Det etiske spørgsmål

Jeg blev lidt ked af det i dag, eller om ikke andet kom jeg i hvert fald til at sidde og fundere lidt med tåre i øjnene.

Min kæreste har et meget lavt antal sædceller, så lavt at vi skal benytte os af microinsermination/ICSI.
Jeg har fået skyllet mine æggeledere og de er tiptop.
Vi har nu fået et brev fra fertilitetsklinikken ved AUH hvor der faktisk bare står at vi skal til et fællesmøde i slutningen af april og så lyder det egentlig som om vi bare er klar til at kunne ringe derind derefter. Det er jeg lidt overrasket over egentlig. Altså at det er gået så hurtigt, min kæreste kendte på for hånd hans sædcelle tal og vi fik en henvisning her i marts. Nu må vi se...

Nå - det jeg egentlig kom til at tænke lidt over er at der med det brev fulgte en masse papirer om fertilitetsbehandling. 

Der står rigtig positivt om reagensglasbehandling osv. Men lige præcis ved microinsimination har de skrevet:

"Mænd med meget nedsat sædkvalitet her nemlig hyppigere end andre mænd fejl i deres arveanlæg. Fejl som ikke ses ved dem selv, men som kan give problemer ved befrugtning af æg"

"En dreng kan således riskikere at arvde faderens nedsatte frugtbarhed"

"Det er klart at denne teknik, som jo overskrider en af naturens barrierer, kan give anledning til eftertanke. Vi går jo med teknikken uden om den "skal" som omgiver ægget, og som i naturen bestemmer, hvilke sædceller der skal befrugte ægget, og hvilke der ikke skal. Der er således tale om et "filter", som jo kunne tænkes at have en funktion"

Det sidste citat giver mig ondt i maven. Jeg ved ikke om det er fordi jeg bare er lidt følsom og stadig synes det hele er lidt nyt. Men når jeg læser det kan jeg ikke lade være med at læse det som om at der menes at det er meningen min kæreste ikke skal blive far. Det gør mig ked af det, har har fantastiske kvaliteter og en utrolig lyst til at blive far. Uden at træde på mig selv vil han umiddelbart være en bedre forældre end jeg selv i starten. 
Er det etisk forkert at tvinge en sædcelle ind i ægget?
Det er jo ikke det samme som IVF hvor sædcellen selv finder vej ind i ægget og de, som naturligt, er en masse der slås om pladsen. Her tages jo bare en enkelt og indføres, da der ikke vil være nok "liv" omkring ægget til at en enkelt selv kan bryde igennem. Er det etisk forkert af os at ændre på naturens veje? Burde det bare være sådan at min kæreste og jeg skulle accepterer at det ikke er meningen at han skal formere sig, eller er det helt etisk korrekt at man tvinger en graviditet igennem på den måde?

 

Puh, mange spørgsmål. Kunne bare mærke at jeg fik ondt i maven da jeg læste det, hele det her med at det jo er at lege med naturens barrierer osv.

 

Mvh
Hende der blev en smule overvældet over det hele i dag

MediaAnarchy skriver:

Jeg blev lidt ked af det i dag, eller om ikke andet kom jeg i hvert fald til at sidde og fundere lidt med tåre i øjnene.

Min kæreste har et meget lavt antal sædceller, så lavt at vi skal benytte os af microinsermination/ICSI.
Jeg har fået skyllet mine æggeledere og de er tiptop.
Vi har nu fået et brev fra fertilitetsklinikken ved AUH hvor der faktisk bare står at vi skal til et fællesmøde i slutningen af april og så lyder det egentlig som om vi bare er klar til at kunne ringe derind derefter. Det er jeg lidt overrasket over egentlig. Altså at det er gået så hurtigt, min kæreste kendte på for hånd hans sædcelle tal og vi fik en henvisning her i marts. Nu må vi se...

Nå - det jeg egentlig kom til at tænke lidt over er at der med det brev fulgte en masse papirer om fertilitetsbehandling. 

