Jeg vandt jo....

Hej enlige mødre og fædre... 

For over et halvt år siden begyndte min kamp for fuld forældre myndighed over min søn.. 

Min eks så sidst hans søn, da han var 6 mdr gammel og nu er han 5 1/2 år... Såhhh.. Tiden var inde, jeg havde ro i mit liv til at tage kampen.. 

Jeg havde gennem min kammerat fundet en knald dygtig advokat, som gerne ville føre sagen, og var ikke et sekundt i tvivl om at den forældre myndighed skulle jeg have... 

Vi var i retten midt i februar... En kold morgen kom min veninde og hentede mig.. Jeg havde ikke sovet ret meget om natten, og var spændt på det hele... 

Det gik som forventet i retten og procéduren deromkring...  

Tiden fra at have været i retten og frem til at dommen kom ugen efter... Nøj den var lang... Jeg talte timer, kunne ikke koncentrere mig på seminariet... Var fjern, sur, ked af det, glad... Alle følelser som i spil... 

Endelig kom dommen... Fredag kl 13 blev den afsat.. 13.20 ringede advokatens sekretær til mig.. Den fælles forældre myndighed ophævet, og den fulde forældremyndighed tillagt mig.. Det var så surrealistisk.. Endelig... Efter så mange års kamp... 

Min veninde var her, og jeg skyndte mig at køre ned efter min søn i børnehave... Personalet havde også været spændt på udfaldet.. 

Om aftenen var vi sammen med hele min skønne familie og fejrede vores sejr og endegyldige punktum... 

Nu er der ro på vores liv, og vi kan med god ro i maven tage med mine forældre på rundrejse i USA, uden at der blir problemer med pas eller visum... Vi glæder os. 

Søde mennesker... Kæmp, kæmp og kæmp.. Når i har lyst til at skide det hele et stykke, så kig så kig på jeres søn/datter.. De er hele kampen værd...  

Mvh Betina 

 

Åhh hvor skøn Stor tillykke 

 

Kæmpe stort tillykke. 

Utroligt han kæmper for at bibeholde fælles forældremyndighed, men ikke vil kæmpe for jeres søns ve og vel. 

RGN skriver:

Kæmpe stort tillykke. 

Utroligt han kæmper for at bibeholde fælles forældremyndighed, men ikke vil kæmpe for jeres søns ve og vel. 

Tak... 

Jeg vil ikke kommentere på hvordan modparten har forholdt sig, da han har snigere herinde... 

Det har været en langtrukken sag... 

Twinkle little star skriver:

Hej enlige mødre og fædre... 

For over et halvt år siden begyndte min kamp for fuld forældre myndighed over min søn.. 

Min eks så sidst hans søn, da han var 6 mdr gammel og nu er han 5 1/2 år... Såhhh.. Tiden var inde, jeg havde ro i mit liv til at tage kampen.. 

Jeg havde gennem min kammerat fundet en knald dygtig advokat, som gerne ville føre sagen, og var ikke et sekundt i tvivl om at den forældre myndighed skulle jeg have... 

Vi var i retten midt i februar... En kold morgen kom min veninde og hentede mig.. Jeg havde ikke sovet ret meget om natten, og var spændt på det hele... 

Det gik som forventet i retten og procéduren deromkring...  

Tiden fra at have været i retten og frem til at dommen kom ugen efter... Nøj den var lang... Jeg talte timer, kunne ikke koncentrere mig på seminariet... Var fjern, sur, ked af det, glad... Alle følelser som i spil... 

Endelig kom dommen... Fredag kl 13 blev den afsat.. 13.20 ringede advokatens sekretær til mig.. Den fælles forældre myndighed ophævet, og den fulde forældremyndighed tillagt mig.. Det var så surrealistisk.. Endelig... Efter så mange års kamp... 

Min veninde var her, og jeg skyndte mig at køre ned efter min søn i børnehave... Personalet havde også været spændt på udfaldet.. 

Om aftenen var vi sammen med hele min skønne familie og fejrede vores sejr og endegyldige punktum... 

Nu er der ro på vores liv, og vi kan med god ro i maven tage med mine forældre på rundrejse i USA, uden at der blir problemer med pas eller visum... Vi glæder os. 

Søde mennesker... Kæmp, kæmp og kæmp.. Når i har lyst til at skide det hele et stykke, så kig så kig på jeres søn/datter.. De er hele kampen værd...  

Mvh Betina 

 

Hvor skønt! Stort tillykke

Stort tillykke og rigtig god tur! Vh stine

Twinkle little star skriver:

Hej enlige mødre og fædre... 

For over et halvt år siden begyndte min kamp for fuld forældre myndighed over min søn.. 

