er sand allevegne fra yderst til inderst og i øjnene. Drillerierne kan også være fysiske, hvor en eller flere ligger på mit barn og til tider slår de også. Kradselege hvor de river er også en del af det. Legetøj (privat legetøj den dag de må have det med) kastes op på tage eller høje hylder, så mit barn ikke kan nå det. Tøj, huer, sko kastes også op på tage mm, så vi kan bruge en del tid på at klatre op efter det når vi henter..  Det her er bare et udsnit af hvad "de" gør.

Verbalt er der også problemer, der bliver sagt grimme ting, øgenavne og selv efter mig råber de.

Altså jeg synes absolut ikke det er iorden, jeg synes faktisk det er i sådan en grad så det grænser til unormalt for den aldersgruppe. Når jeg er vidne til det, siger jeg fra, tager på en pæn men alvorlig måde fat i "drilleren" og forklarer at man bliver ked af det når der råbes, slåes eller hvad det nu er i situationen, jeg forklarer også at de ikke selv ville synes det var sjovt.

Jeg ved ikke om det har effekt, jeg synes det ikke, og børnehaven forsøger at aflede når de er i gang med drilleriet. Tager feks mit barn ind, for at stoppe det.

Jeg er ikke pædagog, og jeg ved godt at børnene skal udvikle sig og selv lære at sige fra og bla bla, men jeg synes bare måske der skulle gøres noget AKTIVT, altså tage fat i ungerne og sige nej, i stedet for at ignorere det.

Er jeg den eneste der kan finde på at sige fra på mit og mit barns vegne, når jeg er tilstede under drillerierne? ...Og så synes jeg faktisk snart ikke det er drilleri mere, men grænser til mobning??

Hej,

Nej jeg siger også fra, og jeg ville have sagt fra for længe siden i det tilfælde.

Min søn har en gang på en dag været udsat for, at en dreng fra børnehaven jordede ham totalt. Først ved at banke en rive - med fuldt overlæg - over min søns fingre. Senere, mens min søn sad og legede på jorden, kom den samme dreng gående forbi min dreng og besluttede sig for at tage kvælertag på min søn, smide ham i jorden og slå på ham.
Den første episode med riven fortælte personalet om, den anden så både min mand og personale, da min mand hentede fra bøenehave. Min mand blev paf, og ringede til mig, og jeg kontaktede børnehave med det samme.
Jeg ville lige høre nærmere til sagen, og blev informeret om, at de var obs. på drengen.

Der er så ikke sket mere mod min søn, men jeg lover dig, at skete det igen, så´vil jeg forlange at mine drenge ( har to i samme institution) ikke må være alene med denne dreng.

Jeg ved godt, at de gør alt, hvad de kan, for at hjælpe denne dreng, som der åvenbart er noget med, og det er dejligt. Men trods det, så skal det ikke gå ud over mine børn

Anonym skriver:

Jeg har ikke lyst til at emnet kan søges på, eller ledes tilbage til mig, så derfor er jeg anonym.

Mit børnehavebarn bliver drillet, og er blevet det igennem det sidste år. Det er især 1 dreng der driller, men han formår ofte at få mellem 1 og 3 andre med på drillerierne. Drillerierne er alt fra verbale, til at blive jordet i sandkassen, så der er sand allevegne fra yderst til inderst og i øjnene. Drillerierne kan også være fysiske, hvor en eller flere ligger på mit barn og til tider slår de også. Kradselege hvor de river er også en del af det. Legetøj (privat legetøj den dag de må have det med) kastes op på tage eller høje hylder, så mit barn ikke kan nå det. Tøj, huer, sko kastes også op på tage mm, så vi kan bruge en del tid på at klatre op efter det når vi henter..  Det her er bare et udsnit af hvad "de" gør.

Verbalt er der også problemer, der bliver sagt grimme ting, øgenavne og selv efter mig råber de.

Altså jeg synes absolut ikke det er iorden, jeg synes faktisk det er i sådan en grad så det grænser til unormalt for den aldersgruppe. Når jeg er vidne til det, siger jeg fra, tager på en pæn men alvorlig måde fat i "drilleren" og forklarer at man bliver ked af det når der råbes, slåes eller hvad det nu er i situationen, jeg forklarer også at de ikke selv ville synes det var sjovt.

Jeg ved ikke om det har effekt, jeg synes det ikke, og børnehaven forsøger at aflede når de er i gang med drilleriet. Tager feks mit barn ind, for at stoppe det.

Jeg er ikke pædagog, og jeg ved godt at børnene skal udvikle sig og selv lære at sige fra og bla bla, men jeg synes bare måske der skulle gøres noget AKTIVT, altså tage fat i ungerne og sige nej, i stedet for at ignorere det.

Er jeg den eneste der kan finde på at sige fra på mit og mit barns vegne, når jeg er tilstede under drillerierne? ...Og så synes jeg faktisk snart ikke det er drilleri mere, men grænser til mobning??

Nej da - man bliver da nød til at sige fra ! Når dit barn ser du gør det, mærker barnet jo at du bakker op og hjælper ! Jeg ville ikke sige meget andet end at den snak ikke er iorden og så i en klar og fast tone. Jeg er pædagog og jeg ved at det derfor nok er lettere for mig at kapere det, for jeg er i det hver dag, men jeg ville ønske at flere forældre turde sige noget til andre folks børn. Med hensyn til at de smider rundt med dit barns ting, det er da ikke iorden, men det må være pædagogernes opgave at holde øje i løbet af dagen !

Håber det bedste for din dreng :-)

//Mette

Ej hvor frygteligt  

det lyder altså ikke normalt at være så voldsom og grov ved andre børn. 