Der står rigtig positivt om reagensglasbehandling osv. Men lige præcis ved microinsimination har de skrevet:

"Mænd med meget nedsat sædkvalitet her nemlig hyppigere end andre mænd fejl i deres arveanlæg. Fejl som ikke ses ved dem selv, men som kan give problemer ved befrugtning af æg"

"En dreng kan således riskikere at arvde faderens nedsatte frugtbarhed"

"Det er klart at denne teknik, som jo overskrider en af naturens barrierer, kan give anledning til eftertanke. Vi går jo med teknikken uden om den "skal" som omgiver ægget, og som i naturen bestemmer, hvilke sædceller der skal befrugte ægget, og hvilke der ikke skal. Der er således tale om et "filter", som jo kunne tænkes at have en funktion"

Det sidste citat giver mig ondt i maven. Jeg ved ikke om det er fordi jeg bare er lidt følsom og stadig synes det hele er lidt nyt. Men når jeg læser det kan jeg ikke lade være med at læse det som om at der menes at det er meningen min kæreste ikke skal blive far. Det gør mig ked af det, har har fantastiske kvaliteter og en utrolig lyst til at blive far. Uden at træde på mig selv vil han umiddelbart være en bedre forældre end jeg selv i starten. 
Er det etisk forkert at tvinge en sædcelle ind i ægget?
Det er jo ikke det samme som IVF hvor sædcellen selv finder vej ind i ægget og de, som naturligt, er en masse der slås om pladsen. Her tages jo bare en enkelt og indføres, da der ikke vil være nok "liv" omkring ægget til at en enkelt selv kan bryde igennem. Er det etisk forkert af os at ændre på naturens veje? Burde det bare være sådan at min kæreste og jeg skulle accepterer at det ikke er meningen at han skal formere sig, eller er det helt etisk korrekt at man tvinger en graviditet igennem på den måde?

 

Puh, mange spørgsmål. Kunne bare mærke at jeg fik ondt i maven da jeg læste det, hele det her med at det jo er at lege med naturens barrierer osv.

 

Mvh
Hende der blev en smule overvældet over det hele i dag

Puha det er et rigtig godt men svært spørgsmål. Jeg synes at alle mennesker fortjener at blive forældre hvis det er det de brænder for, og de skal have hjælp hvis de ikke kan få børn på den naturlige måde. 

Der jeg selv ville synes det blev svært, er at barnet kan arvedennedsatte frugtbarhed, altså en potentiel risiko hvor atfå problemer/blive ked af det/frustreret hvis barnet også selvønsker at få børn. 

Ønsker jer held og lykke med fertilitetsbehandlingen, og tænk nu ikke for meget over om det er rigtigt at bryde naturens barrierer, det gør vi alligevel også på mange andre områder

 

 

MediaAnarchy skriver:

Jeg blev lidt ked af det i dag, eller om ikke andet kom jeg i hvert fald til at sidde og fundere lidt med tåre i øjnene.

Min kæreste har et meget lavt antal sædceller, så lavt at vi skal benytte os af microinsermination/ICSI.
Jeg har fået skyllet mine æggeledere og de er tiptop.
Vi har nu fået et brev fra fertilitetsklinikken ved AUH hvor der faktisk bare står at vi skal til et fællesmøde i slutningen af april og så lyder det egentlig som om vi bare er klar til at kunne ringe derind derefter. Det er jeg lidt overrasket over egentlig. Altså at det er gået så hurtigt, min kæreste kendte på for hånd hans sædcelle tal og vi fik en henvisning her i marts. Nu må vi se...

Nå - det jeg egentlig kom til at tænke lidt over er at der med det brev fulgte en masse papirer om fertilitetsbehandling. 

Der står rigtig positivt om reagensglasbehandling osv. Men lige præcis ved microinsimination har de skrevet:

"Mænd med meget nedsat sædkvalitet her nemlig hyppigere end andre mænd fejl i deres arveanlæg. Fejl som ikke ses ved dem selv, men som kan give problemer ved befrugtning af æg"

"En dreng kan således riskikere at arvde faderens nedsatte frugtbarhed"

"Det er klart at denne teknik, som jo overskrider en af naturens barrierer, kan give anledning til eftertanke. Vi går jo med teknikken uden om den "skal" som omgiver ægget, og som i naturen bestemmer, hvilke sædceller der skal befrugte ægget, og hvilke der ikke skal. Der er således tale om et "filter", som jo kunne tænkes at have en funktion"

