Min søsters ufødte baby

måske er det bare mig men jeg er godt depri...

Jeg fortæller min søster at jeg gerne vil med ud at købe baby udstyr og vups en dag fortæller hun mig så ud i dne blå luft at den er købt...

Så snakket vi sammen sidste uge og aftalte at vi skulle tilbringe lidt tid sammen sidste week eller denne og så ringer jeg lige til min mor for at høre om nogen ang. noget mad også spøger jeg havd hun laver jamen hun var da taget ind og shoppe ventetøj med min søster...

Hun spurgte ikke mig om jeg vil med og vores aftale er ikke blevet til noget...

Og jeg plejer faktisk aldrig at kunne lokke mine forældre med nogen steder...

føler mig skubbet væk og har nu opgivet dem, gider bare ikke at kæmpe den kamp længre, de må jo også vise de gider mig...

Er det bare mig eller?

Det er altså tavlig gjort... Er du den yngste? eller venter hun det første barnebarn? Uanset er det uflink at behandle dig sådan...

Ved du hvad, jeg kan godt forstå du føler dig lidt glemt og forladt, nu ved jeg jo ikke hvor gammel du er, og hvor afhængig du er af din familie.

Oftest så sker der bare det at når en pige bliver gravid, så bliver hun lige lidt populær, især hos mor/svigermor, fordi det er sjovt at handle babyting, og mor og datter kan snakke om hvordan det er og var at være gravid. det er noget de kan dele.

selvom du synes det er lidt hårdt lige nu, så må du acceptere at din søster måske helst selv vil ud og købe de ting hun har brug for, eller gerne bare vil dele det med jeres mor. Det er jo hende der skal have barnet ikke dig

Og ellers så kunne du jo spørge din søster om hvornår hun har lyst til at lave noget med dig, det behøver jo ikke handle om den lille baby.
Og fortæl hende at du savner hendes selskab, så hun forstår at du faktisk rigtig gerne vil være sammen med hende lige nu.

giv det lige en chance mere, og prøv at komme lidt op med humøret igen, selvom jeg godt ved det er lettere sagt end gjort.

Ellers må du ringe til en veninde i stedet for at gå og vente på din søster...

Godt nok utroligt at det ska' være sådan .. Du burde jo osse være med til det sjove med din mor og søster ..

Der burde slet ikk' være nogen foreskæl mellem dig og din søster bare fordi hun venter sig ..

Frederic's moar skriver:

Det er altså tavlig gjort... Er du den yngste? eller venter hun det første barnebarn? Uanset er det uflink at behandle dig sådan...

Nej jeg har en yngre lillebror men min søster er den ældste, imellem min søster og mig er der også en bror mere...

Min søster: 26
Min Stor Bror: 24
Mig: 20
Min Lillebror: 18


Jeg har det første fødte barnebarn, og min søsters bliver så nummer 2...
Dog er mit barn fortidlig født og har en del senfølger og dette betyder bla. at de ikke må røre og holde osv.

mariamiss6 skriver:

Ved du hvad, jeg kan godt forstå du føler dig lidt glemt og forladt, nu ved jeg jo ikke hvor gammel du er, og hvor afhængig du er af din familie.

Oftest så sker der bare det at når en pige bliver gravid, så bliver hun lige lidt populær, især hos mor/svigermor, fordi det er sjovt at handle babyting, og mor og datter kan snakke om hvordan det er og var at være gravid. det er noget de kan dele.

selvom du synes det er lidt hårdt lige nu, så må du acceptere at din søster måske helst selv vil ud og købe de ting hun har brug for, eller gerne bare vil dele det med jeres mor. Det er jo hende der skal have barnet ikke dig

Og ellers så kunne du jo spørge din søster om hvornår hun har lyst til at lave noget med dig, det behøver jo ikke handle om den lille baby.
Og fortæl hende at du savner hendes selskab, så hun forstår at du faktisk rigtig gerne vil være sammen med hende lige nu.

giv det lige en chance mere, og prøv at komme lidt op med humøret igen, selvom jeg godt ved det er lettere sagt end gjort.

Ellers må du ringe til en veninde i stedet for at gå og vente på din søster...

Jeg er 20...

Min søster og jeg aftalte at vi skulle ud og evt. spise i sidste weekend eller denne men det er ikke blevet overholdt..

Og jeg kan netop også være med i den samtale da jeg selv har været der og så gerne vil være der for min søster og være med, det var hun også i min graviditet og hun er gudmor til mit barn...

Jeg vil sige jeg har været dem tætter men syntes da stadig vi er (eller var) tætte, men kan godt ske det bare er (var) mig...

 

Betina88 skriver:

Godt nok utroligt at det ska' være sådan .. Du burde jo osse være med til det sjove med din mor og søster ..

Der burde slet ikk' være nogen foreskæl mellem dig og din søster bare fordi hun venter sig ..

Nej det vil jeg heller ikke mene og da jeg var gravid kørte jeg hele vejen ud til hende og hendes kæreste (dengang 1 times kørelse) bare for at vise dem skannings billeder og nyt købt tøj osv. fordi hun sagde at hun gerne vil være med...

Nu har jeg givet udtryk for det samme og ja...

Hun er også gudmor til mit barn men besøg os aldrig og mit banr kender hende faktisk ikke... Har tit sagt at nu vil vi snart gerne se dem men de har altid for travlt til os...

Nej det vil jeg heller ikke mene og da jeg var gravid kørte jeg hele vejen ud til hende og hendes kæreste (dengang 1 times kørelse) bare for at vise dem skannings billeder og nyt købt tøj osv. fordi hun sagde at hun gerne vil være med...

Nu har jeg givet udtryk for det samme og ja...

Hun er også gudmor til mit barn men besøg os aldrig og mit banr kender hende faktisk ikke... Har tit sagt at nu vil vi snart gerne se dem men de har altid for travlt til os...

Godt nok forfærdeligt ..

Jeg vil gerne vide , hva' deres problem er , siden de er sådan over dig og ikk' for andre ..

Betina88 skriver:



Godt nok forfærdeligt ..

Jeg vil gerne vide , hva' deres problem er , siden de er sådan over dig og ikk' for andre ..

Jah men jeg er den lillesøster de styre og bahandler som de vil for de ved jeg finder mig i det og aldrig gør noget igen aldrig...

Anonym skriver:

Jeg er 20...

Min søster og jeg aftalte at vi skulle ud og evt. spise i sidste weekend eller denne men det er ikke blevet overholdt..

Og jeg kan netop også være med i den samtale da jeg selv har været der og så gerne vil være der for min søster og være med, det var hun også i min graviditet og hun er gudmor til mit barn...

Jeg vil sige jeg har været dem tætter men syntes da stadig vi er (eller var) tætte, men kan godt ske det bare er (var) mig...

 

Okay, ja så kan jeg nu godt fprstå du er rigtig skuffet....

men har du nu ladet hende forstå at du VIRKELIG ønsker at være en del af det her??? at du savner hendes selskab og bare SÅ gerne vil være med i hendes graviditet????

så aner jeg ikke hvordan jeg skal hjælpe dig, andet end at bare lade dig rase ud herinde....... hvilket der heldigvis er masser af plads til