Åh hader denne aften.

Bshizzle skriver:

Stakkels barn !!! 

Min store dreng som idag er 8 år, vil jeg ALDRIG tvinge til at bruge kniv!!! 

Han kan godt.. Men det er ikke noget vi tvinger ham til.

Lad barnet bruge gaffel.. 

Og få en snak med manden! 

Nej jeg vil heller ikke tvinge ham, jeg syntes det er godt hvis han gør og vil gerne at han øver sig i det, men svært når manden holde fat på at han SKAL det. 

jeg syntes dog også det er noget pjat at sidde og taget et stor stykke lasange fx op i munden fordi man ikke gider bruge kniven.  

Derfor siger jeg til ham og han ikke vil prøve at bruge kniven så det ikke vælten ned af tøjet på ham.  

Synes godt nok det er en vild ting at gå så meget op i!

Laulund87 skriver:

Synes godt nok det er en vild ting at gå så meget op i!

Ja desværre 

Kommer lige med en hurtig indskydelse, men kan der være sammenhæng mellem drengens modvilje og forældres måde at samarbejde på/ modarbejde hinanden?
Hvis han nu har luret at han måske kan snige sig udenom, fordi forældrene bliver optagede af at diskutere hvorvidt han skal gøre noget eller ikke eller hvordan?
Synes bare at i måske skulle tage en snak om hvordan i skal håndtere opdragelsen og hvilke forventninger i har til jeres søn. Synes bare jeg kunne læse lidt mellem linjerne at du er træt af at skændes/diskutere om opdragelsen.
Håber i finder ud af det.
Knus Charlotte

Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi ikke støtte min mand i noget jeg helt reelt absolut var imod - og at vente til efter vores søn var kommet i seng ville jeg ikke kunne. Og som uddannet pædagog og helt almindeligt tænkende menneske så ved jeg godt hvordan den ideelle situation kan se ud, men nej det der ville jeg simpelthen ikke kunne lade køre ud. Vi har også haft vores ture ved aftensmaden, men som med alt andet skal alt afprøves førend man finder løsningen og da vi efter en del tid faktisk fik snakket om det på en helt rolig måde med en dag med overskud så har vi faktisk op til flere gange fundet en løsning og vores søn trives 

 

Forstår godt TS. Jeg ville have så ondt i maven hvis jeg skulle bakke min mand op i den opførsel og jeg ville også blive meget vred eller snakke højt om man vil hvis det var måden det blev gjort på. 

Vores er 4 år og bruger endnu ikke helt kniv, fra tid til anden men slet ikke der hvor os voksne er og det forventer vi heller ikke. Han skærer lidt og vi viser ham lidt, men det lærer han jo som alle andre har i tidens løb  No rush. 

Forstår godt du tænker som du gør, kan nikke genkendende til det kære TS. Gid de nogen gange bare ville smutte et andet sted når bølgerne går højt. Stemningen bliver meget bedre og man får lidt ro til tankerne og til den kommende konstruktive samtale  

Nej som skrevet så synes jeg også det med kniven er ligegyldigt, men det virker som et generelt problem at ts og manden har lidt svært ved at blive enige om deres forventninger til drengen.

Og hvis manden føler hun aldrig støtter ham så er det jo en reel følelse der må tales om. Man kan ikke bare sidde og synes manden er åndssvag og så flytte vi til bedsterne i en tid. Det løser ingenting. Derved synes jeg ts fralægger sig ansvaret. 

De færreste børn gør alt hvad man siger første gang hver gang. Og en dreng på 6 er formodentlig lige startet i skole, er ved at kappe nogen bånd og skal prøve sig selv af som en stor dreng - har selv en af slagsen her hjemme og pludselig siger han NEJ, og der må man jo som voksen vælge sine kampe med omhu og ikke mindst stå fast når man først er startet.

Med hensyn til at bakke op, så har vi en en simpel regel her hjemme: den der starter, er den der fortsætter og afslutter. Selvsagt skal den anden heller ikke tale i mod eller andet, men bare lukke munden. Og det er både fordi det er da super svært at støtte hvis man ikke er enig, men det er i særlig høj grad også for barnet - det virker voldsomt at blive irettesat af to voksne, selv en voksen kan virke voldsomt.

Vi er også forskellige her hjemme, min mand bliver hurtigere irriteret, går hurtigere til kommando mode, og han har nogen andre grænser og andre ting der for ham er vigtige. Nogen gange siger jeg det til ham, kommer med gode råd - nogen tager han til sig fx er vi ens i forhold til at vi tæller før det bliver på den dårlige måde (altså ikke mere dårlig end det så er os der bærer eller tager i hånden ud og børste tænder og måske ikke hygge snakker), og at vi (forsøger) at tale med små stemmer når de har høje stemmer.

Vi har også nogen grundlæggende holdninger til fælles, men det kunne sagtens være her hjemme en for mig ligegyldig ting kunne blive kørt op - men så klarer han den selv (uden jeg modarbejder). Og mine børn kan sagtens navigere i vi er forskellige (og jeg tror de bliver skønnere mennesker af at have os to som forældre selvom vi er forskellige).

