Fra Jyllands-Posten Fotograf Erik Bjørns kræftsyge kone havde næsten lige sagt farvel til livet, da han forelskede sig til op over begge ører i en ny kvinde. Det har vakt forargelse i omgangskredsen, men det hårde sygdomsforløb har lært ham, at livet skal leves. Nu.
”Erik er i et forhold med Cathrine Palm Axel”.
Sådan lyder den statusopdatering, som Erik Bjørn delte med sine venner på Facebook sidste sommer om sin nye kærlighed.
Blot en måned tidligere var familie, venner og bekendte samlet ud for Taarbæk Kirke for at tage afsked med Erik Bjørns kone Maj, som han havde dannet par med i knap 30 år. De forudgående fire og et halvt år havde hun kæmpet mod kræften, men måtte til sidst opgive. 48 år gammel.
Nogle har kigget – og været ved at køre galt af samme årsag – på gaderne i Taarbæk, når Erik Bjørn kom gående hånd i hånd med sin nye kæreste.
”Det ville jeg sikkert også selv gøre,” siger Erik Bjørn, som ikke desto mindre valgte at stå ved sin nye kærlighed uden skam eller skyld.
”Jeg har elsket og æret Maj. Jeg har gjort alt for hende, og det vidste hun også godt. Og så er der altså ikke nogen, der skal pege fingre ad mig, fordi jeg prøver at leve mit liv videre. Hvis Majs sygdom har lært mig noget, så er det, at man skal leve livet, mens man er her. Der er bare ingen garanti for, at vi alle bliver 90 år.”
Klik her for at læse resten »