Imorgen bliver vores lille prinsesse 4 måneder.
Kan slet ikke forstå, at der allerede er gået 4 måneder, men samtidig føler jeg bare, at hun har været her hele tiden.
Alt kører som det skal. Hun er en lille forsigtig men meget nysgerrig lille pige. Hun elsker at være med sin mor på shopping
Hun er rigtig stærk og holder hovedet 100% selv nu. Det er kun når hun bliver en smule træt, at hun putter hovedet ind til vores bryst. Hun vil rigtig gerne stå på sine ben, og hoppe op og ned. Hun elsker at lege med sit legetøj nu, og det bliver godt og grundig undersøgt.
Hun triller fra mave til ryg, og kæmper ihærdigt for at komme den anden vej også. Det har hun gjort i en måneds tid, så nu må den snart være der
Vi går til babysvømning og babysalmesang, og det elsker den lille prinsesse.
Hun bliver fortsat fuldammet, og det har jeg planer om at fortsætte med til hun bliver 5-6 måneder.
Hun sover godt, og er i det hele taget bare en dejlig nem baby.
Vi kan se en kæmpe udvikling i hendes personlighed. Hun er en dejlig mild og glad pige, som glædeligt deler smil ud. Men samtidig har hun også en smule temperament (stammer nok fra mor her) og hun råber op, hvis der er noget hun ikke er tilfreds med
Hun er stadig en lille slank pige på 5,9 kg og 65 cm, men hun er lige som hun skal være
Der er vist ikke så meget andet at fortælle - alt kører som det skal
Så nu kommer der så lige lidt billedspam fra den sidste måneds tid