Det sidste citat giver mig ondt i maven. Jeg ved ikke om det er fordi jeg bare er lidt følsom og stadig synes det hele er lidt nyt. Men når jeg læser det kan jeg ikke lade være med at læse det som om at der menes at det er meningen min kæreste ikke skal blive far. Det gør mig ked af det, har har fantastiske kvaliteter og en utrolig lyst til at blive far. Uden at træde på mig selv vil han umiddelbart være en bedre forældre end jeg selv i starten. 
Er det etisk forkert at tvinge en sædcelle ind i ægget?
Det er jo ikke det samme som IVF hvor sædcellen selv finder vej ind i ægget og de, som naturligt, er en masse der slås om pladsen. Her tages jo bare en enkelt og indføres, da der ikke vil være nok "liv" omkring ægget til at en enkelt selv kan bryde igennem. Er det etisk forkert af os at ændre på naturens veje? Burde det bare være sådan at min kæreste og jeg skulle accepterer at det ikke er meningen at han skal formere sig, eller er det helt etisk korrekt at man tvinger en graviditet igennem på den måde?

 

Puh, mange spørgsmål. Kunne bare mærke at jeg fik ondt i maven da jeg læste det, hele det her med at det jo er at lege med naturens barrierer osv.

 

Mvh
Hende der blev en smule overvældet over det hele i dag

Jeg kan godt forstå, at du får lidt ondt i maven over de sætninger, du beskriver. Men jeg tror jeg ville tænke på det på den her måde: Gener/dna og den slags biologi, er noget som er temmelig gammelt, og som muligvis bestemmer, om vi er gode hulemænd/kvinder. Det siger derimod intet om, hvor god en forældre/mand/forsørger, man er i det moderne samfund. Og din kærestes nedsatte sædkvalitet kan jo skyldes så meget, og jeg tvivler på, at særlig mange af de mulige grunde har indflydelse på hverken hans færdigheder som far eller jeres barns helbred (som jo også undersøges ved nf og md). Nedsat sædkvalitet kan jo muligvis skyldes, at din kæreste er blevet udsat for ydre påvirkninger, som vidnskaben endnu ikke har fundet ud af, er farlige. Så nej, jeg synes bestemt ikke, at det skal holde jer fra at prøve at få et barn, som genetisk set er jeres. Håber det gav mening

Tak fordi I tager jeg tid til at svare.
Jeg var helt nede over det i dag - blev først helt vild glad for at modtage brevet, helt oppe at ringe over at det synes at gå så hurtigt, og så rigtig ked af det fordi jeg læste afsnittet om microinsimination som om at det er meningen at min kæreste ikke skal være far.

Jeg havde pludselig svært ved at finde nogle argumenter for at vi skal tvinge en sædcelle ind i et æg. Jeres svar hjælper mig til at se på det anderledes. Han vil blive en dejlig far, han er helt fantastisk med børn, han er altid oppe at ringe når vi skal besøge venner med børn, han gør sig tanker om navne, indretning, dåb, opdragelse osv. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre far til mit barn, så jeg vil prøve at glæde mig ved at microinsimination overhovedet kan lade sig gøre.

MediaAnarchy skriver:

Jeg blev lidt ked af det i dag, eller om ikke andet kom jeg i hvert fald til at sidde og fundere lidt med tåre i øjnene.

Min kæreste har et meget lavt antal sædceller, så lavt at vi skal benytte os af microinsermination/ICSI.
Jeg har fået skyllet mine æggeledere og de er tiptop.
Vi har nu fået et brev fra fertilitetsklinikken ved AUH hvor der faktisk bare står at vi skal til et fællesmøde i slutningen af april og så lyder det egentlig som om vi bare er klar til at kunne ringe derind derefter. Det er jeg lidt overrasket over egentlig. Altså at det er gået så hurtigt, min kæreste kendte på for hånd hans sædcelle tal og vi fik en henvisning her i marts. Nu må vi se...

Nå - det jeg egentlig kom til at tænke lidt over er at der med det brev fulgte en masse papirer om fertilitetsbehandling. 

