Ferie uden barn/børn

Min mand og jeg kom til at diskutere vores venindes feriemodel. Hendes 5årige pige skal 14 dage på sommerferie i udlandet med sin far (mor og far er skilt). Min veninde har så valgt at lægge sine egne to ugers ferie netop de dage og benytte lejligheden til at tage på ferie alene med sin kæreste . Kan virkelig godt unde hende ferien, for hun har været alenemor nærmest altid og det er hende, der altid er på. Flere kollegaer luftede så deres forargelse over, at nu får pigen jo slet ikke nogen sommerferie med mor i år. For når pige kommer hjem fra ferie med far, starter mor på arbejde og pigen kommer i børnehave.

Så talte jeg med min mand om, han synes (tænkt eksempel da vi hverken har råd eller pasning) at vi kunne tage 14 dage på ferie og eventuelt lade vores barn være hos sine bedsteforældre. Det mener han er noget andet. For i min venindes eksempel, pigen er alligevel ikke hjemme, hun er totalt ligeglad med om mor sidder i lejlighed i Jylland eller i Grækenland, mens hun er på ferie med far, far har jo ret til at holde ferie med sin datter, og pigen er glad for ham. Så spiller det også ind, at pigen ville være 14 dage sammen med sin ene forælder. Mens vores i givet fald skulle undvære begge forælder. Pigen er jo alligevel vant til altid at undvære den ene forælder.

Hvad synes i? Er der forskel på de to eksempler eller er det grelt at være 14 dage væk fra barnet uanset hvad? Eller er begge dele i orden?

Rosa-Sofia skriver:

Min mand og jeg kom til at diskutere vores venindes feriemodel. Hendes 5årige pige skal 14 dage på sommerferie i udlandet med sin far (mor og far er skilt). Min veninde har så valgt at lægge sine egne to ugers ferie netop de dage og benytte lejligheden til at tage på ferie alene med sin kæreste . Kan virkelig godt unde hende ferien, for hun har været alenemor nærmest altid og det er hende, der altid er på. Flere kollegaer luftede så deres forargelse over, at nu får pigen jo slet ikke nogen sommerferie med mor i år. For når pige kommer hjem fra ferie med far, starter mor på arbejde og pigen kommer i børnehave.

Så talte jeg med min mand om, han synes (tænkt eksempel da vi hverken har råd eller pasning) at vi kunne tage 14 dage på ferie og eventuelt lade vores barn være hos sine bedsteforældre. Det mener han er noget andet. For i min venindes eksempel, pigen er alligevel ikke hjemme, hun er totalt ligeglad med om mor sidder i lejlighed i Jylland eller i Grækenland, mens hun er på ferie med far, far har jo ret til at holde ferie med sin datter, og pigen er glad for ham. Så spiller det også ind, at pigen ville være 14 dage sammen med sin ene forælder. Mens vores i givet fald skulle undvære begge forælder. Pigen er jo alligevel vant til altid at undvære den ene forælder.

Hvad synes i? Er der forskel på de to eksempler eller er det grelt at være 14 dage væk fra barnet uanset hvad? Eller er begge dele i orden?

I mine øjne er begge modeller No go.. Men det er fordi jeg mener at børn skal have ferie med sine forældre og fordi jeg personligt ikke har fået børn, for at ikke at holde sommerferie med dem.... Børn har om ikke endnu mere behov for ferie... Og sine forældre...

Jeg kunne dog godt finde på at tage på kæreste ophold, men kun en overnatning.. Top er to overnatninger, men ikke i børnenes ferie... Jeg er også på 24/7 her i hytten... Og dermed ingen pauser fra mine børn... Men jeg nyder tiden med dem max... Vi rejser meget med dem... Gerne i bil til Spanien, hvor man er meget sammen... Og vi elsker det... 

Men jeg har også fået børn sent og dermed levet et vildt liv inden børn og prøvet en masse af... Og har lagt vilde planer, når ungerne er flyttet hjemmefra... Så nyder tiden med dem imens de er her... For inden man får set sig om, er der fløjet fra reden... Eller selv lever det vilde liv og ikke gider ferie med sine forældre.... 

Jeg kan godt tage på ferie uden min søn men det ville være Max en uge.... mht jeres eksempler ville jeg nok have taget en uge afsted og holde den anden uge med pigen når hun kom hjem fra far... og jeres ville jeg holde en uge og ikke 2...

Rosa-Sofia skriver:

Min mand og jeg kom til at diskutere vores venindes feriemodel. Hendes 5årige pige skal 14 dage på sommerferie i udlandet med sin far (mor og far er skilt). Min veninde har så valgt at lægge sine egne to ugers ferie netop de dage og benytte lejligheden til at tage på ferie alene med sin kæreste . Kan virkelig godt unde hende ferien, for hun har været alenemor nærmest altid og det er hende, der altid er på. Flere kollegaer luftede så deres forargelse over, at nu får pigen jo slet ikke nogen sommerferie med mor i år. For når pige kommer hjem fra ferie med far, starter mor på arbejde og pigen kommer i børnehave.

