Slet ikke glad..

/small>

Det er jo bare det, jeg synes det er.. 

Jeg vil ikke være i vejen for nogen og folk behøver ikke vide, at jeg er ked af det.. 

Hvis du gerne vil blive glad igen, så skal du handle på det. Start med at tale med din partner om det. Han vil forhåbentlig støtte dig, og være der for dig. 

Du bliver nødt til at få talt med din læge eller din SP'er om det

det første skridt er jo allerede taget, du har erkendt over for dig selv at du er ked af det, og du har fortalt det til os. Og vi mødre herinde ved om nogen, hvad du går igennem. Der er sikkert flere der har været samme sted som dig. Måske hjælper det dig også lidt ved at høre hvordan de kom igennem en efterfødselsreaktion  

Isabella_mor skriver:

Hvis du gerne vil blive glad igen, så skal du handle på det. Start med at tale med din partner om det. Han vil forhåbentlig støtte dig, og være der for dig. 

Du bliver nødt til at få talt med din læge eller din SP'er om det

det første skridt er jo allerede taget, du har erkendt over for dig selv at du er ked af det, og du har fortalt det til os. Og vi mødre herinde ved om nogen, hvad du går igennem. Der er sikkert flere der har været samme sted som dig. Måske hjælper det dig også lidt ved at høre hvordan de kom igennem en efterfødselsreaktion  

 

Vi har lige fået en lang god snak og han har lovet at støtte mig og hjælpe mig igennem det her!

Og samtidig sagde han, at han synes, jeg gør et fantastisk godt stykke arbejde med vores søn og han synes, jeg er en rigtig god mor. Det varmer, men alligevel tænker jeg "Nej, ikke med de tanker, jeg har"..

Vi har lige fået en lang god snak og han har lovet at støtte mig og hjælpe mig igennem det her!

Og samtidig sagde han, at han synes, jeg gør et fantastisk godt stykke arbejde med vores søn og han synes, jeg er en rigtig god mor. Det varmer, men alligevel tænker jeg "Nej, ikke med de tanker, jeg har"..

 

Det er heldigvis bare tanker, dem skal man ikke være så bange for tanker er jo bare noget msn tænker, og alle tænker, på alt muligt. Det er ikke særlig vigtigt hvad man tænker. Og heller ikke hvad andre tænker  

dejligt at han vil støtte dig, og at han samtidig giver dig en masse ros..  

det skal nok komme til at hå, og blive bedre. Du skal ALDRIG være bange for at tænke at du synes det er svært, hårdt, trælst, udmattende, irriterende osv. At være mor. For det er det. og sådan er det bare

Jeg tog kontakt til min læge i går og forklarede, hvordan jeg har det.

Hun tog mig meget seriøst og aflyste en tid, så hun kunne tage mig ind. 

I en time sad vi og snakkede og hun kom med feedback. 

Hun ville lave en depressionstest, men inden hun havde lavet den, sagde hun, at hun troede det var det og ganske rigtig. Mildt til moderat depression, så nu står den på samtaler med hende til at starte med og hvis det ikke virker, sender hun mig videre til en psykolog. 

Men allerede efter jeg havde snakket med hende i telefonen, kunne jeg mærke en lettelse. Der er en der forstår mig agtig og tager mig og mine følelser seriøst og hvor var det dejligt! 

Fortalte mig mand, hvad jeg fik at vide og han har bare været så sød og omsorgsfuld og han er virkelig opsat på at hjælpe mig igennem. 

Så det var på en måde som om der faldt en sten fra mit hjerte. 

Selvfølgelig er tingene stadig mega svære at håndtere til tider, men nu får jeg hjælp!

Anonym skriver:

Jeg tog kontakt til min læge i går og forklarede, hvordan jeg har det.

Hun tog mig meget seriøst og aflyste en tid, så hun kunne tage mig ind. 

I en time sad vi og snakkede og hun kom med feedback. 

Hun ville lave en depressionstest, men inden hun havde lavet den, sagde hun, at hun troede det var det og ganske rigtig. Mildt til moderat depression, så nu står den på samtaler med hende til at starte med og hvis det ikke virker, sender hun mig videre til en psykolog. 

Men allerede efter jeg havde snakket med hende i telefonen, kunne jeg mærke en lettelse. Der er en der forstår mig agtig og tager mig og mine følelser seriøst og hvor var det dejligt! 

Fortalte mig mand, hvad jeg fik at vide og han har bare været så sød og omsorgsfuld og han er virkelig opsat på at hjælpe mig igennem. 

Så det var på en måde som om der faldt en sten fra mit hjerte. 

Selvfølgelig er tingene stadig mega svære at håndtere til tider, men nu får jeg hjælp!

Sejt at du har bedt om hjælp og har snakket med både mand og læge! Det hjælper nemlig rigtig meget at være ærlig omkring hvordan man har det. Du er allerede nået et godt skridt i den rigtige retning.

modesty skriver:

Sejt at du har bedt om hjælp og har snakket med både mand og læge! Det hjælper nemlig rigtig meget at være ærlig omkring hvordan man har det. Du er allerede nået et godt skridt i den rigtige retning.

Jeg har det rigtig godt med at have gjort det! 

Tak for støtten!

Anonym skriver:

Jeg tog kontakt til min læge i går og forklarede, hvordan jeg har det.

Hun tog mig meget seriøst og aflyste en tid, så hun kunne tage mig ind. 

I en time sad vi og snakkede og hun kom med feedback. 

Hun ville lave en depressionstest, men inden hun havde lavet den, sagde hun, at hun troede det var det og ganske rigtig. Mildt til moderat depression, så nu står den på samtaler med hende til at starte med og hvis det ikke virker, sender hun mig videre til en psykolog. 

Men allerede efter jeg havde snakket med hende i telefonen, kunne jeg mærke en lettelse. Der er en der forstår mig agtig og tager mig og mine følelser seriøst og hvor var det dejligt! 

Fortalte mig mand, hvad jeg fik at vide og han har bare været så sød og omsorgsfuld og han er virkelig opsat på at hjælpe mig igennem. 

Så det var på en måde som om der faldt en sten fra mit hjerte. 

Selvfølgelig er tingene stadig mega svære at håndtere til tider, men nu får jeg hjælp!