Der står rigtig positivt om reagensglasbehandling osv. Men lige præcis ved microinsimination har de skrevet:

"Mænd med meget nedsat sædkvalitet her nemlig hyppigere end andre mænd fejl i deres arveanlæg. Fejl som ikke ses ved dem selv, men som kan give problemer ved befrugtning af æg"

"En dreng kan således riskikere at arvde faderens nedsatte frugtbarhed"

"Det er klart at denne teknik, som jo overskrider en af naturens barrierer, kan give anledning til eftertanke. Vi går jo med teknikken uden om den "skal" som omgiver ægget, og som i naturen bestemmer, hvilke sædceller der skal befrugte ægget, og hvilke der ikke skal. Der er således tale om et "filter", som jo kunne tænkes at have en funktion"

Det sidste citat giver mig ondt i maven. Jeg ved ikke om det er fordi jeg bare er lidt følsom og stadig synes det hele er lidt nyt. Men når jeg læser det kan jeg ikke lade være med at læse det som om at der menes at det er meningen min kæreste ikke skal blive far. Det gør mig ked af det, har har fantastiske kvaliteter og en utrolig lyst til at blive far. Uden at træde på mig selv vil han umiddelbart være en bedre forældre end jeg selv i starten. 
Er det etisk forkert at tvinge en sædcelle ind i ægget?
Det er jo ikke det samme som IVF hvor sædcellen selv finder vej ind i ægget og de, som naturligt, er en masse der slås om pladsen. Her tages jo bare en enkelt og indføres, da der ikke vil være nok "liv" omkring ægget til at en enkelt selv kan bryde igennem. Er det etisk forkert af os at ændre på naturens veje? Burde det bare være sådan at min kæreste og jeg skulle accepterer at det ikke er meningen at han skal formere sig, eller er det helt etisk korrekt at man tvinger en graviditet igennem på den måde?

 

Puh, mange spørgsmål. Kunne bare mærke at jeg fik ondt i maven da jeg læste det, hele det her med at det jo er at lege med naturens barrierer osv.

 

Mvh
Hende der blev en smule overvældet over det hele i dag

Det er jo svært for der er så mange følelser i det..

Men jeg synes det er meget relevant at gøre sig nogen tanker om det... Og måske overveje alternativ erne og om man ønsker at løbe den risiko der ved at give "defekten" videre, det skal man jo altid overveje hvis man har en genetisk fejl som man kender til...


Jeg vil ikke sige at det er etisk forkert, men evolutionsmæssigt er det ikke korrekt ihvertfald.. men det er helt op til det enkelte par om man synes det er etisk forsvarligt...

Men under alle omstændigheder betyder det ikke at DIN mand ikke skal være far, for det er ikke generne der gør dig til far, måske igennem graviditeten, men når baby ligger i armene, når baby sender det første smil, når man er der når de kravler og tager sine første skridt, når de siger mor og far til os, og det at vi vil beskytte vores børn med vores liv hvis det kom dertil gør os til deres forældre, sq ikke vores DNA...
Og den ubetinget kærlighed ændres ikke af at man vælger en doner.. Det er 100% min overbevisning!

I skal helt sikkert være forældre! Men om den genetiske "programering" skal være DIN mand og dig eller EN mand og dig er da nogen tænker værd..

Uanset hvad er det JERES beslutning..

ano14316 skriver:

Det er jo svært for der er så mange følelser i det..

Men jeg synes det er meget relevant at gøre sig nogen tanker om det... Og måske overveje alternativ erne og om man ønsker at løbe den risiko der ved at give "defekten" videre, det skal man jo altid overveje hvis man har en genetisk fejl som man kender til...


Jeg vil ikke sige at det er etisk forkert, men evolutionsmæssigt er det ikke korrekt ihvertfald.. men det er helt op til det enkelte par om man synes det er etisk forsvarligt...

Men under alle omstændigheder betyder det ikke at DIN mand ikke skal være far, for det er ikke generne der gør dig til far, måske igennem graviditeten, men når baby ligger i armene, når baby sender det første smil, når man er der når de kravler og tager sine første skridt, når de siger mor og far til os, og det at vi vil beskytte vores børn med vores liv hvis det kom dertil gør os til deres forældre, sq ikke vores DNA...
Og den ubetinget kærlighed ændres ikke af at man vælger en doner.. Det er 100% min overbevisning!

I skal helt sikkert være forældre! Men om den genetiske "programering" skal være DIN mand og dig eller EN mand og dig er da nogen tænker værd..