Så talte jeg med min mand om, han synes (tænkt eksempel da vi hverken har råd eller pasning) at vi kunne tage 14 dage på ferie og eventuelt lade vores barn være hos sine bedsteforældre. Det mener han er noget andet. For i min venindes eksempel, pigen er alligevel ikke hjemme, hun er totalt ligeglad med om mor sidder i lejlighed i Jylland eller i Grækenland, mens hun er på ferie med far, far har jo ret til at holde ferie med sin datter, og pigen er glad for ham. Så spiller det også ind, at pigen ville være 14 dage sammen med sin ene forælder. Mens vores i givet fald skulle undvære begge forælder. Pigen er jo alligevel vant til altid at undvære den ene forælder.

Hvad synes i? Er der forskel på de to eksempler eller er det grelt at være 14 dage væk fra barnet uanset hvad? Eller er begge dele i orden?

I din venindes tilfælde synes jeg det er helt ok, at hun tager på ferie i de 14 dage, hvor datteren alligevel er sammen med sin  far..

Men jeg synes jeres tilfælde er helt anderledes, fordi jeres barn netop kommer til at mangle begge forældre, og 14 dage er lang tid at undvære, uanset om man er 1-5 eller 10 år gammel.. 

Det er selvfølgelig helt op til jer selv, om I vil tage på ferie selv, eller hvordan

AnthonsMor skriver:

I din venindes tilfælde synes jeg det er helt ok, at hun tager på ferie i de 14 dage, hvor datteren alligevel er sammen med sin  far..

Men jeg synes jeres tilfælde er helt anderledes, fordi jeres barn netop kommer til at mangle begge forældre, og 14 dage er lang tid at undvære, uanset om man er 1-5 eller 10 år gammel.. 

Det er selvfølgelig helt op til jer selv, om I vil tage på ferie selv, eller hvordan

I vores tilfælde har vi slet ikke råd og tvivler på at bedsterne orker 14 dage med barn. Men det kunne være romantisk. Men så er der nok andre fordele ved at være et par med fælles børn, lige som der er andre ulemper ved at være skilt.

Altså 14 dages ferie for min mand og jeg - og børnene passes ved bedsteforældre ville jeg ikke kunne gøre! En uge er acceptabelt i min verden men ikke 14 dage.

Jeg synes din veninde handler helt forkert. Datteren har jo også brug for ferie med hende!!

Vi er også en sammenbragt familie - og vi holder to uger med alle ungerne, og en uge uden dvs vores fælles er hjemme, mens de andre er hos deres forældre.

Min holdning er at det er vigtigt for parforholdet at holde fri uden børn - men det er mindst lige så vigtigt at holde ferie med sine børn!!

I din venindes tilfælde:
Faren har jo også lov til at tage barnet med på ferie. Hvad hun så laver i de 14 dage er da fløjtende ligegyldigt. Personligt ville jeg have det mega hårdt med at være væk fra mit barn i 14 dage.... men det er jo vilkårene når man er skilt. Men jeg ville helt sikkert vælge at tage noget ferie sammen med barnet bagefter også. Er du sikker på hun ikke har planlagt det? Rigtig mange holder da 3 ugers sommerferie.

Det andet eksempel, hvor mor og far er sammen, synes jeg er noget helt andet. Jeg kunne aldrig drømme om at tage på ferie uden mine børn hverken en uge eller 14 dage. Jeg vil holde min ferie sammen med mine børn. Jeg tror ikke engang jeg ville nyde det, for jeg ville savne dem for meget. Et weekend ophold er fint (1-2 overnatninger), og der er det da dejligt med lidt kærestetid. Men det er også absolut maksimum for mig.

Jeg har været på et kursus med job, hvor jeg var væk hjemmefra i 4 dage. Og selvom jeg vidste at Freja havde det godt hjemme ved far, synes jeg at det var så hårdt fordi jeg savnede hende, så det gjorde helt ondt.

Jeg ville ikke tænke noget ift. din veninde. Så kan det være datteren kommer på ferie med mor en anden gang. Man har trods alt 5 ugers ferie på et år. Og datteren er jo sammen med far.

Jeg ved ikke hvad jeg synes om jeres situation. Jeg tror at jeg synes 14 dage er for lang tid uden far og mor. Men altså mine svigerforældre har da haft min svigerindes børn med på camping i 5 dage. I princippet kunne min svigerinde og hendes mand lige så vel have været på ferie i mellemtiden. 

Syntes ikke man kan sammenligne de 2 situationer . I din venindes tilfælled er datteren sammen med sin far . Hun har 5 ugers ferie om året mon ikke hun holde det på andet tidspunkt . I jeres situation ville barnet skulle undvære begge sine forældre og der vil jeg syntes 14 dage er for langt tid . 

bøllen skriver:

Syntes ikke man kan sammenligne de 2 situationer . I din venindes tilfælled er datteren sammen med sin far . Hun har 5 ugers ferie om året mon ikke hun holde det på andet tidspunkt . I jeres situation ville barnet skulle undvære begge sine forældre og der vil jeg syntes 14 dage er for langt tid . 

Kunne forestille mig, at hun ville gøre sådan. Altså tage den sidste uge uden for den traditionelle ferie og så bare give datteren en uges fri fra børnehave. Det er jo fordelen. Ja i vores situation er vi så studerende, så vi ville faktisk kunne tage 14 dage på ferie selv og stadig holde 4 ugers ferie med vores søn. 

Men ja inden vi ville have råd til sådan en ferie er vi bestemt færdige med at læse og så har vi pludselig ikke særligt meget ferie længere.