Det er jo helt okay at DU har det sådan! Det skal du da ikke stilles til ansvar for, og hun kan da være så fuldstændig ligeglad (især når hun ikke har noget at samligne med selv, da hun jo ikke selv har børn og kender følelsen).
Jeg synes det blev nemmere og nemmere for hver gang....
Især efter hun kom ud i pasning hver dag (dagpleje/vuggestue), men også for hver gang hun blev passet bare nogle timer, eller med en enkelt overnatning.
Nu er hun snart 2 år, og har netop for første gang, for kort tid siden, overnattet fra torsdag til søndag hos min mor (havde det også mest ok med det, fordi det jo var MIN mor
)
Nu har vi fået et barn mere, og selvom det lyder forkert og fy, så kan det faktisk engang imellem være en lettelse, at hun er blevet passet. For jeg VED at hun hygger sig og har det godt, og får en masse opmærksomhed ...som jeg måske dén dag ville kunne have haft svært ved at finde frem.
Men jeg savner hende selvfølgelig meget, og glæder mig altid til at få hende hjem igen og kramme hende
Jeg tror det kan være sundt nok for dem at komme lidt ud til andre også.
Selvfølgelig ikke alt for meget. Men man skal jo heller ikke holde dem hjemme evig og altid ...for de små nyder jo at der sker noget andet/nyt engang imellem også ...og så kan man som forældre også ligeså godt forsøge at (lære) at slappe af og nyde det så længe...
Men nej, jeg synes IKKE du er pylret. Du er bare MOR
Anmeld