Uanset hvad er det JERES beslutning..

Hov det kan godt lyde lidt som om at jeg er imod behandlingen og det vil jeg bare lige understrege at jeg ikke er!

I skal helt klart gøre det hvis det er det i synes er det rigtige!

ano14316 skriver:

Hov det kan godt lyde lidt som om at jeg er imod behandlingen og det vil jeg bare lige understrege at jeg ikke er!

I skal helt klart gøre det hvis det er det i synes er det rigtige!

Sådan læser jeg det slet ikke.
Jeg er helt enig i dine betragtninger, og det er nok også de overvejelser jeg er blevet skubbet ud i nu, hvor jeg før bare har været med på rutsjebanen uden at stille for mange spørgsmål.

Vi har snakket om adoption - det vil vi begge gerne. Men det koster ca 150.000 og det har vi ikke råd til. Forhåbentlig kan kommende baby få en adopteret lillebror/søster en dag. 

Min kæreste kunne sagtens være far til et barn lavet via donorsæd - der er det nok mere mig der ikke kan følge med, og synes det er grænseoverskridende. Synes også der er mange etisk svære spørgsmål ved befrugtning med donor sæd, så for mig er den mulighed lige så svær som microinsimination.

Er glad for dit input  

MediaAnarchy skriver:

Jeg blev lidt ked af det i dag, eller om ikke andet kom jeg i hvert fald til at sidde og fundere lidt med tåre i øjnene.

Min kæreste har et meget lavt antal sædceller, så lavt at vi skal benytte os af microinsermination/ICSI.
Jeg har fået skyllet mine æggeledere og de er tiptop.
Vi har nu fået et brev fra fertilitetsklinikken ved AUH hvor der faktisk bare står at vi skal til et fællesmøde i slutningen af april og så lyder det egentlig som om vi bare er klar til at kunne ringe derind derefter. Det er jeg lidt overrasket over egentlig. Altså at det er gået så hurtigt, min kæreste kendte på for hånd hans sædcelle tal og vi fik en henvisning her i marts. Nu må vi se...

Nå - det jeg egentlig kom til at tænke lidt over er at der med det brev fulgte en masse papirer om fertilitetsbehandling. 

Der står rigtig positivt om reagensglasbehandling osv. Men lige præcis ved microinsimination har de skrevet:

"Mænd med meget nedsat sædkvalitet her nemlig hyppigere end andre mænd fejl i deres arveanlæg. Fejl som ikke ses ved dem selv, men som kan give problemer ved befrugtning af æg"

"En dreng kan således riskikere at arvde faderens nedsatte frugtbarhed"

"Det er klart at denne teknik, som jo overskrider en af naturens barrierer, kan give anledning til eftertanke. Vi går jo med teknikken uden om den "skal" som omgiver ægget, og som i naturen bestemmer, hvilke sædceller der skal befrugte ægget, og hvilke der ikke skal. Der er således tale om et "filter", som jo kunne tænkes at have en funktion"

Det sidste citat giver mig ondt i maven. Jeg ved ikke om det er fordi jeg bare er lidt følsom og stadig synes det hele er lidt nyt. Men når jeg læser det kan jeg ikke lade være med at læse det som om at der menes at det er meningen min kæreste ikke skal blive far. Det gør mig ked af det, har har fantastiske kvaliteter og en utrolig lyst til at blive far. Uden at træde på mig selv vil han umiddelbart være en bedre forældre end jeg selv i starten. 
Er det etisk forkert at tvinge en sædcelle ind i ægget?
Det er jo ikke det samme som IVF hvor sædcellen selv finder vej ind i ægget og de, som naturligt, er en masse der slås om pladsen. Her tages jo bare en enkelt og indføres, da der ikke vil være nok "liv" omkring ægget til at en enkelt selv kan bryde igennem. Er det etisk forkert af os at ændre på naturens veje? Burde det bare være sådan at min kæreste og jeg skulle accepterer at det ikke er meningen at han skal formere sig, eller er det helt etisk korrekt at man tvinger en graviditet igennem på den måde?

 

Puh, mange spørgsmål. Kunne bare mærke at jeg fik ondt i maven da jeg læste det, hele det her med at det jo er at lege med naturens barrierer osv.