Min eks så sidst hans søn, da han var 6 mdr gammel og nu er han 5 1/2 år... Såhhh.. Tiden var inde, jeg havde ro i mit liv til at tage kampen.. 

Jeg havde gennem min kammerat fundet en knald dygtig advokat, som gerne ville føre sagen, og var ikke et sekundt i tvivl om at den forældre myndighed skulle jeg have... 

Vi var i retten midt i februar... En kold morgen kom min veninde og hentede mig.. Jeg havde ikke sovet ret meget om natten, og var spændt på det hele... 

Det gik som forventet i retten og procéduren deromkring...  

Tiden fra at have været i retten og frem til at dommen kom ugen efter... Nøj den var lang... Jeg talte timer, kunne ikke koncentrere mig på seminariet... Var fjern, sur, ked af det, glad... Alle følelser som i spil... 

Endelig kom dommen... Fredag kl 13 blev den afsat.. 13.20 ringede advokatens sekretær til mig.. Den fælles forældre myndighed ophævet, og den fulde forældremyndighed tillagt mig.. Det var så surrealistisk.. Endelig... Efter så mange års kamp... 

Min veninde var her, og jeg skyndte mig at køre ned efter min søn i børnehave... Personalet havde også været spændt på udfaldet.. 

Om aftenen var vi sammen med hele min skønne familie og fejrede vores sejr og endegyldige punktum... 

Nu er der ro på vores liv, og vi kan med god ro i maven tage med mine forældre på rundrejse i USA, uden at der blir problemer med pas eller visum... Vi glæder os. 

Søde mennesker... Kæmp, kæmp og kæmp.. Når i har lyst til at skide det hele et stykke, så kig så kig på jeres søn/datter.. De er hele kampen værd...  

Mvh Betina 

 

Tillykke med den fulde forældremyndighed, faderen er jo en kæmpe taber, tænk at afskrive sit eget barn, fatter ikke man kan.

men godt i nu kan få ro i sindet 

Monica 

Tillykke med det

Jeg har også ene forældremyndighed over min datter

Twinkle little star skriver:

Hej enlige mødre og fædre... 

For over et halvt år siden begyndte min kamp for fuld forældre myndighed over min søn.. 

Min eks så sidst hans søn, da han var 6 mdr gammel og nu er han 5 1/2 år... Såhhh.. Tiden var inde, jeg havde ro i mit liv til at tage kampen.. 

Jeg havde gennem min kammerat fundet en knald dygtig advokat, som gerne ville føre sagen, og var ikke et sekundt i tvivl om at den forældre myndighed skulle jeg have... 

Vi var i retten midt i februar... En kold morgen kom min veninde og hentede mig.. Jeg havde ikke sovet ret meget om natten, og var spændt på det hele... 

Det gik som forventet i retten og procéduren deromkring...  

Tiden fra at have været i retten og frem til at dommen kom ugen efter... Nøj den var lang... Jeg talte timer, kunne ikke koncentrere mig på seminariet... Var fjern, sur, ked af det, glad... Alle følelser som i spil... 

Endelig kom dommen... Fredag kl 13 blev den afsat.. 13.20 ringede advokatens sekretær til mig.. Den fælles forældre myndighed ophævet, og den fulde forældremyndighed tillagt mig.. Det var så surrealistisk.. Endelig... Efter så mange års kamp... 

Min veninde var her, og jeg skyndte mig at køre ned efter min søn i børnehave... Personalet havde også været spændt på udfaldet.. 

Om aftenen var vi sammen med hele min skønne familie og fejrede vores sejr og endegyldige punktum... 

Nu er der ro på vores liv, og vi kan med god ro i maven tage med mine forældre på rundrejse i USA, uden at der blir problemer med pas eller visum... Vi glæder os. 

Søde mennesker... Kæmp, kæmp og kæmp.. Når i har lyst til at skide det hele et stykke, så kig så kig på jeres søn/datter.. De er hele kampen værd...  

Mvh Betina 

 

Stort stort kæmpe tillykke. Det gør at jeg bliver fuld af håb denne gang. Jeg venter nemlig på en dato til det bliver vores tur til at komme i retten, så jeg forhåbentligt også får den fulde. Det er så anden gang jeg prøver. Min datter bliver 5 til august og hendes biofar har aldrig set hende eller på anden måde vist interesse for hende men ville ikke skrive under på et pas til hende. Og jeg ved heller ikke hvor han bor henne, så tør slet ikke tænke på, hvad der ville ske hvis hun blev alvorligt syg og jeg så skulle vente på om han gav samtykke eller ej til behandling...
Åh hvor jeg håber det får samme udfald som for dig og din søn men hurra at systemet endelig virkede og hvor er jeg glad på jeres vegne...

Tillykke