Hvis kniven er vigtig for din mand, så lad den lære vigtig, men for ham. Modarbejd ham ikke, giv ham gerne gode råd, men lad ham sætte ind der.

Anonym skriver:

Hold da op børneopdragelse kan belaste ens parforhold, manden mener at det altid er ham som skal være den sure. 

Men nu er hans lunte også meget kort, der ser han bare ikke selv.

 Det sidste stykke tid har vi skændes en del om vores søns aftensmad. Sønnike GIDER ikke bruge kniv og gaffel. Bruger som regel kun gaflen. Far VIL have han bruge kniven og det er vi også enige om at han skal. Jeg sig pænt til vores søn at han skal bruge kniven til at skære ud med. Jeg syntes jeg vil prøve flere gange at sige det indtil han gør det, men far derimod råber højt efter 1 gang og siger at så får han ikke mere.og vil du godt få ham til det, eller fjerne hans tallerken. Hvis han så stadig ikke lyster, så siger han også skal jeg være den sure igen og du gør overhoved ingen ting. Hvilke jeg så har gjort ved at bede ham uden at råbe om at bruge begge dele. 

desværre bliver jeg meget gal og siger ham i mod. Siger at han kan prøve at sige det på en pæne måde, far står fast og mener han bare skal gøre det. 

Uhhh hvor jeg hader at han skal være så hurtig og skælde så hurtig ud.  Og at vi komme op at skændes om det. 

vores søn er ikke den nemmeste at håndtere, gør meget som det pAsser ham. I stedet for at gøre det første gang han bliver bedt om noget. 

Jeg syntes det er mega træls han skal sidde og bestemme hvad jeg skal gøre , fx for ham til det, fjern hans tallerken hvis det er han holdning så kan han sku selv fjerne den/ få ham til det. 

Har sku næsten lyst til at tage hjem til mine forældre i en periode. Så han kan sku få lidt ro fra os... 

Åh trængte vist bare til at komme lidt af med det.

Du "synes det er mega træls" at din kæreste "skal sidde og bestemme hvad  du skal gøre" ... Måske har din søn det på samme måde, når I vil bestemme at han SKAL bruge sin kniv ...

Undskyld - men jeg kan slet ikke forstå at han SKAL bruge kniv. Jeg har en datter der bliver 6 år til sommer, og kunne da ALDRIG i mit liv finde på at tvinge hende til at spise med kniv - det gør hun de dage hun gider og selv beder om at få en. Tror man nogen gange skal huske på, at der jo altså også foregår meget andet i deres liv - de skal bruge krudt på deres udvikling i stort set alle vågne timer. Kunne man så for barnets skyld ikke sænke sine Emma Gad krav lidt? Jeg er herhjemme fint tilfreds, hvis bare man sidder pænt på numsen, og spiser sin mad med de redskaber man kan bruge, og ellers ikke ''sviner'' mere end nødvendigt.

Nå - men det var bare min holdning angående spisning.

Det EGENTLIGE problem ligger vel i at knægten er snot forvirret over regelsættet - er rammerne faste og fastholdes de af begge forældre?
I to, må som forældre være enige om tingene - skriv evt ned hvilke regler der er vigtige for jer hver især. Tal om dem. Og brug dem der er rimelige for et barn på 6 år. Forvent ikke alverden af knægten. Bliv enige om konsekvenserne for ikke at høre efter - eks. fjern tallerken hvis man ikke sidder pænt ved bordet, og giv den igen når barnet har forstået pointen. Og forvent ikke 10 ting af gangen. Sig: ''Du får din tallerken når du har sat dig ned på numsen og vil spise''.
Hjælp hinanden - aldrig sjovt at være bussemanden og ej heller tilskueren. Bussemanden kan altså godt hurtigt blive meget streng, hvis alt er en kamp - energien og tålmodigheden slipper op, oveni manglende opbakning.

Jeg håber du har forstået hvad jeg mener - og at det ikke er et angreb

God vind til jer alle 3 fremover …. det bliver nok ikke nemmere med de børn, men man kan hvertfald sørge for de har faste rammer at handle indenfor

Nej jeg vil heller ikke tvinge ham, jeg syntes det er godt hvis han gør og vil gerne at han øver sig i det, men svært når manden holde fat på at han SKAL det. 

jeg syntes dog også det er noget pjat at sidde og taget et stor stykke lasange fx op i munden fordi man ikke gider bruge kniven.  

Derfor siger jeg til ham og han ikke vil prøve at bruge kniven så det ikke vælten ned af tøjet på ham.  

Undskyld, nu bliver jeg nok flabet….

Men så skær dog maden ud for knægten Det gør jeg da herhjemme, og det vil jeg da hellere end at skulle blive sur over ketchup eller andet på tøjet. Gider jeg nu heller ikke alligevel, men pointen i det

VÆLG jeres kampe med omhu
Det er altså jer der er de voksne….