 

Mvh
Hende der blev en smule overvældet over det hele i dag

Bum bum.... Jeg kan huske 1 gang jeg blev gravid efter forsøg. Jeg håbede (vidste) det skulle være en dreng pga min pco ikke skulle gives videre. Nu ved mand at drenge også Kan få det, og han i en alder af snart 7 viser da også tegn. 

Det jeg prøver at sige er at man ALDRIG kan vide om børnene arver noget/har en mutation/"psykisk afvigelser" m.m. På forhånd. Så jeg ville sige go for it! Og  For at i kan få de børn i vil

MediaAnarchy skriver:

Jeg blev lidt ked af det i dag, eller om ikke andet kom jeg i hvert fald til at sidde og fundere lidt med tåre i øjnene.

Min kæreste har et meget lavt antal sædceller, så lavt at vi skal benytte os af microinsermination/ICSI.
Jeg har fået skyllet mine æggeledere og de er tiptop.
Vi har nu fået et brev fra fertilitetsklinikken ved AUH hvor der faktisk bare står at vi skal til et fællesmøde i slutningen af april og så lyder det egentlig som om vi bare er klar til at kunne ringe derind derefter. Det er jeg lidt overrasket over egentlig. Altså at det er gået så hurtigt, min kæreste kendte på for hånd hans sædcelle tal og vi fik en henvisning her i marts. Nu må vi se...

Nå - det jeg egentlig kom til at tænke lidt over er at der med det brev fulgte en masse papirer om fertilitetsbehandling. 

Der står rigtig positivt om reagensglasbehandling osv. Men lige præcis ved microinsimination har de skrevet:

"Mænd med meget nedsat sædkvalitet her nemlig hyppigere end andre mænd fejl i deres arveanlæg. Fejl som ikke ses ved dem selv, men som kan give problemer ved befrugtning af æg"

"En dreng kan således riskikere at arvde faderens nedsatte frugtbarhed"

"Det er klart at denne teknik, som jo overskrider en af naturens barrierer, kan give anledning til eftertanke. Vi går jo med teknikken uden om den "skal" som omgiver ægget, og som i naturen bestemmer, hvilke sædceller der skal befrugte ægget, og hvilke der ikke skal. Der er således tale om et "filter", som jo kunne tænkes at have en funktion"

Det sidste citat giver mig ondt i maven. Jeg ved ikke om det er fordi jeg bare er lidt følsom og stadig synes det hele er lidt nyt. Men når jeg læser det kan jeg ikke lade være med at læse det som om at der menes at det er meningen min kæreste ikke skal blive far. Det gør mig ked af det, har har fantastiske kvaliteter og en utrolig lyst til at blive far. Uden at træde på mig selv vil han umiddelbart være en bedre forældre end jeg selv i starten. 
Er det etisk forkert at tvinge en sædcelle ind i ægget?
Det er jo ikke det samme som IVF hvor sædcellen selv finder vej ind i ægget og de, som naturligt, er en masse der slås om pladsen. Her tages jo bare en enkelt og indføres, da der ikke vil være nok "liv" omkring ægget til at en enkelt selv kan bryde igennem. Er det etisk forkert af os at ændre på naturens veje? Burde det bare være sådan at min kæreste og jeg skulle accepterer at det ikke er meningen at han skal formere sig, eller er det helt etisk korrekt at man tvinger en graviditet igennem på den måde?

 

Puh, mange spørgsmål. Kunne bare mærke at jeg fik ondt i maven da jeg læste det, hele det her med at det jo er at lege med naturens barrierer osv.

 

Mvh
Hende der blev en smule overvældet over det hele i dag

Hvis I ikke havde muligheden, blev din kæreste ikke far - hans gener er ikke udset til at blive fået videre i arvemassen......MEN skal vi så også opgive at vinde kampen mod kræft eller lade de børn dø, der ikke kan fødes vaginalt eller lade være med at operere flyveører eller lade folk dø af blodpropper eller ignorere blindtarmsbetændelser? Du kan selv fortsætte resten af aftenen.
Du og din kæreste bliver hjulpet, fordi vi har muligheden på samme måde som de tusindevis af andre patienter hvert år, som også står med problemstillinger, vi måske og måske ikke kan hjælpe med.
Held og lykke

*givet videre i arvemassen