Jeg blev lidt ked af det i dag, eller om ikke andet kom jeg i hvert fald til at sidde og fundere lidt med tåre i øjnene.
Min kæreste har et meget lavt antal sædceller, så lavt at vi skal benytte os af microinsermination/ICSI.
Jeg har fået skyllet mine æggeledere og de er tiptop.
Vi har nu fået et brev fra fertilitetsklinikken ved AUH hvor der faktisk bare står at vi skal til et fællesmøde i slutningen af april og så lyder det egentlig som om vi bare er klar til at kunne ringe derind derefter. Det er jeg lidt overrasket over egentlig. Altså at det er gået så hurtigt, min kæreste kendte på for hånd hans sædcelle tal og vi fik en henvisning her i marts. Nu må vi se...
Nå - det jeg egentlig kom til at tænke lidt over er at der med det brev fulgte en masse papirer om fertilitetsbehandling.
Der står rigtig positivt om reagensglasbehandling osv. Men lige præcis ved microinsimination har de skrevet:
"Mænd med meget nedsat sædkvalitet her nemlig hyppigere end andre mænd fejl i deres arveanlæg. Fejl som ikke ses ved dem selv, men som kan give problemer ved befrugtning af æg"
"En dreng kan således riskikere at arvde faderens nedsatte frugtbarhed"
"Det er klart at denne teknik, som jo overskrider en af naturens barrierer, kan give anledning til eftertanke. Vi går jo med teknikken uden om den "skal" som omgiver ægget, og som i naturen bestemmer, hvilke sædceller der skal befrugte ægget, og hvilke der ikke skal. Der er således tale om et "filter", som jo kunne tænkes at have en funktion"
Det sidste citat giver mig ondt i maven. Jeg ved ikke om det er fordi jeg bare er lidt følsom og stadig synes det hele er lidt nyt. Men når jeg læser det kan jeg ikke lade være med at læse det som om at der menes at det er meningen min kæreste ikke skal blive far. Det gør mig ked af det, har har fantastiske kvaliteter og en utrolig lyst til at blive far. Uden at træde på mig selv vil han umiddelbart være en bedre forældre end jeg selv i starten.
Er det etisk forkert at tvinge en sædcelle ind i ægget?
Det er jo ikke det samme som IVF hvor sædcellen selv finder vej ind i ægget og de, som naturligt, er en masse der slås om pladsen. Her tages jo bare en enkelt og indføres, da der ikke vil være nok "liv" omkring ægget til at en enkelt selv kan bryde igennem. Er det etisk forkert af os at ændre på naturens veje? Burde det bare være sådan at min kæreste og jeg skulle accepterer at det ikke er meningen at han skal formere sig, eller er det helt etisk korrekt at man tvinger en graviditet igennem på den måde?
Puh, mange spørgsmål. Kunne bare mærke at jeg fik ondt i maven da jeg læste det, hele det her med at det jo er at lege med naturens barrierer osv.
Mvh
Hende der blev en smule overvældet over det hele i dag
Jeg har selv været igennem IVF behandling og har også læst en del om ICSI, og netop det du skriver om dér, at man ved ICSI risikerer at give mandens lave sædkvalitet videre til en søn, slog mig også.
Jeg syntes selv at det var et rædselsfuldt psykisk pres at gennemgå fertilitetsbehandling, og det ville jeg virkelig ikke ønske for mit barn.
Og så er der den anden faktor du også nævner - skallen om ægget har muligvis en funktion ift at udvælge sædceller, som man bypasser ved at "tvinge" cellerne ind i ægget.
Men som en anden nævner - kroppen vælger jo også fostre med fejl fra, så muligvis den tvungne graviditet ville afslutte sig selv alligevel. Muligvis ikke - kroppen bliver jo også "snydt" fra tid til anden.
Og man vil jo utroligt gerne have sit eget biologiske barn. Hvis det var mine æg, og jeg kunne risikere at videregive mit problem til en potentiel datter, ville jeg så vælge donor-æg? Jeg ved det simpelthen ikke. Men jeg ville overveje det MEGET kraftigt.
Perspektivet er jo at verden på sigt vil blive befolket af mænd med lav sædkvalitet og at stort set alle børn vil blive undfanget via ICSI. Det er en syret, men plausibel, tanke.