Jeg ville tage fat i pædagogerne og tale med store bogstaver, så det stoppede øjeblikkeligt! Din dreng kan jo få smadret sit selvværd af de unger.. 

Anonym skriver:

Jeg har ikke lyst til at emnet kan søges på, eller ledes tilbage til mig, så derfor er jeg anonym.

Mit børnehavebarn bliver drillet, og er blevet det igennem det sidste år. Det er især 1 dreng der driller, men han formår ofte at få mellem 1 og 3 andre med på drillerierne. Drillerierne er alt fra verbale, til at blive jordet i sandkassen, så der er sand allevegne fra yderst til inderst og i øjnene. Drillerierne kan også være fysiske, hvor en eller flere ligger på mit barn og til tider slår de også. Kradselege hvor de river er også en del af det. Legetøj (privat legetøj den dag de må have det med) kastes op på tage eller høje hylder, så mit barn ikke kan nå det. Tøj, huer, sko kastes også op på tage mm, så vi kan bruge en del tid på at klatre op efter det når vi henter..  Det her er bare et udsnit af hvad "de" gør.

Verbalt er der også problemer, der bliver sagt grimme ting, øgenavne og selv efter mig råber de.

Altså jeg synes absolut ikke det er iorden, jeg synes faktisk det er i sådan en grad så det grænser til unormalt for den aldersgruppe. Når jeg er vidne til det, siger jeg fra, tager på en pæn men alvorlig måde fat i "drilleren" og forklarer at man bliver ked af det når der råbes, slåes eller hvad det nu er i situationen, jeg forklarer også at de ikke selv ville synes det var sjovt.

Jeg ved ikke om det har effekt, jeg synes det ikke, og børnehaven forsøger at aflede når de er i gang med drilleriet. Tager feks mit barn ind, for at stoppe det.

Jeg er ikke pædagog, og jeg ved godt at børnene skal udvikle sig og selv lære at sige fra og bla bla, men jeg synes bare måske der skulle gøres noget AKTIVT, altså tage fat i ungerne og sige nej, i stedet for at ignorere det.

Er jeg den eneste der kan finde på at sige fra på mit og mit barns vegne, når jeg er tilstede under drillerierne? ...Og så synes jeg faktisk snart ikke det er drilleri mere, men grænser til mobning??

SELVFØLGELIG skal pædagogerne gå ind og gøre noget aktivt i sådan en situation. Det er da slet ikke OK at nøjes med at aflede. Jeg ville tage en snak med pædagogerne og kræve at der blev gjort en alvorlig indsats, og hvis det ikke skete, ville jeg flytte mit barn. Jeg ville simpelthen ikke finde mig i at mit barn blev behandlet på den måde.

Jeg synes bare det er svært at vurdere hvornår nok er nok?

Vi har prøvet private legeaftaler, en hel del faktisk, for at se om det ikke blev bedre når de også kendte hinanden på tomandshånd. Alene leger de ok, men der er stadig lidt drilleri, men i en grad så det er "ok".

Mit barn ser bare et stort lys i det andet barn, så han irriterer det måske ved at opsøge det, jeg ved det ikke, for jeg har jo kun hvad han fortæller.

Men jeg snakker meget med mit barn om venskaber og om hvordan man er en god kammerat, og at man skal behandle andre som man selv vil behandles.

 

Altså jeg har prøvet at høre hvordan pæd. griber det an, og jeg har også snakket om at jeg ikke synes det er godt nok. Men jeg får bare en sludder for en sladder, og får at vide jeg skal prøve at sige noget sjovt når barnet kalder mig øgenavne, for ellers opilner jeg det og gør det sjovt at drille.

Min mand har en helt anden tilgang til problemet end mig, men jeg har indtil videre kunnet argumentere mig frem til at vi løser det her på bedst mulige måde, MED pædagogerne.

Jeg har før givet en verbal skideballe til en dreng i min datters børnehave. Og jeg gør det gerne igen, og hvis mine børn er rigtig uartige, grove og dumme mod andre må de også hjertens gerne skælde dem ud. Jeg synes du skal ha en snak med samtlige pædagoger og leder og spørge om de har tænkt sig at få det stoppet fra dags dato, eller om du er nødt til at skifte inst med det samme!
Det er bare ikke ok!

Ej det er bare ikke i orden! Synes ikke pædagogerne gøre nok for dit barn! Synes virkelig at der skal gøres noget ved det. Det ødelægger dit barn, og forstærker "mobbernes" adfærd. Hiv fat i deres forældre, hvis ikke pædagogerne snart tager sig sammen. Der skal være plads til alle! Og dit barn fortjener at være glad i børnehaven. Knus til jer

Min første tanke er: Hvor er pædagogerne i dette billede?

En ting er, at der kan ske ting et par gange, som pædagogerne ikke får med sig, men når dette har pågået længe, og man er opmærksom på problemet, så burde mulighederne for disse plageånder til at udfolde sig på denne måde slet ikke være til stede i den grad. Jeg mener ikke, at de skal spærres inde, men når man ved, at der er sådan et problem, så overlader man da for søren ikke børnene til sig selv i så stor grad, at det bare kan fortsætte i det uendelige? Så holder man da lige lidt øje med situationen og griber ind, så snart der er optræk til noget? Det virker jo, som om disse unger er sluppet af sted med det så meget nu, at det er blevet et mønster og noget, de ikke selv opfatter som galt?

Be om et møde i børnehaven. Det er ikke rimeligt, at detteher skal være din søns hverdag. Få en ordentlig snak med dem om, hvad der helt konkret gøres, og hvad andet man kan gøre, siden det ikke har haft den ønskede effekt.

Håber, det hele løser sig hurtigt.