Anonym skriver:
Nej, nej og nej!
Jeg forstår slet ikke at i kan tænke i de baner. Måske i læser den på en anden måde end jeg ? 
Jeg forstår slet ikke at du kan finde den provokerende.
Læser den ikke provokerende, det var kun for at liste op forskellige bud på hvorfor. For mig er den såmænd meget sød, men ville stadig ikke sætte den på min krop. Mens jeg lige kørte på cykel til arbejde (der tænker jeg så godt) kom jeg til at tænke på jeg kunne sammenligne den med min tatovering. Jeg vidste lige da jeg mistede Lia at jeg ville have en tatovering både for mig selv, men også for at sætte hende definitivt i verden. Der kunne jeg godt have valgt en tekst, eller synligt symbol på: jeg har født og mistet en datter, jeg er mor, jeg vil I anerkender hende og mig som mor. Jeg var fx meget omkring en blomst, hendes navn og dato, men også om hendes fod og teksten: små fødder sætter store spor. Men det kunne også være jeg havde fundet en tekst som dig der viste min omverden jeg var blevet mor.
Jeg blev gravid med det samme og ville derfor ikke få en tatovering og så gik tiden med ny baby. Og pludselig havde tiden lagt en dæmper på mit behov for omverden anerkendte og jeg kunne vælge den tatovering der symboliserede det som er vigtigt for mig. Jeg har en tatovering nu på min ryg hvor min datter er hundrede procent symboliserede, men ingen der ikke ved det vil ane det. For nu er tatoveringen ikke lavet for at fortælle omverden, men for at jeg ved jeg bærer hende også fysisk på min krop.
Anmeld
