Seriøst ?!

Anonym skriver:

Min mor har nok ikke opgivet ham, men hun er virkelig "slap" hvis man kan kalde det det, når det kommer til hans opdragelse, hun har altid været meget pusse nusse omkring ham fordi han ikke har nogen far og det synes hun er synd for ham (er det selvfølgelig også men ser ingen grund til sær behandling) og hun er så forsat på den måde op i hans teenages år og brokker sig til mig omkring ham uden at gøre noget..

Jeg har altid haft et problem med ham, vi har aldrig kunne sammen, så jeg må sige jeg gav op på ham allerede før han røg på det skib hvor han troppede op på min hjemme adresse og var truende fordi min mor - i et forsøg på at straffe ham - havde bedt os om at have hans vandpiber i vores kælder, og han ville have dem tilbage..

Skibet var kommunens ide fordi der kunne de lære lidt og disciplin og respekt og han virkede da også mere velopdragen bare ikke på alle planer.

Og ja mener SÅDAN en morbror fordi jeg ikke ønsker kriminelle i mit liv og hvis de skal udstødes så må det være sådan ellers skal de rette sig efter loven og opføre sig ordentligt.. Jeg er ikke mor for ham og har derfor heller ikke i sinde at bruge kræfter på at samle ham op fra gulvet..

Hmm ja okay. Så kan jeg da godt se problematikken. Det er super at kommunen er indeover, hvad med din mor? Får hun noget hjælp med hvordan hun skal tackle ham eller/og blive en bedre, eller mere "hårdfør" (mangel på andre ord)  Opdrager/forælder? 

Kan godt hører i ikke er de tætteste så, men måske det var noget af det der skulle til? En holdningsændring, at du viste du støttede ham, og tror på ham? Det er selvfølgelig svært hvis du ikke gider, men ja... 

Jeg håber da han får den hjælp og støtte han behøver til at kunne komme godt ud på den anden side... 

Til dig 

isabellasmor skriver:

Hmm ja okay. Så kan jeg da godt se problematikken. Det er super at kommunen er indeover, hvad med din mor? Får hun noget hjælp med hvordan hun skal tackle ham eller/og blive en bedre, eller mere "hårdfør" (mangel på andre ord)  Opdrager/forælder? 

Kan godt hører i ikke er de tætteste så, men måske det var noget af det der skulle til? En holdningsændring, at du viste du støttede ham, og tror på ham? Det er selvfølgelig svært hvis du ikke gider, men ja... 

Jeg håber da han får den hjælp og støtte han behøver til at kunne komme godt ud på den anden side... 

Til dig 

Nej hun får ikke nogen støtte for hun mener ikke det er nødvendigt Ville være så lykkelig hvis hun bare kunne være lidt mere hårdfør, for synes godt nok det er problematisk at blive kontaktet omkring problemer med ham når alle forslag jeg kommer med bare bliver jordet ned fordi "ej det er måske lige voldsomt nok at tage sådan noget i brug" man bliver frustreret og vred..

Jeg ved ikke hvordan jeg skulle få en holdnings ændring, han er stik modsat af alle mine livs principper ud over at han både stjæle, ryger, drikker og er sammen med den forkerte type venner. Jeg kan ikke bare vende den anden kind til en der i raseri kan finde på at kalde en for luder eller kælling, og som for 1½ år siden har været fuldstændig ligeglad da han troppede op truende hjemme hos os på trods af at han vidste vi havde min kærestes barn på besøg som blev rigtig bange...

Ved godt at man som søskende burde have hinandens ryg, men puha det er godt nok svært at se ud over alt det, alle de følelser jeg havde for 1½ år siden som gjorde at jeg udelukkede ham fra mit liv dengang i et halvt år er nu kommet tilbage med fuld fart..

Håber også han får hjælp, men tvivler på at han vil acceptere at få nogen hjælp hvis han blev pålagt det..

Yurie skriver:

Ber om hjælp. Kommunen, en sagsbehandler. 

Men han er også teenager, og de råber meget. 

Jeg ville kontakte en familierådgiver, og tage en god snak, for at se hvilken hjælp I kan få. 

Det er jo også hårdt for din mor, det er jo hendes lille dreng, som hun ikke ved hvordan hun skal hjælpe. 

 

Men hvordan får man det ind i hovedet på en kvinde der ikke forstår at det er en nødvendighed at have kommunen så meget med ind over?

Hun vil ikke acceptere at det er hvad der skal til for at han kan komme på ret køl..

Og det kan godt være han er hendes lille dreng, men jeg burde da også være hendes lille pige som alle problemerne med ham ikke blev vendt med, når jeg i forvejen ikke har forfærdelig meget til overs for ham.. Især når hun åbenbart ikke mener der er behov for udefra kommen hjælp..

Anonym skriver:

Men hvordan får man det ind i hovedet på en kvinde der ikke forstår at det er en nødvendighed at have kommunen så meget med ind over?

Hun vil ikke acceptere at det er hvad der skal til for at han kan komme på ret køl..

Og det kan godt være han er hendes lille dreng, men jeg burde da også være hendes lille pige som alle problemerne med ham ikke blev vendt med, når jeg i forvejen ikke har forfærdelig meget til overs for ham.. Især når hun åbenbart ikke mener der er behov for udefra kommen hjælp..

at det skal være for hans skyld. Så han ikke ender i fængsel, at hun mister ham helt, fordi han er er ligeglad med at han sårer hende eller andre. Eller at han ender med at gøre noget, der er værre end tyveri. 

 

Ingen mor vil indrømme at deres barn er kriminel eller at man ikke kan styre sit barn. Fordi folk vil se på ens som en dårlig mor. 

Men du kan vel også ringe til børn og unge forvaltningen eller hvad det hedder, og sige at du er bekymret for din bror og gerne vil hjælpe ham og din mor. Tag din mor med til et møde. 

Skriv et brev, hvor du beskriver hvordan du oplever din bror og hans opførsel, uden at nedhakke hendes opdragelse af ham. Måske få andres syn. Det er svært som mor og se det dårlige i ens barn, hvis man ikke synes der er noget galt med ens barn.